Nye amerikanske net-købmænd køber dansk

Crisplant i &Aring;rhus har f&aring;et sin f&oslash;rste ordre p&aring; en kvart <BR>milliard kroner til et nyt amerikansk marked med postordre, <BR>transport og distribution inden for Internet-handel.

Af Poul Hilbert

Der er nu så meget skub i den amerikanske Internet-handel, at Århus-virksomheden Crisplant har fået en ordre hjem på 260 millioner kroner. Det er den første af sin art, og adm. dir. Ebbe Funk forventer, at net-handel vil give Crisplant gode forretningsmuligheder i fremtiden.
Børsnoterede Crisplant Industries A/S har ikke hidtil været en virksomhed, som man umiddelbart sætter i forbindelse med IT og handel på Internet. Crisplant er specialister i påfyldningsanlæg og sorterings- og transportsystemer i industrien. Men det er netop de traditionelle Crisplant-kunder - samt en række nye, som i øjeblikket gearer op inden for det såkaldte e-commerce segment i USA.

Hemmelig kunde

Den nye ordre er således fra en amerikansk kunde på fire sorteringsanlæg med et komplet IT-system til brug i Internet-handel. De fire anlæg sættes i drift i 1999.
– Vi kan ikke oplyse navnet på kunden, fordi der er meget hård konkurrence på det amerikanske marked for net-handel. Så alle dukker sig og lever i det skjulte for at kunne udnytte overraskelsesmomentet. Men vi regner med at få flere ordrer hjem af denne type, siger administrerende direktør Ebbe Funk, Crisplant i Århus.
Kunderne er både nye og gamle handelsfirmaer inden for detailhandel og postordre. De gamle firmaer med blandt andet postordre er i fuld gang med at sadle om til Internet-handel. Nye firmaer der har set markedet er i vækst og er ved at etablere sig på nettet. Og hidtil ukendte firmaer på nettet inden for traditionel distribution og transport er på vej ind i e-handel som “flyttemænd” for virksomheder på nettet, der ikke selv har et transportsystem.

Endnu ukendt i Europa

– Det er en ny udvikling, som vi foreløbig kun ser i USA. Men hvis det går som det plejer, så kommer turen snart til Europa. Vores nye fælles-europæiske valuta, Euro vil formentlig være med til at skubbe udviklingen i den retning, siger Ebbe Funk.
Ingen kender rigtig størrelsen af det nuværende marked for Internet-handel. Der er stort set ligeså mange meninger og tal for markedet, som der er analysevirksomheder. Nogle taler om, at en halv procent af handelen i USA nu er digital og kører på nettet.

Produkter af høj kvalitet

Ebbe Funk har netop været i USA, hvor man på en konference talte om, at ti procent af detailsalget er Internet-handel i 2003.
– Man påstår, at amerikanske familier med husstandsindkomster over 50.000 dollars enten handler eller er på vej ind på nettet for at handle. Under alle omstændigheder kan man vel slå fast, at vi står ved en begyndelse. Vi mærker hos vore kunder i industrien, at det fra starten kommer til at dreje sig om store og kendte virksomheder med
produkter af høj kvalitet, siger Crisplant-chefen Ebbe Funk.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere