Røde eller sorte. Så forskellige ser it-direktørernes resultater ud, efter de har gjort status for regnskabsåret 2008.
Særligt indtjeningen i hardware- og afsætningsvirksomhederne er i frit fald, viser Computerworlds årlige gennemgang af over 350 it-virksomheders regnskaber med en samlet omsætning på 165 milliarder kroner. Omvendt stiger omsætningen hos både software- og service-virksomhederne.
Hos analysehuset IDC vurderer direktør Per Andersen, at også 2009 vil blive et slemt år for flere i it-branchen. Faktisk vil vi for første gang se en samlet negativ vækst i branchen.
"Der er nu generel enighed om, at 2009 bliver et endog særdeles vanskeligt år, selv om det på ingen måde er alle forretningsområder, der er lige hårdt ramt inden for it-branchen," siger Per Andersen og vurderer, at omsætningsfaldet vil lande på to procent.
Det er først og fremmest salget af hardware, der vil rasle ned, mens IDC fortsat forventer vækst inden for både software- og it-services.
"Visse områder klarer sig endda ganske flot," fortæller Per Andersen.
Sikkerhed og outsourcring
Direktøren peger blandt andet på det store marked for it-outsourcing, hvor IDC forventer en pæn vækst.
"Mange virksomheder ser i deres bestræbelser på at reducere it-omkostningerne på outsourcing som en af de mulige veje hertil," siger direktøren.
Tilsvarende er der områder inden for software, der også vil klare sig ganske godt.
"Mange nicher inden for sikkerhed, middleware og system management oplever stadig ganske høje vækstrater," lyder det.
"Så alt i alt kommer krisen til at gøre ondt, men langtfra på alle," konkluderer Per Andersen.
Han mener, at der stadig er ganske gode muligheder for at trække vækst ud af markedet med de rigtige produkter og ydelser. Og der er god grund til at rette forretningsstrategien ind efter krisen, for den forsvinder ikke lige med det første.
"Der er ingen tvivl om, at en tilbagevenden til samme markedsvækst som før krisen kommer til at tage en relativ lang periode på mindst to år," vurderer Per Andersen.
Niche-vinderne styrer fri
At nicherne styrer fri af krisen, afspejles i vinderfeltet i årets Top 100-undersøgelse.
Vinderen e-Boks har unægtelig fundet sig en lukrativ plads i markedet med et produkt, der når ud til 86.000 virksomheder og 1,8 millioner borgere. Inden for it-service kan kategorivinderen Conscia fremvise en vækstrate på over 100 procent. Specialisten med de mange Cisco-certificerede folk er tilsyneladende også efterspurgt i krisetider.
En niche må man også sige, at KVH Europe har fundet sig med satellitbaseret it-udstyr til luksusskibe og tankskibe. Her betaler rederier hundredtusindvis af kroner for at få fjernadgang til skibene og tilgodese besætningernes voksende krav om adgang til bredbånd om bord.
Men hardwarebranchen er hårdt ramt. Og KVH oplevede da også i fjerde kvartal 2008 en markant mindre efterspørgsel og forventer det samme i hele 2009.
Langtfra alle hardwarevirksomheder kom ud med vækst i omsætningen i 2008. Kontron Technology, der fremstiller bundkort til blandt andet spilindustrien, oplevede et fald i omsætningen på otte procent. Men i et marked, hvor konkurrenterne kæmper for overlevelse, var det nok til at opnå specialprisen i kategorien Storage og industriel hardware i årets Top 100.
Næste år kan øvelsen meget vel blive at præsentere de mindst ringe regnskabstal. Men som direktøren hos Kontron siger, så kan man komme styrket ud af krisen ved at følge den rette strategi i et marked, der konsoliderer sig. Det handler kort sagt om at positionere sig i forhold til konkurrenterne - måske især når det går nedad.
Metodens styrker og svagheder
Netop en sammenligning på tværs af branchen er essensen af Computerworlds Top 100-analyse. Metoden bliver jævnligt tjekket og justeret af regnskabseksperter. I år af lektor Jørgen Ravn Elkjær fra Københavns Universitet og kontorchef Kristian Hjulsager fra Danmarks Statistik. Begge er forfatter til flere lærebøger i årsregnskabsanalyse, regnskabsvæsen og økonomistyring.
De har en klar opfattelse af, hvad analysen med de fire måleparametre i form af effektivitetsgrad, afkastningsgrad, vækst i omsætning og overskudsgrad kan bruges til - og ikke kan bruges til:
"Set under ét udgør de fire nøgletal en effektiv måde at udpege de særligt bemærkelsesværdige virksomheder," siger lektor Jørgen Ravn Elkjær og understreger, at man skal læse tallene med en række forbehold.
"Regnskabsdata kan bruges til at kåre den 'bedste' virksomhed som den, der har de bedste nøgletal, men der skal flere analyser til for at udpege for eksempel en samarbejdspartner," siger Jørgen Ravn Elkjær.
Metoden siger altså ikke noget direkte om produkterne, kunderne, eller hvilke samarbejdspartnere virksomheden har.
Hvor effektiv?
De fire nøgletal i analysen fortæller forskellige ting om selskabet. Effektivitetsgrad gøres op som omsætningen pr. ansat. Distributøren Actebis Computer A/S, der har en omsætning på omkring 30 millioner kroner pr. ansat, er et af selskaberne i årets analyse med den bedste effektivitetsgrad.
