Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Amanda: Fem års trængsler

Allerede ved udbudsrunden tilbage i 1995, var der problemer i Amanda-projektet. Perioden siden har været en lind strøm af fordyrelser, forsinkelser og forældet teknologi. Computerworld Online tegner billedet af en skandale, der har været kritiseret fra dag 1.

Af Arne R. Steinmark, IDG Online

Her følger udvalgte uddrag fra tildigere artikler i Computerworld om Amanda-systemets traumatiske fødsel og mislykkede opvækst. Hele perioden har været præget af problemer, ballade og konflikt.

Udskiftningen af AF´s hidtidige edb-system, AF-match, med Amanda blev vedtaget kort tid efter Nyrup-regeringens tiltrædelse i januar 1993 - og senere sendt i udbud.

November 1995:
Kommunedata er stadig med i kapløbet om at blive leverandør til Amanda-projektet til knap 200 millioner kroner. Men amterne og kommunerne presser Kommunedata for bedre service, og det truer gigantens muligheder for at få opgaven.

December 1995:
Kommunedata betaler 10 millioner kroner i bod for at trække sig i licitationen til Amanda-projekt. Kommunedatas tilbagetrækning åbner muligheder for IBM og Datacentralen (i dag CSC).

Januar 1996:
Det diskuteres, om licitationen bør gå om efter at Kommunedata har trukket sig. Arbejdsministeriet holder fast i, at det er ok kun at forhandle med Datacentralen ? statens egen leverandør.

Februar 1996:
Datacentralen vinder Amanda-projektet. Oprindeligt havde 12 leverandører lagt billet ind på at blive prækvalificeret, hvilket lykkedes for halvdelen. Tre af de seks tilbageværende opgav at aflevere bud, hvorefter Datacentralen, IBM og Kommunedata stod tilbage. Da styrelsen derefter gik over til udbud efter forhandling, slog Datacentralen og IBM sig sammen mod Kommunedata. Sidstnævnte stod længe til at vinde kæmpeordren, men mente ikke at have de nødvendige ressourcer, da det kom til stykket.

April 1996:
Danmarkshistoriens største offentlige edb-projekt bliver langt dyrere end beregnet.
Prisen for projektet voksede på få uger med 33 millioner kroner, da et enkelt konsortium bestående af Datacentralen og IBM i december pludselig blev alene om at afgive tilbud.
Den samlede pris er nu oppe på 268 millioner kroner.

Oktober 1996:
Endnu før en eneste linje kode er skrevet på Danmarkshistoriens støtste offentlige edb-projekt er videreudviklingen af systemet sendt i udbud.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har bedt om tilbud fra interesserede leverandører, der vil stå for henholdsvis drift og videreudvikling af Amanda-systemet. Datacentralen udvikler Amanda i CASE-værktøjet HPS.

August 1997:
Arbejdsmarkedsstyrelsen afslutter forhandlinger om facility management-aftale på arbejdsformidlingssystemet Amanda med Mærsk Data.

August 1998:
Et af landets mest skandaleramte edb-projekter er endnu en gang kommet ud i alvorligt stormvejr.
Arbejdsmarkedsstyrelsens udvikling af det nye arbejdsformidlingssystem, Amanda, til 268 millioner kroner kommer efter al sandsynlighed ikke i drift som forventet den 1. oktober i år.
Det fastslår en uvildig rapport, udarbejdet af PA Consulting, der har gennemgået leverandøren CSC?s håndtering af projektet. Amanda-systemet er udviklet til OS/2, der af eksperterne betegnes som et forældet styresystem, og som CSC selv ikke længere anvender til systemudvikling.
Arbejdsmarkedsstyrelsen siger til Computerworld, at den har fuld tillid til leverandøren CSC.

September 1998:
Leverandøren CSC må bide i det sure æble. Amanda-systemet, der i fremtiden skal give arbejdsformidlingerne landet over et moderne IT-system til at løse problemerne på arbejdsmarkedet, er udskudt på ubestemt tid.

Oktober 1998:
Det bliver med over et års forsinkelse, at landets arbejdsformidlingskontorer kan tage deres nye AF-System, Amanda i brug.
Gennem aftaler mellem leverandøren, CSC Danmark og Arbejdsmarkedsstyrelsen er det lykkedes at forhindre, at forsinkelserne er kommet til at koste skatteborgerne flere penge end de 268 millioner kroner, der oprindeligt var aftalt.

December 1998:
Arbejdsmarkedsstyrelsen ser ikke længere en fremtid i styresystemet OS/2. Det stærkt forsinkede arbejdsformidlingssystem skal omlægges til at anvende Microsoft?s Windows NT i stedet for OS/2 fra IBM. Direktør i analysefirmaet IDC, Per Andersen, mener at alene de afledte omkostninger i forbindelse med et skifte til en ny platform ville beløbe sig til mellem 20 og 30 millioner kroner.

Marts 1999:
På trods af forsinkelserne og de ekstra omkostninger er det lykkedes for Arbejdsmarkedsstyrelsen og CSC at undgå at bede Finansudvalget om flere penge til projektet. Alle omkostninger er hentet fra Arbejdsmarkedsstyrelsens almindelige driftsbudget.
Både Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er kunde på projektet, og leverandøren CSC kæmper med at overholde tid og økonomi i det 268 millioner kroner dyre projekt.

I den seneste orientering til Finansudvalget skriver arbejdsminister Ove Hygum, at det kan blive nødvendigt at justere tidspunktet for den samlede iværksættelse af AMANDA-systemet.

April 1999:
Det skandaleramte arbejdsformidlingssystem, Amanda, der er leveret af CSC, er igen løbet ind i vanskeligheder og forsinkelser.
En lang række alvorlige fejl har betydet, at systemet nu først vil være endeligt indført en gang i år 2000. Forsinkelserne har nu sammenlagt fordyret projektet med 92 millioner kroner.

Maj 1999:
Arbejdsmarkedsstyrelsen nægter at overtage Amanda-systemet, som CSC skal levere. Systemet har for mange alvorlige fejl, mener styrelsen, der vil have CSC til at betale dagbøder.
CSC-direktør Ingelise Bogason fortæller, at der kun er 12 fejl tilbage i systemet, før det er klar.

Juli 1999:
Nu skiller kun svartider og kapacitetsproblemer CSC og Arbejdsmarkedsstyrelsen ad.

Senere i Juli 1999:
Arbejdsministeriet blev allerede i 1996 advaret af Forskningsministeriet om mulige problemer med Amanda-systemet. Det fremgår af et svar til Folketingets Finansudvalg.

Heraf fremgår det, hvorfor Forskningsministeriet allerede i 1996 betegnede det nye arbejdsformidlingssystem som et højrisikosystem.

Ifølge svaret var det Arbejdsministeriet selv, der henvendte sig til Forskningsministeriet i foråret 1996 for at få dette ministeriums vurdering af Amanda-projektet i forbindelse med en orientering om Amanda-systemet for Finansudvalget.

August 1999:
- Vi regner med, at de sidste test her i slutningen af august er tilfredsstillende, og så går vi i gang med at implementere systemet på landets arbejdsformidlinger, siger direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Inge Mærkedahl.

Arbejdsminister Ove Hygum har lover Folketingets Finansudvalg at Amanda er i drift senest den 1. oktober.

September 1999:
- Jeg har fået en tjenstlig instruks på ikke at udtale mig om Amanda-systemet, siger Jan Hendeliowitz, der er regionschef for AF-region Storstrøm. Amanda er stadig ikke klar.

Finansudvalget har fået tal for, hvor meget det ekstraordinære ressourcetræk i AF og hos Arbejdsmarkedsstyrelsen har været.
? I hele perioden har der været brugt 115 årsværk på udviklingen af Amanda. Arbejdsminister Ove Hygum har beregnet udgifterne til 43 millioner kroner.
? Til udvikling af undervisningsmateriale er anvendt 1.147 arbejdsdage, og omkostningen hertil kan beregnes til cirka to millioner kroner.
? Til uddannelse er brugt cirka 50 årsværk svarende til en omkostning på cirka 14 millioner kroner. Det skal hertil bemærkes, at der anslås at udestå uddannelse svarende til yderligere 50 årsværk.

Samlet betyder det, at Amanda-systemet kommer til at koste over 70 millioner kroner mere end de lige ved 400 millioner kroner, det har kostet indtil videre.

AF-personalet ønsker yderligere garantier og test, før Amanda-systemet kan sættes i drift. Det virker simpelthen ikke.

Oktober 1999:
- Det er en glædens dag, siger en lettet direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Inge Mærkedahl. Styrelsen har netop overtaget Amanda.

Amanda kommer i år til at koste skatteborgerne godt 33 millioner kroner mere end antaget i februar måned 1999 og ender med en ekstraregning i 1999 på lige ved 70 millioner kroner.

November 1999:
Lektor Erik Frøkjær kalder arbejdsminister Ove Hygums orientering til Finansudvalget for en skandale. Han finder det uegnet som grundlag for eventuelle beslutninger i udvalget.

Amanda-systemet er langt fra klar til at gå i luften. Det på trods af at Arbejdsmarkedsstyrelsen har godkendt overtagelsen af systemet fra leverandøren CSC, og der ifølge styrelsens egne oplysninger stadig udestår en lang række opgaver, før systemet er klar til at gå i luften

Arbejdsminister Ove Hygum (S) vil ikke udlevere den mangelliste, der er udarbejdet om Amanda-systemet, efter Arbejdsmarkedsstyrelsen den 6. oktober i år overtog det skandaleramte arbejdsformidlingssystem.

December 1999:
Regeringen har afsat yderligere 50 millioner kroner til edb-systemet Amanda. Finansudvalgets formand kritiserer regeringen for at forsøge at smugle ekstrabevillingen igennem.

Februar 2000:
Arbejdsformidligen i Roskilde sætter AF-systemet Amanda i drift. 14 dages test skal vise, om systemet kan tages i brug den 10. april.

Senere i februar 2000:
Arbejdsformidlingssystemet Amanda har skabt en del problemer hos arbejdsformidlingen i Roskilde, hvor systemet har kørt i pilotdrift i to uger.

Marts 2000:
Arbejdsformidlingssystemet Amanda er klar til drift. Det mener arbejdsminister Ove Hygum

Maj 2000:
De første tre uger med et nyt edb-system har skabt edb-kaos på arbejdsformidlingerne. Nu kræver AF-regionernes tillidsfolk, at Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør får problemerne løst. Samtidig kræver Venstre, at arbejdsminister Ove Hygum (S) griber ind.

.....og så kom der arbejdsnedlæggelse og ministerstorm. I dag forsvarer Ove Hygum sin indsats over for Finansudvalget.




IT-JOB

Arbit Cyber Defence Systems ApS

Systems Engineer til Cyber Defence-løsninger

Scanreco Nordic A/S

Softwareudvikler

VikingGenetics

Data Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere