IDC: Instant Messaging overhaler e-mail

Ifølge IDC, vil 'Instant Messaging' (IM) overhale e-mail som den foretrukne form for kommunikation i virksomheder fra anden halvdel af 2010.

Artikel top billede

Instant Messaging-systemer som Windows Live Messenger (MSN), AOL, Yahoo, Skype og ICQ har gjort brugerne så afhængige, at de ventes at overhale e-mail som foretrukken kommunikationsform.

Computerworld News Service: Undersøgelsen, sponsoreret af Nortel, har fundet frem til, at det skyldes, at individer, der kommunikerer via elektroniske hjælpemidler, bliver 'afhængige' af den øjeblikkelige tilfredsstillelse ved IM og tekstbeskeder.

Undersøgelsen, 'The Hyper-connected: Here They Come', er baseret på en global undersøgelse omfattende cirka 2.400 erhvervsaktive voksne i 17 lande. Undersøgelsen fokuser på at sætte tal på nutidens kommunikations-forbindelser, og spore vores accept og brug af denne 'forbundethed' på tværs af enheder og applikationer, såvel som at fastsætte tempoet i fænomenets vækst og indflydelse i organisationer og virksomheder.

Man fandt frem til, at 16 procent af den globale informations-arbejdsstyrke allerede er 'hyperconnected', og at yderligere 36 procent var på vej til at blive det.

Undersøgelsen fandt også frem til at 'hyperconnectivity' varierer fra industri til industri, fra ni procent af alle adspurgte i sundhedssektoren til 25 procent i de højteknologiske industrier og 21 procent inden for finanssektoren.

Overflod af udstyr og applikationer

Rapporten fra IDC påpeger at: "Overgangen til 'hyperconnectivity' vil skabe et væld af udstyr, programmer og nye forretningsprocesser. Den gennemsnitlige bruger anvender allerede mindst syv enheder for at få adgang til nettet samt ni forbindelses-applikationer."

Forskerne bemærker i rapporten, at denne overflod af applikationer og enheder vil skabe et stort behov for en strategi og en arkitektur, der prioriterer ensartet kommunikation på tværs af organisationer.

"Grænsen mellem arbejde og privat kommunikation er næsten ikke-eksisterende. To tredjedele anvender tekst eller IM til både arbejde og privat brug. Mere end en tredjedel bruger sociale netværk til begge formål.

Frihed til at udføre arbejde i fritiden vil tvinge ændringer ned over mange forskellige områder, blandt andet 'privacy-politikker', virksomhedspraksis og IT-support," konkluderer IDC i rapporten.

Øget sikkerheds-risiko

Forskerne advarer om at nye forbindelses-værktøjer i hænderne på de ansatte kan øge produktiviteten, men de nye værktøjer øger også risikoen for at følsomme oplysninger lækker til omverdenen.

"Allerede 25 procent af respondenternes arbejdspladser bruger 'blogs' og 'wikis' til at kommunikere med kunder, og andre udenforstående. Hvis man skal indfri de fordele der eksisterer og samtidig undgå risikoen, vil det kræve et hidtil uset samarbejde mellem it-direktører og deres modparter i organisationen," konkluderer rapporten.

Oversat af Jimmie Gustafsson

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics