Artikel top billede

Løj Stein Bagger om venskab til svensk forbindelse?

Svenskeren Mikael P. Ljungman lånte sin Audi og kreditkort ud til Stein Bagger under flugten, selv om Stein Bagger tidligere har sagt, at han kun havde mødt svenskeren to gange.

Stein Baggers tilknytning til de to dømte svenske bedragere Carl Freer og Mikael P. Ljungman bliver tydeligere for hver dag, der går.

Angiveligt udlånte Mikael P. Ljungman sin bil - en dyr Audi sportsvogn - samt sit kreditkort til Stein Bagger under flugten.

Svenskeren, der er dømt for bedrageri og ikke må drive virksomhed, fortæller til Business.dk, at Stein Bagger mødte op i en taxa ved hans hjem i New York lørdag 29. november.

Enden på mødet bliver, at Stein Bagger får lov at låne Mikael P. Ljungmans bil, hvori der også ligger kreditkort.

Kun mødt hinanden to gange

Men da Computerworld og Dorte Toft interviewede Stein Bagger om forholdet til de to svenskere 29. oktober, udtrykte svarene ikke ligefrem et forhold, hvor man låner hinanden dyre biler.

Stein Bagger sagde således, at han kun havde mødt Mikael P. Ljungman to gange. Begge gange i New York.

Samtidig kan man kun spekulere over, at Stein Bagger tager flyet fra Dubai og af alle steder i verden opsøger en forretningspartner, som han kun har mødt to gange.

Overfor Berlingske Tidende oplyser Mikael P. Ljungman samtidig, at han i løbet af den uge, hvor Stein Bagger var efterlyst, talte med ham.

Mikael P. Ljungman opfordrede Stein Bagger til at gå til politiet.

Til Berlingske Tidende oplyser Mikael P. Ljungman, at han først om tirsdagen fik besked om Stein Baggers forsvinden.

Det var samme dag, som Computerworld sendte ham en mail og spurgte, om han vidste, hvor Stein Bagger befandt sig.

Svaret fik Computerworld om onsdagen, hvor Mikael P. Ljungman via henvisning til en pressemeddelelse udtrykker overraskelse over svindlen hos IT Factory og bedyrer, at Media Power Inc og tilhørende selskaber intet har med svindlen at gøre.

I mailen oplyser han intet om det tidligere møde med Stein Bagger, hvor han låner sin bil ud.

Også afstand til Carl Freer

Under interviewet med Stein Bagger 29. oktober blev der ligeledes spurgt meget direkte ind til hans forhold til Carl Freer, der er Mikael P. Ljungmans forretningspartner og stifter af Media Power Inc.

Her var svaret klokkeklart.

Har du nogensinde mødt Mikael P. Ljungmans forretningspartner, Carl Freer?

"Nej," sagde Stein Bagger.

Siden er Carl Freer via den svenske journalist Hans Sandberg stået frem i Berlingske Tidende og har sagt, at han har mødt Stein Bagger ved én lejlighed.

Samtidig meddelte Carl Freer, at han ville købe resterne af IT Factory.

Det samme gjorde han iøvrigt med resterne af det svenske it-firma Gizmondo, der gik konkurs og 1,6 milliarder kroner forsvandt.

Hverken Mikael P. Ljungman eller Carl Freer er dog direkte dømt i forbindelse med Gizmondo.

Carl Freer stiftede selskabet i sin tid sammen med lederen af den svenske Uppsala-mafia Stefan Eriksson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere