Dyrt at lægge egen musik på nettet

Af Lisbeth Egeskov

1.000 kroner i afgift om måneden til KODA for at lægge selvkomponeret musik på sin egen hjemmeside. Det lyder som en misforståelse, men det er det ikke. Tværtimod er det den virkelighed, som danske komponister ? kendte som ukendte ? er ved at vågne op til.
Situationen er opstået, efter at rettighedshavernes organisationer (blandt andre KODA/NCB, Gramex, ARTEX og Dansk Musikerforbund) og pladeselskabernes danske paraplyorganisation, IFPI Danmark, har udsendt en brochure om de danske regler for musikbrug på Internet, som organisationerne i fællesskab er blevet enige om. Brochuren hedder: Hvem ejer musikken på Internettet?
Da ComputerWorld ringede til multikunstneren Martin Hall, havde han ikke hørt om reglerne. Martin Hall er medlem af KODA og har pt. ti af sine egne numre liggende i streaming-format på sin hjemmeside, www.martinhall.com
? Hvis det her er rigtigt, er det grotesk. Jeg har i 15 år knoklet for at bevare rettighederne til min egen musik. Hvis jeg skal til at betale for at have den liggende på min egen hjemmeside, er det absurd. Jeg synes, KODA er helt galt på den. De rammer jo deres egne medlemmer, siger Martin Hall.
Men reglerne er ikke til at misforstå. Selv om man har rettighederne til sin egen musik, skal man som KODA-medlem betale en månedlig afgift på ikke under 100 kroner for at lægge sin musik på egen hjemmeside. Ligger der over ti minutters musik, stiger beløbet til 1.000 kroner om måneden.
Det fremgår af den prisliste, som ligger på KODA?s hjemmeside, www.koda.dk.
Her kan man også få bruchurens øvrige regler for at lægge musik ud på Internet uddybet.
Har man en hjemmeside med musik, skal man for eksempel indsende månedlige rapporter til KODA om musikafviklingen, antal besøg på hjemmesiden og besøgenes varighed. En gang om året skal KODA fra en statsautoriseret revisor have et regnskab om indtægter fra hjemmesiden.
Webmaster i Dansk Musik Informationscenter, Kim Bonfils, mener, at KODA skader både sig selv og medlemmernes interesser.
? Organisationerne bag reglerne har ikke forstået Internets natur. Reglerne er lavet med kommercielle sites for øje, men dem findes der stort set ingen af. I stedet rammer KODA i sin iver for at beskytte rettighedshavernes interesser de unge musikere, vækstlaget i dansk musik, siger Kim Bonfils.
? Internet er enestående for unge musikere. For dem er det to naturlige sider af samme sag at komponere på computer og have en hjemmeside med musikken, siger han.
Kim Bonfils mener, at Internet giver de unge og ukendte mulighed for at blive opdaget uden først at skulle skaffe en pladekontrakt:
? Det er en utrolig spændende mulighed for at udgive sig selv, hvis den ikke bliver kvalt af KODA.
Han opfordrer organisationerne til at revurdere reglerne én gang til og tænke mere på den unge generation af medlemmer.
? 1.000 kroner om måneden er mange penge for en ung musiker. Det er synd for KODA ? som jeg ellers er glad for ? hvis alle de unge nu melder sig ud, siger Kim Bonfils.
Hos KODA er man ikke nervøse for at støde de unge musikere fra sig.
? Der er så mange andre fordele ved at være medlem af KODA, at de unge nok skal holde sig til. Og så får de jo også nogle penge for den musik, der ligger på deres hjemmeside, siger jurist og specialkonsulent i KODA, Kasper Heine.
Han forsvarer reglerne med, at KODA af administrationshensyn er nødt til at behandle alle ens. Det vil være for besværligt at skelne mellem dem, der lægger deres egen musik, og dem, der lægger andres musik på Internet.
? Men vi har da tænkt meget over det, for vi kan godt se, at det er absurd, at vi bagefter skal give penge tilbage til de samme musikere, som har betalt afgift til os for at lægge deres egen musik ud, siger Kasper Heine.
Det er endnu ikke afklaret i detaljer, efter hvilke principper KODA vil afregne med Internet-komponisterne. Kasper Heine siger dog, at det ikke vil være et krav for at få penge retur, at musikken også spilles i radioen.
? Udgangspunktet er, at afregningen skal være fair. Hjemmeside-ejerne skal aflevere en månedlig rapport om besøgstal, men vi kan endnu ikke sige noget om, om der vil blive taget hensyn til tallene, når beløbet skal gøres op, siger Kasper Heine.
Han mener, at Internets udbredelse gør, at det aldrig har været vigtigere end nu at beskytte rettighedshavere til musik.
Til det siger Kim Bonfils:
? Det her drejer sig i virkeligheden slet ikke om Internet, men om digitale kopier. Men man kan ikke forhindre pirater med cd-brændere i at tage digitale kopier ved at lave indviklede regler om musikbrug på Internet, regler som også gælder for streamingformater, der ikke kan kopieres, og hvor lydkvaliteten er for ringe til, at der er fare for kommerciel videreudnyttelse.