Det er svært at beskrive, hvordan det føles, når ens hjerteblod pludselig forsvinder gennem ens fingre.
SoftScan har igennem de sidste syv år været mit liv - og selv om det egentlig er en succes, at SoftScan nu er solgt, er det svært at give slip.
Det er en helt ubeskrivelig proces, jeg har været igennem i de sidste syv år.
En sekt?
Jeg har oplevet de mest utrolige resultater i en virksomhed, jeg selv har skabt, dyrket, formet og levet og åndet for i en grad, hvor min egen livsfilosofi har afspejlet sig i min ledelsesstil, og hvor de fleste af mine kollegaer i dag kan karakteriseres som mine venner.
Jeg har været utraditionel, outreret, kontroversiel og er endda blevet beskyldt for at drive en sekt i min egen virksomhed.
Den åbne medarbejderkultur, jeg tror på, har vist sig at være grundlaget for den fantastiske, fremadstormende virksomhed, SoftScan udviklede sig til.
Jeg står nu tilbage med en halvflad fornemmelse af at sælge ud, selv om det egentlig ikke er sagen - jeg burde faktisk være glad.
Min daglige rutine med at kæmpe med SoftScans udvikling og presse mig selv og virksomheden til at nå nye højder er væk og erstattet af en tom følelse af, at jeg ikke har nogen mission længere.
At give sit ‘barn' videre til andre på den måde er hårdere end forventet.
En særlig kultur
Som I måske ved, havde vi i SoftScan en helt særlig kultur - vi gjorde næsten alt fælles, og vi havde blandt andet Crazy Thursdays, hvor vi klædte os ud, holdt faste møder under uret, hvor vi sang, udvekslede erfaringer eller talte frit fra leveren.
Før i tiden plejede jeg at sige, at jeg skulle begraves under uret, før jeg ville lade SoftScan glide ud af hænderne på mig.
Og alligevel blev det ikke sådan.
Har jeg ladt virksomheden i stikken?
Jeg kan godt være chokeret over, at jeg kunne gå med til salget og føler, at jeg lader hele virksomheden i stikken, men samtidig oplever jeg, at der er en forholdsvis afklaret stilhed blandt mine kollegaer lige nu.
Det siger mig et eller andet sted, at jeg måske ikke skal bekymre mig så meget, fordi min lille virksomhed måske i grunden er blevet 'voksen' og faktisk kan klare sig uden mig.
Men man føler sig unægtelig lidt unødvendig, når man har været tovholder i virksomheden i dagligdagen, og man så pludselig ikke har den samme centrale og vigtige rolle for medarbejderne.
Grebet af spændingen
Det er klart, at mine kollegaer er grebet af spændingen og har haft en masse at tænke over, men jeg kan godt blive nervøs for, at de glemmer deres gamle 'far'.
I SoftScan havde vi 47 procent af markedsandelene i Skandinavien på et meget snævert produkt, og vi så derfor to udveje, hvis vi skulle udvikle os.
Og det var enten at udvikle nye produkter eller at gå til andre markeder.
Den sidste mulighed kunne spare os ressourcer, hvis vi fandt en større muskel, så det stod os hurtigt klart, at et salg ville være en fornuftig løsning.
Det værste for mig var så, at jeg stod med disse tanker og til tider under forhandlingerne har følt, at jeg førte mine medarbejdere bag lyset - forhandlinger af denne art varer lang tid, og vi taler om, at jeg har siddet inde med viden om mine kollegaers fremtid i rigtig lang tid uden at kunne fortælle det.
En aftale er jo først en rigtig aftale, når den er underskrevet, så det har også været hårdt for mig selv, for jeg turde ikke tro på det, før kontrakten var i orden.
SoftScan kan klare sig selv
Men nu, hvor alt er faldet på plads, må jeg bare selv falde til ro og stole på, at det er den rigtige beslutning, der er truffet.
SoftScan er blevet voksen og kan sagtens klare sig selv.
Jeg håber dog stadig, at medarbejderne fra SoftScan vil huske den kultur, vi har haft, og som har været så vigtig for vores forretning.
Sammenholdet betyder mere end man tror, og god medarbejderkultur giver sig til udtryk i stor arbejdsglæde hos medarbejderne.
Jeg håber, at Symantec Hosted Services bliver glade for dem og siger et stort tak og farvel til mit gamle hjertebarn, SoftScan.
Thomas Holm Jensen er administrerende direktør i det tidligere SoftScan, nu Symantec Hosted Services.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
