"Velkommen i skolen allesammen. Har I alle fået jeres penalhus med? Ja, Sebastian Emil? Du har 10 blyanter med? Det er sørme godt, for vi kommer til at bruge rigtig mange blyanter, mens vi går i skole. Nu er I nemlig blevet så store, at I skal lære at skrive med blyanter.
Vi har også sådan en smart lille fyr. Den hedder en blyantspidser. Og det her, det er et viskelæder. Det bruger vi, når vi har skrevet noget forkert. Så kan vi bare viske det ud. Det er rigtig smart ikke?"
Hvorfor starter vi ikke bare med at lære ungerne, hvordan man skifter hjul på en oksekærre eller forbereder dem på et arbejdsliv som bødker eller possementmager?
Børn, der går i skole i dag, kommer sandsynligvis til at opleve et voksenliv, hvor alt, hvad de skriver, vil blive skrevet på en eller anden form for digital enhed, og alt, hvad de skal læse, vil blive læst fra en skærm.
Så vidt jeg kan se, er den eneste grund til at lære børnene at skrive pænt i hånden, hvis vi vil tilskynde dem til at lave graffiti.
Realitytjek: Næsten alle børnefamilier har en pc og har adgang til internettet (langt over 90 procent).
Børnene vokser op i en verden, hvor man kommunikerer via nettet - bl.a. med de 65 procent af bedsteforældrene, der er på nettet. De lever i en verden, hvor man køber ting og sager over nettet, hvor man finder informationer over nettet.
Allerede i dag foregår den altovervejende del af al skriftlig kommunikation og produktion på computer, mobiltelefon eller et andet elektronisk medie.
Men i skolen er blyanten stadig et vigtigt redskab.
Hvorfor er det så svært?
Det er tilsyneladende et helt uoverstigeligt problem at få computeren IND i skolen og ind i klasseværelserne, så den kan blive 'det nye penalhus', der indgår helt naturligt i al undervisning. På samme måde som den i dag indgår helt naturligt i familiens liv, når der skal findes en madopskrift, bestilles biografbilletter, købes økologiske grøntsager, chattes med vennerne eller betales regninger.
Vi er nødt til at komme over denne tilsyneladende helt uoverstigelige barriere. Nu må vi handle. Lad os derfor i flok til næste forældremøde foreslå, at alle børnene skal medbringe en pc, og at lærerne skal tage dette som udgangspunkt for deres undervisning.
Der skal nok komme indvendinger, men i dag kan man købe en netbook for under 2.000 kroner eller lease den for 100 kroner om måneden. Det svarer til under tre pakker smøger om måneden.
Naturligvis vil der være en meget lille gruppe familier, hvor beløbet er et problem, men i langt de fleste klasser vil der være forældre, der har adgang til en aflagt laptop, der kan bruges i en håndevending.
Vores eget ansvar
Mangler der trådløse net på skolerne? Brug den næste skolefest til at samle penge ind og få samlet en gruppe entusiastiske fædre og mødre, der vil sætte nogle routere op. Jeg er sikker på, at de findes i forældrekredsen på ALLE skoler.
Lad os finde løsninger i stedet for problemer.
Og lad os så lægge et moderat fysisk pres på skolerne. Vi vil se it indgå i undervisningen. Hvordan søger man på nettet og kender skæg fra snot. Hvordan tager man noter på en pc? Hvordan kan vi samarbejde om at skrive en tekst?
Men vi skal også selv tage fat. Snak med dit barn om troværdige kilder og mindre troværdige kilder. Som for eksempel 'Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning', der kommer som tredje resultat, når man søger på 'holocaust'. Sitet er samlings-sted for holocaust-benægtere.
Hvis ikke alle børn klædes på til den digitale virkelighed, giver vi den slags folk alt for let spil.
Henrik Zangenberg er selvstændig it-strategisk konsulent.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
