I det sidste par uger er endnu et kapitel i IT Factory-skandalen blevet skrevet.
I Lyngby har svenskeren Mikael Ljungman siddet på anklagebænken for sit samarbejde med Stein Bagger, der nu afsoner syv års fængsel for bedrageriet.
Men efter endnu en retssag - som du kan læse mere om her - er der stadig ingen forklaring på motivet for at starte og fortsætte den række af leasing-karruseller, som viste sig at findes bag IT Factory-kulissen på den fashionable adresse Jægersborg Allé 164 i Gentofte.
Uanset om Mikael Ljungmann senere på dagen bliver fundet skyldig eller kan forlade retten som en fri mand i denne sag, så fjerner vi os ubønhørligt længere og længere fra sagens kerne.
Revisorers pligt til at stoppe svindel
Og når den store og meget vigtige erstatningssag mod IT Factorys revisorer går i gang, vil fokus med rette blive på de grundlæggende principper i revisorers pligt og reelle muligheder for at stoppe svindel.
Tilbage i it-branchen er det fristende at smide benene op, tænde en cigar og ånde lettet op.
For IT Factory-skandalen var jo bare en sag om simpel økonomisk kriminalitet, som tilfældigvis havde informationsteknologi som skalkeskjul. Men der er ingen grund til at ånde lettet op.
For i ruinerne af it-fabrikken ser man tydelige tegn på den superfarlige cocktail, som bliver resultatet, når solid og seriøs it-udvikling blandes med varm luft - alt for meget varm luft.
Resultatet er overeksponering eller hype, som i bedste fald kan gøre omverdenen voldsomt træt og irriteret over at høre om de sidste nye begreber, men i værste fald også kan tjene som en effektiv kulisse for svindel og bedrag.
I efteråret 2008 fortalte Stein Bagger veloplagt om platform as a service og tegnede et billede af fremtidens IT Factory som en grossistvirksomhed, der ved hjælp af netop platform as a service ville være i stand til bogstavelig talt at gøre næsten alle gammeldags applikationer klar til udlejning som software as a service. En vision i tråd med tidens hype.
Men også en vision, der i oktober 2008 måske bestod af 20 procent realitet og mindst 80 procent varm luft.
En regn af priser over IT Factory
Men i januar 2010 kunne IT Factorys tidligere teknologidirektør Carsten Sjørup så bære den første pris hjem for løsningen, nu som udviklingschef for tyske Group, der købte softwaren af konkursboet i Gentofte.
Siden er løsningen også blevet hædret med en innovationspris på årets CeBit-udstilling.
Priser har der jo været mange af i IT Factory-skandalen.
Men ligesom som Computerworlds kåring af IT Factory til Danmarks Dygtigste It-virksomhed i 2008, så har priserne været for de økonomiske resultater, som Stein Bagger tilsyneladende skabte i IT Factory.
Der har ikke været priser for teknologien eller den værdi, som kunder kan skabe med teknologien.
Desværre er der ofte mange torne i buketten, når der skal fortælles om konkrete løsninger og den værdi, de skaber for kunderne.
Historierne kommer også tit så tæt på kundernes centrale forretningsprocesser, at hvis løsningerne virkelig er så geniale, som leverandørerne siger, så bremser konkurrencehensyn kundernes lyst til at fortælle om dem.
Men det er præcist her it-branchen bør tage ved lære af IT Factory-skandalen.
Den varme luft må minimeres til normal markedsføring og ikke bære store dele af kommunikationen mellem it-branchen og nuværende samt kommende kunder. Vi skal bruge erfaringerne til at komme videre.
I denne uge viste den årlige undersøgelse fra World Economic Forum og Insead, at Danmark ikke længere er verdens mest netværksparate land. Vi er blevet overhalet af Sverige og Singapore.
Hvis ikke vi bruger læringen fra vores teknologiinvesteringer, så sakker vi langsomt, men sikkert længere agterud, og vi vil dermed være dårligere positioneret til at konkurrere som vidensamfund.
