Apples Snow Leopard æder dine data

Hvis du har en computer med den nyeste version af Apples OS X, risikerer du, at dine data lige pludselig forsvinder.

Artikel top billede

Pas på sneleoparden fra Apple, for den æder dine data. Foto: Apple

Der har været flere uheldige episoder med den nyeste version af Apples styresystem OS X 10.6, også døbt Snow Leopard, siden det blev lanceret 28. august i år.

Blandt andet har der været problemer med at holde den trådløse netforbindelse kørende, problemer med eksterne harddiske og kompatibilitetsproblemer med ældre applikationer.

Nu oplever brugere af det nye styresystem også, at deres personlige dokumentmappe bliver slettet.

"Vi kender til problemet, der kun sker i meget sjældne tilfælde, og vi arbejder på en løsning," skriver Apple i en pressemeddelelse.

Problemet har været kendt i over en måned

Problemet har ellers været kendt i over en måned.

Allerede 8. september skrev teknologimediet CNET, at der var flere brugere, der havde fået slettet deres personlige dokumentmappe efter at have opgraderet til den nyeste OS X.

"Jeg kom til at trykke på gæstekontoen for at logge ind på min computer. Det tog et stykke tid at logge ind, så jeg gik væk. Da jeg kom tilbage et minut senere, blev jeg mødt af min normale login-liste, og jeg trykkede så på den rigtige brugerkonto. Men nu starter computeren op med et meget simpelt skrivebord, og jeg kan ikke se nogen harddisks," skriver en bruger på et af Apples egne hjælpefora.

Senere i debatten kommer det frem, at styresystemet har gendannet alle de personlige indstillinger, men at den personlige dokumentmappe med e-post, dokumenter og billeder ikke længere indeholder noget data.

Gæstekontoen er problemet

Hos de fleste brugere ser problemet ud til at være, at de logger på gæstekontoen, hvorefter et efterfølgende login på den normale konto sletter den personlige dokumentmappe.

Hvis brugerne på denne måde taber deres data, er der nogle metoder, som brugeren kan forsøge sig med for at gendanne de slettede data.

Apple har dog ikke svaret tilbage på nogle af de spørgsmål, som brugerne på de officielle fora har stillet.

En officiel løsning på problemet eller gendannelse af tabt data lader derfor vente på sig.

CNET's MacFixIt giver dog en række løsninger på problemet her.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Eldorado A/S

IT-supporter

Sydjylland

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job