Jørgen Ravn Elkjær forklarer, at effektivitetsgraden kan sammenlignes for virksomheder fra samme branche eller med samme måde at arbejde på.
"En grossist vil ret naturligt have en større omsætning pr. medarbejder end en produktionsvirksomhed," siger lektoren.
Derfor er det heller ikke overraskende, at distributører ligger højt i denne del af analysen, der naturligvis ikke står alene.
Evnen til at udnytte egne ressourcer
Et andet nøgletal i analysen er afkastningsgrad. Her er tale om forholdet mellem selskabets samlede aktiver - for eksempel bygninger, teknologier, vidensressourcer og goodwill - og det overskud, som virksomheden har præsteret. Kort sagt fortæller afkastningsgraden noget om firmaets evne til at udnytte egne ressourcer og aktiver.
Jørgen Ravn Elkjær fortæller, at afkastningsgraden er et af de 'klassiske og meget robuste nøgletal'.
"Det har den fordel, at sammenligning mellem virksomheder fra forskellige brancher er mulig. Niveauerne skal dog tolkes med en vis forsigtighed, da blandt andet afskrivningsprincipper har indflydelse på værdien af nøgletallet," forklarer han.
Blandt virksomhederne med den bedste afkastningsgrad i årets undersøgelse er Multidata, der vinder årets sværvægterpris og har en afkastningsgrad på 54 procent med aktiver for 171 millioner kroner og et overskud på 92 millioner kroner.
Købmandskab
Det tredje nøgletal er overskudsgraden. Hvor god købmand er virksomheden? Overskudsgraden måles som forholdet mellem omsætningen og indtjeningen. Her kommer man tæt på, hvor meget virksomheden skal omsætte for at generere det overskud, den har præsteret? Eller med andre ord: Hvor god er selskabet til at udnytte markedet og produkterne?
I årets analyse har selskabet Mach ApS den bedste overskudsgrad - i øvrigt tæt efterfulgt af e-Boks. Faktisk adskiller kun et procentpoint de to selskaber. Mach ApS leverer opgørelses- og afregningssystemer til store teleselskaber, hvilket i 2008 gav en overskudsgrad på 44,2 procent med en omsætning på 404 millioner kroner og et overskud på 178 millioner kroner.
Lektor Jørgen Ravn Elkjær kalder overskudsgraden 'et andet klassisk nøgletal'.
"Det er afgørende, at omsætningen skaber et tilstrækkeligt overskud," siger han.
Hvem går frem - og tilbage
Det fører frem til sidste og fjerde nøgletal: vækst i omsætningen. Væksten måles naturligvis som vækst i omsætning i forhold til året før. Omsætningsvæksten siger noget om, hvem der er på vej frem, hvem der står stille, og hvem der går tilbage.
I årets undersøgelse har Tre-For Bredbånd A/S den største vækst i omsætningen, men selskabet slæber samtidig rundt på et dundrende underskud.
"Vækst i omsætning er væsentlig, når blot virksomheden er rentabel. Det er dog sådan, at kraftig vækst i omsætningen kan ske samtidig med en ukontrolleret stigning i omkostningerne, og dermed kan vækst indebære en øget risiko," advarer Jørgen Ravn Elkjær.
Fordi alle fire parametre indgår i den samlede score, vil virksomheder som Tre-For Bredbånd A/S måske nok score højt på et nøgletal som vækst, men score meget lavt på andre, der tager højde for, at bundlinjen naturligvis også skal være i orden. På den samlede liste ligger Tre-For Bredbånd A/S da også i den absolut tungeste ende. Lektoren forklarer, at summen af nøgletallene på denne måde kan bruges til at udsøge værdige kandidater.
Sovereign-score og lister
Netop summen af et firmas placering på hvert af de fire målepunkter udgør selskabet såkaldte sovereign-score. Den bedst mulige sovereign-score er fire - for at opnå det, skal man på en gang kunne opvise it-branchens bedste overskudsgrad, effektivitetsgrad, afkastningsgrad og vækst i omsætning.
Årets Top 100-magasin, der udkommer på fredag, bringer en række lister sorteret efter scoren. Den første er Top 100-listen, der kort sagt er de 100 it-firmaer med Danmarks bedste regnskaber. Derudover bringes fire lister i kategorierne: software, hardware, service og afsætning. Endelig findes tre andre lister: De hurtigst voksende, største fald i omsætning samt en alfabetisk totalliste bagerst i magasinet med noteapperat.
Redaktionen har bestræbt sig på at få it-virksomhederne placeret i de rigtige kategorier og har vurderet hvert enkelt selskab. Grænsen mellem, hvad der eksempelvis er et konsulenthus og en systemintegrator, er imidlertid flydende og afhænger meget af den enkelte persons opfattelse og vurdering af markedet.
Som tommelfingerregel har redaktionen placeret selskabet efter, hvor størstedelen af omsætningen stammer fra. Såfremt du mener, at Computerworld har overset selskaber eller placeret nogle forkert, hører vi gerne fra dig, så vi kan rette op på det i næste års udgave af Computerworld Top 100.
Langt størstedelen af de tal, der danner baggrund for tabellerne i Top 100-magasinet, er offentliggjorte regnskabstal indhentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Alle selskaber har imidlertid ikke pligt til at oplyse særlige poster i årsregnskabet. Computerworld har valgt at estimere omsætningen for omkring 30 markante it-virksomheder, der ikke offentliggør omsætningstal af konkurrencehensyn.
