Hvis han fejler, kan det koste liv

Årets CIO 2009: Det handler om liv eller død, når Michael Steen Hansen og hans it-organisation går på arbejde i Region Sjælland. Trods det store pres har han rykket it-organisationen markant.

Artikel top billede

"I 2009 er overskriften fremdrift og effektivitet," siger Michael Steen Hansen, it-direktør i Region Sjælland og kandidat til Årets CIO.

En nedbrud koster ikke bare millioner af kroner. Det er potentielt livsfarligt, hvis it i regionerne ikke kører tæt på 100 procent - hele tiden.

"Hvis sundhedssystemerne ikke kører, så har det en kæmpe konsekvens," konstaterer Michael Steen Hansen.

De konsekvenser bliver it-direktøren i Region Sjælland, der er blandt de fem nominerede til titlen som Årets CIO, nødt til at forholde sig til dagligt.

For mens hans rolle på den ene side er at udvikle it-understøttelsen til den bedst mulige, så må det ikke gå ud over kvaliteten i den drift, som er afgørende for både sundhedspersonale på sygehusene og de øvrige medarbejdere i regionen.

Den opgave løser Michael Steen Hansens 148 ansatte i it-afdelingen, som betjener 17.500 brugere fordelt på sygehuse, kontorer og mindre institutioner fra Sjællands Odde i nord til Lolland i syd. En region med 12 sygehuse til de lidt over 800.000 indbyggere. Regionen er resultatet af en fusion af tre amter i 2007, og det har spillet ind på opgaverne for it-direktøren og hans ansatte.

"Vi har været nødt til at fokusere på konsolidering og sikker drift i 2007 og 2008, men i 2009 er overskriften fremdrift og effektivitet," siger Michael Steen Hansen.

Regionen har dog også udnyttet konsolideringen til at effektivisere og strømline organisationen.

Fem til en

It-afdelingen har 25 procent færre medarbejdere, end der var før fusionen. Og den nye region har også samlet sin it-drift i et enkelt center.

"Vi er gået fra at være fem store it-afdelinger og en masse små til at være én samlet it-afdeling," siger Michael Steen Hansen.

Han forklarer, at det giver nogle fordele driftsmæssigt og i forhold til at samle komptencerne et sted. Men samtidig giver det nogle helt nye problemer.

"Vi er pludselig en af Danmarks største virksomheder, og ting, der fungerede fint tidligere, fungerer pludselig ikke, når de kommer ind i en større sammenhæng," siger han og forklarer, at it-organisationen forsøger at løse de problemer gennem konsolidering.

"Tingene skal være robuste og skalerbare, og nu har vi konsolideret 30 af de vigtigste systemer," siger it-direktøren.

Det er blandt andet mail, intranet, økonomisystem og et klinisk suite-system, der er kommet på plads.

Fokus på fremtiden

Selv om Region Sjælland ikke er færdig med konsolideringen af it, så mener Michael Steen Hansen, at det nu også er på tide at flytte fokus fra fusionens mantra om sikker drift til et fokus på udvikling af bedre service.

"Vi har politisk vedtagne mål, nationale mål og det, vi gerne selv vil udvikle. For at kunne nå alt det her, så er der en masse ting, der skal være på plads," siger han.

Organisationen, som skal skabe den udvikling, er ifølge Michael Steen Hansen i løbet af fusionen og den store konsolidering blevet gearet til en mere professionel tilgang til it-opgaverne.

"Fusionen har betydet en professionalisering, og vi har fået nogle styringsredskaber, der har været helt centrale," siger han.

It-organisationen arbejder blandt andet med et såkaldt SLA-koncept med ITIL som styringsmetode og den regionale it portefølje governance-understøttes af Prince2 som projektstyringsmodel.

De nye redskaber skal være med til at svare på det vigitgste spørgsmål for Michael Steen Hansen.

"Hvordan bringer man it fra at være et nødvendigt onde til et aktiv?" spørger han og forsøger selv med et bud:

"Det gør man uden at give køb på kvalitet og daglig drift. Det gør man ved, at brugere og kunder har været med til beslutningerne. Vi har renoveret og omformet teknologien samtidig med, at vi har skrappe krav til driften," siger Michael Steen Hansen.

Mere om samme emne

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S