Berendsen: Her er der it i vasketøjet

Årets CIO 2010: Der er it i stort set alt i den danske vaskeri- og tekstilkoncern Berendsen - inklusive 2,5 millioner tekstiler. Det kræver en selvkørende it-afdeling.

Artikel top billede

(Foto: Foto: Mikael Rieck)

Læs også: Berendsen: Enorme effektiviserings-gevinster i RFID.

"Der er ikke mange uden for branchen, der forventer, at en virksomhed, der vasker tøj, er så intensivt gennemsyret af it-løsninger, som vi er. Men det er vi.

Det er en tør konstatering. At sådan er det.

Det fortæller CIO'en for Berendsen Textil Service, Klaus Nissen, om it'ens rolle i den store vaskeri-koncern.

"Hvis vores it er nede, kan vi stort set ikke producere noget," siger han.

Gennemsyrer alt

"Det er lige fra de produktionssystemer, der doserer vaskemidlet, de enkelte vaske, der skal dokumenteres og til tekstilerne, der er mærket med RFID-chips, der styrer logistikken lige fra kunden til vores industrielle vaskeri. It gennemsyrer stort set alt i virksomheden," siger Klaus Nissen.

Helt konkret fortæller it-chefen, at omkring 2,5 millioner stykker tekstiler i dag er opmærket med de såkaldte RFID-chips.

De gør det muligt elektronisk at registrere og holde styr på skjorter, viskestykker, linned og andre tekstiler lige fra kunden og helt hen til vaskeriet.

I alt cirkulerer mere end 10 millioner tekstiler rundt mellem Berendsens vaskerier og selskabets kunder.

Klaus Nissen fortæller, at it i Berendsen derfor har fået absolut topprioritet.

Plads ved hovedbordet

Her bliver it-afdelingen ikke passet stedmoderligt, men får derimod plads ved hovedbordet, hver gang der træffes store beslutninger på topniveau i virksomheden.

"Det er ikke noget nyt, at it er en fundamentalt vigtig ting for virksomheder, og derfor er jeg med på alle direktionsmøder, hvor it bliver prioriteret som det første punkt på dagsordenen, når direktionen følger op på, hvad der er sket, og hvad der skal ske," siger han.

Det er en selvfølge: CIO'en er i ligeså høj grad som topchefen den, der udvikler forretningen.

"Jeg tror, vi har haft held med, at direktionen har fået en indgående forståelse af, at it kan skabe rationaliseringer og effektivisere produktionen," siger Klaus Nissen.

Det afgørende punkt har været at tale forretningens sprog, fortæller den handelsuddannede 45-årige CIO.

Er der udsigt til kontant afregning, er it-projekterne typisk lette at få grønt lys til.

Killer application

"Vi har introduceret begrebet 'killer applications', som består i at kunne levere nogle services baseret på it, som overgår vores konkurrenters formåen. Det gør, at vi kan levere nogle nye typer ydelser, som vores konkurrenter ikke kan," siger han.

En tilbundsgående og komplet udskiftning af en it-infrastruktur, der samlet set havde omkring 15-20 år på bage,n var nøglen til at få lukket op for æsken med nye effektiviseringsgevinster og konkurrencefordele, fortæller it-chefen.

"Vi har ligget i fosterstilling, fordi vi skulle udskifte en it-infrastruktur, der var opbygget gennem 15-20 år, så opgaven har gået på at skifte det ud over de sidste seks år, men det sidste års tid er det gået mere på at udnytte den nye teknologiske platform, så vi kan rationalisere og effektivisere virksomheden," siger Klaus Nissen.

Læs også: Berendsen: Enorme effektiviserings-gevinster i RFID.

Sådan opnåede Berendsen konkurrencefordele

Læs også: Berendsen: Enorme effektiviserings-gevinster i RFID.

Grundlæggende besluttede han sig for, at Berendsen skulle insource alt it.

Ventetid fra tanke til handling

It-afdelingen skulle altså tage sig af funktioner, der tidligere var outsourcet til tunge leverandører som IBM og EDS.

Det betød, at der tit kunne opstå uhensigtsmæssig ventetid fra tanke til handling, når ny funktionalitet skulle implementeres, fortæller Klaus Nissen.

"Tidligere var det forretningen, der ventede på, at vi leverede nye løsninger, som de havde efterspurgt længe. I fremtiden bliver det omvendt. Der er vi i stand til at levere løsninger hurtigere end forretningen er i stand til at implementere dem, fordi vi har fået bygget en ny it-infrastruktur, der hænger rigtigt sammen," siger han om den nye løsning.

Den indebærer blandt andet et nyt datawarehouse med Oracle-software, et Dynamics CRM-system samt at 140 servere internt er blevet virtualiseret, så de i dag kun fylder 10 fysiske servere.

Det var en opgave, forklarer Klaus Nissen, der stillede store krav til it-afdelingen.

Men det skulle hurtigt vise sig at være krav, som han oplevede, at medarbejderne var mere end villige til at prøve kræfter med.

"Medarbejderne var sultne efter at få større udfordringer i stedet for bare at lave support. Når man giver medarbejdere nye udfordringer og stimulerer deres tro på sig selv igennem kurser med erhvervspsykologer og coaches, så forstår medarbejderen mentalt, at det er vigtigt at udvikle sig selv. Det var nødvendigt for at kunne overtage de mange nye opgaver," siger han.

Og den var medarbejderne i den grad med på.

Kun én ud af it-afdelingens 21 ansatte har forladt firmaet efter Klaus Nissen tiltrådte stillingen som CIO i 2003.

Det tilskriver han selv en ledelsesstil, der i høj grad tør lægge ansvaret over på den enkelte ansatte i it-afdelingen.

Meget tilbageholdende

"Indenfor de enkelte medarbejderes ansvarsområde er jeg meget tilbageholdende. Jeg forventer, at det er dem, der kommer og fortæller mig, hvilken teknologisk udvikling, der er på et givent område og foreslår nye projekter. Tit og ofte siger jeg ja, fordi jeg så til gengæld oplever et engagement, som er helt unikt," siger han.

Derfor gør Klaus Nissen også et stort nummer ud af ikke at fremstå som manden, der svinger pisken over sin it-afdeling.

Alle har hver deres berettigelse.

"Alle skal have en opfattelse af, at de er lige vigtige i min organisation. Det mener jeg virkelig. Den plads, de udfylder, er mindst ligeså vigtig som min," siger han.

Han ved godt, at det næsten lyder 'socialistisk.'

"Men jeg omtaler heller aldrig mine medarbejdere som medarbejdere, men altid som kollegaer," siger Klaus Nissen om sin ledelsesfilosofi.

"Det giver gode resultater at uddelegere ansvaret og lade den enkelte selv udvise initiativ og dernæst anerkende det," slår han fast.

Læs også: Berendsen: Enorme effektiviserings-gevinster i RFID.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Unik System Design A/S

    Agile QA Lead

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S