Jubii: To års ventetid på gratis link

Man behøver ikke betale for at få sit firmas web-sted registreret på portalen Jubii ? så længe man kan væbne sig med tålmodighed. Jubii vil servicere de gode betalere, mens ikke-betalerne ryger i det sorte hul, siger marketingschef, Martin Thorborg (billedet).

Af Rikke Sternberg, Computerworld

Den mest besøgte danske Internet-portal Jubii.dk har nu indført en betalingsmodel for erhvervskunder. For eftertiden kræver det en betaling af minimum 1.495 kroner, hvis en virksomhed vil optages i link-samlingen ? medmindre man er villig til at vente mellem seks måneder og to år på at få sit link optaget.

Det er faldet Computerworld-læser Lone Rasmussen fra DataDan for brystet.

? Kan det virkelig passe, at det kan tage op til 24 måneder at få en hjemmeside optaget i søgemaskinen, spørger hun.

Men det er helt rigtigt set, forklarer Martin Thorborg, marketingchef hos Jubii:

? De, der ikke betaler, ryger ned i et sort hul, hvor der er langt ned og langt op igen.

Den gode service skal tilfalde de virksomheder, som godt kan se fornuften i at betale for at stå opført i Jubii.

Betaling kun for nye links

Nu koster det 1.450 kroner at blive optaget efter den såkaldte Business Light-model, mens den dyreste service koster 4.995 kroner og blandt andet er den, som erotisk orienterede virksomheder tilbydes. De virksomheder, som allerede står i indekset, vil dog ikke blive opkrævet penge i første omgang, selv om Martin Thorborg forventer, at det vil ske på længere sigt.

? Lige som den øvrige internet-sektor er vi ramt af svigtende reklameindtægter, siger Martin Thorborg, som håber, at satsningen på betalings-links vil give en omsætning på mellem 10 og 20 millioner kroner i indeværende år.

Han forventer, at Jubiis indtægtssammensætning er på vej mod en ændring, hvor kun 40 til 50 procent af indtægterne vil komme fra reklamer om et par år. Martin Thorborg frygter ikke analytikeres advarsler om, at portalernes position hos brugerne er truet, hvis sidstnævnte får indtryk af, at informationen ikke er komplet.

? Vi ser alle links igennem, og hvis vi mener, at noget er relevant eller mangler i basen, kan det da godt være, vi smider det på uden betaling. Vi kigger altså ned i det sorte hul engang imellem, siger han.

Lone Rasmussen forstår godt Jubiis behov for indtægter, men er alligevel lidt irriteret.

? Det er jo det, at virksomhederne har brugt og anbefalet Jubii, der har været med til at gøre basen stor, mener hun og siger, at flere af DATAdans små kunder ikke kan afsætte penge til at lade sig optage på portalen.

Læs fredagens Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere