Sværvægt: Han vil udbetale skandinavernes løn

Top 100: Multidata vil runde en milliard kroner i omsætning i 2010. Vejen går via kapring af nye skandinaviske kunder.

Artikel top billede

Administrerende direktør Helge Kaltoft fra Multidata har været med, siden selskabet blev udskilt fra PBS i 2003.

Multidata blev i 2003 udskilt af PBS som selvstændig virksomhed med 70.000 danske kunder 'på lommen'. I dag er selskabets mål som dominerende skandinavisk aktør inden for løn- og HR-området at runde en milliard kroner i omsætning i 2010.

"Det er vores ambition, men det afhænger selvfølgelig i nogen grad konjunkturerne," siger administrerende direktør Helge Kaltoft fra Multidata, der har været med helt fra PBS-tiden.

I 2008 var Multidatakoncernens omsætning på 811 millioner kroner. Multidata Danmark opnåede samme år en omsætning på 557 millioner kroner og et overskud på 68 millioner kroner.

Med opkøbet af norske Bluegarden i 2007 satte Multidata sig tungt på det skandinaviske marked og udbetaler i dag løn til 2,3 millioner personer i Norden, hvilket svarer til 20 procent af alle lønmodtagerne.

"Vi gik fra en fin position i Danmark til at blive en etableret nordisk spiller," siger Helge Kaltoft, som forklarer, at organisk vækst ikke ville have været mulig.

Selskabet mål var nemlig ikke blot et nyt geografisk marked men også at udvide produktsortimentet til andet end løntransaktioner. Fremover ville selskabet tilbyde it-systemer, der underbygger hele virksomhedens arbejde med human resource. Netop Bluegarden havde et system, der understøttede den proces for virksomhederne. Siden har Multidata udviklet videre på systemet og tilpasset det til danske forhold.

I fremtiden står vækst på programmet. Planen er, at Multidata vil kapre nogle af Danmarks absolut største virksomheder som kunder til HR-­systemet.

Blandt Multidatas konkurrenter finder man SAP Danmark og Oracle. Særligt de store virksomheder med SAP-baserede systemer har en tendens til at vælge samme selskabs løsning på lønområdet, forklarer Helge Kaltoft.

"Men vi har også flere eksempler på, at de vælger os," siger han.

Han henviser blandt andet til et norsk udbud på en kontrakt til en værdi af et trecifret millionbeløb, som Multidata vandt.

Samtidig ser direktøren også et stort potentiale i Norge og Sverige i forhold til lønløsninger til de små virksomheder. Et kundesegment som Bluegarden i Norge og Sverige ikke tidligere har satset på, men som Multidata ifølge Helge Kaltoft sidder tungt på i Danmark.

Læs alt om Top 100 2009 her.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2027

    Sikkerhed | København

    Årets CISO 2027 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    28. oktober 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S