Hvorfor skal man stå i kø på nettet?

Klumme: Der findes flere forskellige teorier om køer - for eksempel at køen ved siden af altid bevæger sig hurtigere. Inden for kø-teorien er en ny verden dukket op med e-mailen. Og det er ikke godt.

Artikel top billede

Næste år er det 100 år siden, den danske matematiker Agnar Krarup Erlang opfandt kø-teorien og flere andre gode ting.

Man burde afholde et symposium om dette i Kø(ge) næste år. Den by fortjener sit navn hver morgen.

En af de mere populære bisætninger om kø-teori er, at den anden række (på posthuset eller i supermarkedet) altid bevæger sig hurtigere – indtil man stiller sig derover.

En anden bisætning, jeg selv har formuleret, er, at en kø med konstant længde kan afskaffes.

Hvis der altid er 42 mennesker i køen, kan man sætte nogle flere til at betjene dem i en periode eller nedsætte (om muligt) behandlingstiden. Logisk.

Lige indtil man kigger på ventelister i vores syge væsen. De har konstant længde år ud og år ind.

Vi har dog set enkelte af dem blive afskaffet ved hjælp af ”Løkke-posen” på halvanden milliard kroner, som muliggjorde en ekstra indsats på nogle hospitalsafdelinger.

Så snart ekstrabevillingerne var brugt, antog køerne samme længde som før.

Meget gamle, bitre og kyniske mennesker, jeg har talt med inden for systemet, snakker om, at der er magt og sikring af budgetter forbundet med at have en venteliste, når man er overlæge eller -sygeplejerske.

De taler om, at ekstra penge fra Staten skal bruges NU på samme måde, som at mad skal spises NU på en overlevelsesøvelse – så kan de ikke tage det fra én.

Dog er der en enkelt kø-teoretisk detalje, der har undret mig i det sidste halve års tid. Det er behandling af mails til offentlige myndigheder.

Her er der fire kedelige eksempler

Jeg går gerne i detaljer med de fire eksempler, jeg har fra henholdsvis Politiet, Statsamtet, Ballerup Kommune og Horsens Kommune, men det må blive i “debatten” herunder.

Fælles for alle fire henvendelser (korte som lange) har været:

Tavshed. Ingen ”tak for mailen, jeg tager mig af det.”

Kort svar (”Vi har modtaget…”) modtages efter 13 arbejdsdage (nogle gange 12, nogle gange 14).

Forvaltningsloven foreskriver, at der SKAL reageres på alle henvendelser inden for 14 dage. Maksimum bliver standard.

Et sted i svaret står der, at ”Vi beklager det sene svar. Det skyldes et højt arbejdspres…”

Statsamtet får førstepræmien: Det tog dem 13 måneder (trods rykkere) at reagere på min første mail.

Efterfølgende mails har de slet ikke svaret på. I deres nye brochure står, at de har “ændret arbejdsgang,” og at man bedes sende rigtige breve for at de kan klare presset.

Jeg begik også den fejl at påpege over for Ballerup Kommune, at en kø med konstant længde kan afskaffes, og at de var meget velkomne til at svare (eller bare give livstegn) før de 14 dage var gået.

Siden har jeg intet hørt fra dem.

Der må være flere regler, jeg ikke har opdaget endnu.

Politiet får præmien for den bedste ”prøv at kontakte nogle andre. Vi har ikke nummeret eller mailadressen”-strategi. De bliver bare ved, til man giver op.

Den egentlige revolution inden for brugen af it i det offentlige kommer, når de finder ud af, at det oprindeligt hed ‘e-mail’ og ikke bare ’mail’.

Vi ses i online-debatten! Jeg skal prøve at svare hurtigt på indlæggene.

Mogens Nørgaard er direktør i Miracle.

Computerworlds klummer er ikke nødven-
digvis udtryk for Computerworlds holdnin-
ger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Mere om samme emne

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | København

Executive Conversations: Når geopolitisk usikkerhed udfordrer Danmarks digitale suverænitet

Geopolitisk usikkerhed og værdikonflikter mellem USA og Europa rammer nu direkte den danske it-dagsorden. Få indsigt i konsekvenserne – og hvordan du minimerer risikoen i en ny teknologisk virkelighed.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job