Artikel top billede

Siemens-tilbud: Køb et nervecenter til din politistat

Efterretningstjenester over hele verden er målgruppen, når Nokia Siemens markedsfører sit spion-værktøj.

"Making the world safer".

Med dette slogan gør netværksproducenten Nokia Siemens Networks kur til verdens efterretnings-tjenester.

Den finsk-tyske koncern ønsker at sælge de hemmelige tjenester et stærkt avanceret stykke overvågningssoftware, der bærer navnet Siemens Intelligence Platform.

Der er tale om en software-platform, der skal hjælpe efterretningstjenester med at koordinere overvågningen af blandt andet telefonsamtaler, internettrafik og banktransaktioner.

Et nervecenter

Systemet tilbyder en næsten altomfattende overvågningsløsning, og det er tilsyneladende faldet i en lang række nationers smag.

Ifølge det anerkendte videnskabelige tidsskrift The New Scientist er systemet allerede solgt til 60 nationer.

En britisk forsker i menneskerettigheder og overvågningsteknologi, fortæller til Computerworld, at der er grund til at tro, at autoritære regimer, som det kinesiske er interesseret i systemet.

"Det er et system, som kan udgøre centralnervesystemet i en politistat. Systemet er ganske enkelt i stand til at forbinde regimets hjerne med støvlerne ude på gaden," siger Greg Walton, der har forsket i Kinas brug af overvågningsteknologi hos den canadiske menneskerettighedsorganisation Rights & Democracy og i dag er forsker hos Centre for International Studies på University of Toronto.

Selvom produktet bærer navnet Siemens Intelligence Platform er det i dag i sortimentet hos det 18 måneder gamle finsk-tyske joint-venture Nokia-Siemens Networks. Men den finsk-tyske netværksleverandør udleverer af princip ikke navne på kunderne uden deres forudgående accept.

"Vi kan ikke offentliggøre navnene på vores kunder, men når du spørger mig specifikt om Kina, vil jeg gerne sige: Vi har ikke solgt dette produkt til Kina," siger Nokia Siemens Networks pressechef Ben Roome til Computerworld.

Sælger I dette produkt til ikke-demokratiske lande?
"Vi følger strengt Nokia-Siemens etiske retningslinjer samt EU og FN's eksportregler. Jeg kan ikke give dig et mere præcist svar," siger Ben Roome.

Hvem besøger dit land?

Computerworld har læst en pdf-fil med en præsentation af softwaren, som har fundet vej til en række blogs på nettet.

I præsentationen, der åbenlyst henvender sig til efterretningstjenester og andre myndigheder, der ønsker at kigge udenlandske gæster nærmere i sømmene, introducerer Siemens selv løsningen med spørgsmålet:

"Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor den person, der hver måned på den samme dato flyver ind til sit firmas hovedkvarter i dit land, også gør det, selvom datoen nogle gange falder i weekend?"

Men verdens efterretningstjenester skal ikke fortvivle, fordi Siemens kan effektivisere efterretningsarbejdet og hjælpe de hemmelige tjenester med at finde den afgørende nål i høstakken.

Alt-i-én-løsning

Efterretningsplatformen tilbyder ganske enkelt en "alt-i-én-løsning", der integrerer en lang række efterretninger, som eksempelvis oplysninger om telefonopkald, e-mails, internet-aktivitet, banktransaktioner, kriminalregister og DNA-oplysninger, under én hat.

Den avancerede efterretningsplatform fra Nokia Siemens Networks tilbyder også en funktion, som virksomheden kalder for "topic spotting."

Det betyder, at systemet kan trænes til at genkende ord, der ofte bliver brugt i sammenhæng med specifikke emner, som eksempelvis terrorisme, våbenhandel eller narkosmugling. Når ordene bliver anvendt i en internetkommunikation eller i en telefonsamtale hos personer under overvågning bliver myndighederne varslet.

Systemet er også i stand til at identificere stemmer, hvilket humør deltagerne i samtalen er i, og hvilket sprog der bliver talt.

På baggrund af de mange forskellige databaseoplysninger er systemet i stand til at finde faste mønstre og rutiner hos personer under mistanke, og advare myndighederne, hvis personen bryder mønstret eller på anden måde optræder unormalt. Eksempelvis vis personen hæver unormalt mange penge på sit kreditkort, har unormal rejseaktivitet eller foretager bemærkelsesværdige telefonopkald.

Læs Siemens egen præsentation af den avancerede softwareplatform: Klik her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere