Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Teleanalytiker Brian Troelsen fra IDC vurderer, at købet af Palm bunder i, at HP skal forsøge at gøre mobil-forretningen stor nok. Foto: Mikael Rieck (Foto: Mikael Rieck)

Teleanalytiker: HP skyder genvej med købet af Palm

HP forsøger med købet af Palm at ride med på den markante vækst på smartphone-markedet. Se IDC's vurdering af købet her.

HP og Palm meddelte i nat dansk tid, at de to selskaber er blevet enige om, at HP skal købe Palm for over 6,5 milliarder kroner.

Selvom det kan lyde som et anseeligt beløb, skal det sammenholdes med, at Palm i 2009 kom ud med et underskud på omkring fire milliarder kroner.

Der er dog ingen tvivl om, at HP med købet af Palm forventer at kunne skyde genvej til det lukrative smartphone-marked.

"Smartphone-markedet er det, der er vokset i de senere år, og vi forventer også, at det er det, der vil vokse mest i den kommende tid. Så hvis HP gør det rigtigt, får de adgang til et vækstmarked," siger teleanalytiker Brian Troelsen fra IDC.

"HP har ikke haft succes med deres egen udvikling, men de har nok en koncernstrategi om, at de skal have et spil på mobilmarkedet. Palm har måske været en af de billigste veje til at gøre det," siger Brian Troelsen.

Hvordan kan HP bruge Palm?

Da Computerworld i 2007 deltog i et stort HP-event i Shanghai, var netop mobilitet selskabets helt store fokus. Det var dog selskabets egen hardware, der blev vist frem dengang, og styresystemet var Windows Mobile.

Det er endnu uvist, om købet af Palm vil betyde, at HP dropper Windows-platformen, men da netop denne står stærkt blandt erhvervskunderne, hvor HP også har en stor del af sine pc-kunder, har selskabet umiddelbart et incitament til også at holde fast i Microsofts styresystem.

Brian Troelsen vurderer, at købet først og fremmest bunder i, at HP skal forsøge at gøre mobil-forretningen stor nok.

"Jeg tror, at man har kigget på, om man kan øge markedsandelen, så man kan nå op på en kritisk masse. Du er nødt til at have en kritisk masse, når du producerer mobiltelefoner, for du kan simpelthen ikke overleve, hvis du er nede på Palms markedsandele," siger han.

Brian Troelsen peger på, at HP har et godt fundament for at byde ind med smartphones til erhvervs-segmentet.

"HP har i forvejen meget god kontakt til it-cheferne, som i mange tilfælde er dem, der indkøber mobile terminaler, så hvis man kan få lavet noget overlap mellem styresystemerne i form af device management, kan det blive en fordel."

Se hvem der hitter på markedet

Ifølge Gartner steg salget af smartphones i hele 2009 med 23,8 procent i forhold til året før, så der i alt blev solgt 172,4 millioner enheder på verdensplan.

Fordelingen af smartphone-styresystemerne i 2009 viste, at Palms comeback-forsøg kun havde haft en begrænset effekt. Selskabet indtog sidstepladsen med blot 0,7 procent af markedet.

I stedet var det specielt Apples iPhone, Reseach In Motions Blackberry og de mange nye Android-telefoner, der kunne tage æren for den flotte vækst på smartphone-markedet.

Apples iPhone OS sneg sig ind på tredjepladen ved at øge 2008-markedsandelen på 8,2 procent til 14,4 procent i 2009. På andenpladsen kom Research In Motions, der øgede markedsandelen til 19,9 procent mod 16,6 året før.

Førstepladsen gik til Symbian, hvis markedsandel dog fladt fra 52,4 procent til 46,9 procent på markedet for smartphone-styresystemer.

Endelig voksede Androids markedsandel fra 0,5 procent til 3,9 - en naturlig konsekvens af de mange Android-telefoner, der blev sendt ud i butikkerne i 2009.

479

Gartners tal for smartphone-markedet i hele 2009.

HP løb med selskabet

I juni 2008 forsøgte Palm sig med et comeback i form af smartphonen Palm Pre og det tilhørende WebOS-styresystem - begge dele blev
generelt positivt modtaget
af anmelderne, men lige lidt hjalp det altså.

Der har gennem lang tid været rygter om at Palm ville blive opkøbt.

Nokia har været nævnt som mulig køber, og da det for to uger siden blev rapporteret, at Palm var igang med at finde en køber, blev HTC, Lenovo og Dell nævnt som mulige købere.

Men det blev altså HP, som køber Palm for at få fingre i den teknologi, som generelt anerkendes, men som markedet ikke er interesseret i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere