Riskær-handel skal kulegraves

Salget af Cybercity skal undersøges af Erhvervs & Selskabsstyrelsen, der undrer sig over, hvordan prisen på selskabet pludselig faldt til halvdelen. Riskærs (billedet) aktiebetaling skal også frem i lyset.

Af Daniel Bergsagel, IDG Online

Mærkværdige hændelser op til salget af Cybercity får nu Erhvervs & Selskabsstyrelsen til at forlange en redegørelse for handlen og begivenhederne op til.

Børsens Nyhedsmagasin dokumenterer i en artikel i dag mandag, at Cybercitys daværende direktør Klaus Riskær Pedersen helt usædvanligt selv dirigerede salget til Advent. Usædvanligt fordi Klaus Riskær og Advent havde sammenfaldende interesser i, at Cybercity blev solgt så billigt som muligt.

Nyhedsmagasinet dokumenterer, at prisen på Cybercity er omtrent halvdelen af, hvad køberen Advent oprindelig selv har vurderet som en rimelig pris for Cybercity. Men selv den pris er under middel. Sammenlignet med andre Internetudbydere burde Cybercity have kostet mindst én milliard mere end Advent betalte.

Pengene er altså gået udenom ejeren af Cybercity, Fonden af 1. december 1997, der op til købet bestod af Riskærs mor, svigerfar, gamle ven Per Siesbye samt advokat Klaus Berning. Mens Klaus Riskær Pedersen tilgengæld er blevet betalt en stor portion aktier, de såkaldte warrants, som tak for hjælpen.

Warrants adskiller sig fra aktieoptioner ved at modtageren svarer skat ved udstedelsestidspunktet og ikke, når kursgevinsten indkasseres. Derfor er warrants at foretrække, hvis der er udsigt til meget store kursgevinster. Og det er der store chancer for, hvis Advent har fået Cybercity til foræringspris.

Advent klar til at betale 715 mio,

I et brev til Klaus Riskær Pedersen fra november 1999 skriver Advent, at selskabet er interesseret i at investere 20 millioner dollar (150 millioner kroner) for en andel på præcis 17,9 procent af Cybercity. Når det ganges op, bliver det til en pris på Cybercity på 715 millioner kroner - 50 procent mere end den halve milliard som Advent og Riskær oplyste at prisen lød på i marts.

Det hører med til historien, at kurserne på Internetudbydere over hele Europa steg voldsomt i perioden november til marts. Stik i mod prisen på Cybercity.

En anden afsløring er, at Advent egentlig kun forpligter sig til at betale 270 milloner kroner for Cybercity. Familiefonden har indtil i dag kun modtaget godt 150 millioner kroner betalt til et af fondens selskaber C.C Holding. Til marts næste år forfalder yderligere 120 millioner kroner til et andet af fondens selskaber nemlig Baltic Internet Group, der har hjemme på de Hollandske Antiller.

De sidste 200 millioner kroner af købesummen falder først i 2003, men kun hvis Advent skiller sig af med selskabet igen.

Klaus Riskær medvirker ikke i artiklen fra Børsens Nyhedsmagasin, og det har endnu ikke været muligt for Computerworld Online at få fat i Riskær.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere