Intro
De fleste bliver forbavsede, når de hører, at 9 ud af 10 digitalfotos i hele verden i år vil blive taget med en mobiltelefon, at Nokia er verdens største kameraproducent, og at mere end 30 procent af alle de billeder, som printes ud, stammer fra en mobiltelefon.
Mobiltelefonen er simpelthen ved at overtage engangskameraets rolle som det uformelle kamera, der bruges til alle de små begivenheder i hverdagen.
Og mobiltelefonen er tilmed allerede en del af de flestes påklædning. Det gør det nemmere lige at gribe efter kameratelefonen, når der sker et eller andet.
Men de fleste kameratelefoner har hidtil haft en billedkvalitet, der i bedste fald kommer op på samme kvalitet som et webkamera. Det er der nu rettet op på i de allernyeste mobiltelefoner som for eksempel Nokia 6630 eller Sony Ericsson S700.
Disse telefoner har kameraer med en opløsning på 1,3 megapixel, og der er endda indbygget billedbehandling i telefonerne. Dermed kan der printes billeder i størrelsen 10x15 i glimrende kvalitet.
Kameratelefoner er en udfordring
Der er desuden kameratelefoner på vej med større opløsning og med mere avancerede billedbehandlingsmuligheder.
Alle telefonfabrikanterne er i gang med at arbejde med at forbedre billedfunktionerne for deres mobiltelefoner, selv om de arbejder mod hårde odds.
Forbrugerne ønsker nemlig små telefoner, men for at fremstille en god optik skal der bruges plads, og den er meget svær at finde i en moderne mobiltelefon. Samtidigt tages der mange billeder indendørs, og små billedsensorer afgiver meget støj i lav belysning. Det kan afhjælpes ved hjælp af en flash, men sådan en er der ikke plads til i en mobiltelefon i normal størrelse.
Derudover er den optiske del af kameraet i en mobiltelefon normalt ikke særlig avanceret. Der er ingen afstandsindstilling i den simple optik, som heller ikke har optisk zoom. Der er heller ikke nogen blænde eller lukker til at regulere belysningen, som der er på de mere avancerede digitalkameraer.
Disse faciliteter kommer formodentlig i fremtidige kameratelefoner, men lige nu går opgaven ud på at få de bedst mulige billeder ud af et kamera, der i praksis består af en simpel optik og en billedsensor med variabel forstærkning.
Eftersom der ikke er nogen mekaniske midler som blænde eller lukker til at regulere belysningen, sker denne udelukkende elektronisk ved at regulere lysforstærkning samt den tid, der er strøm på billedsensoren.
Nutidens boxkamera
Men det er ingen undskyldning for at tage dårlige billeder – de fleste af begrænsningerne kan man med lidt snilde arbejde sig ud over.
Den første hurdle er, at mobiltelefonen er svær at holde stille i højformat. Man er tilbøjelig til at holde den i én hånd, mens man kigger på søgerskærmen, og det giver let rystelser.
En bedre løsning er at dreje telefonen og holde den horisontalt med begge hænder. Det har den fordel, at telefonen ikke så let rystes, når man trykker på udløseren.
Da telefon kameraerne har begrænset lysfølsomhed og derfor har lange belysningstider, er det endda meget vigtigt, at kameraet holdes så stille om overhovedet muligt.
Støt gerne kameraet på et fast underlag eller støt det op mod andre stationære objekter som møbler, vægge eller bare sidemanden.
Nogle kameraer har en indbygget hvid lysdiode, der blinker som en form for flash. Det er naturligvis bedre end ingenting. En rigtig flash giver et meget kort og kraftigt lysglimt fra sig, hvilket fungerer som en form for stroboskop og hjælper med til at fryse bevægelsen.
Glimtet fra kameratelefonens lysdiode har ikke denne egenskab.
Det har Nokia taget konsekvensen af og fremstiller en ægte flash som tilbehør til sine mest avancerede kameratelefoner. Og denne flash er praktisk, selv om den har det problem, at den sidder i bunden af telefonen, hvilket betyder, at motivet belyses nedefra, hvis kameratelefonen holdes opret.
Har ens telefon ikke nogen form for flash, er der en anden mulighed, selv om det ser lidt fjollet ud. Lige CCD billedsensorer er ekstremt følsomme for lyset fra en af de små lysdiode lommelygter, som man kan få til nøgleringen eller som cykellygte. En sådan lygte kan derfor bruges som lampe til lige at hæve lysniveauet så meget, at billederne bliver brugbare.
Mange kamera telefoner har en såkaldt “nightmode”, hvor den elektroniske lukker bare sættes til meget lang tid, samtidig med at kameraets elektroniske forstærkning af lyset sættes kraftigt op. Det kan være udmærket, hvis man kun tager billeder af helt stationære objekter i lav belysning.
Men er der bare den mindste bevægelse, kommer der "slørhaler" på billedet. Tag hellere billederne med normal indstillingen for at holde lukkertiden nede. Derved undgår man bevægelses uskarpheden.
Pas på belysningen
Er belysningen helt i bund, kommer der billedstøj. Den kan i nogen grad fjernes med et billedhandlingsprogram. Der er her flere programmer at vælge imellem. Neat Image, Noise Ninja og NoiseWare er blandt de bedre. De findes alle som demo versioner, der kan hentes fra fabrikanternes websteder.
Flere billedbehandlingsprogrammer, for eksempel Photoshop Elements 2 eller Paint Shop Pro 9, har også indbygget støjreduktion, men deres indstillinger er normalt rettet mod almindelige digitalkameraer og er ikke så radikale, som det er nødvendigt med billederne fra en kameratelefon.
For kameraet i en mobiltelefon giver meget billedstøj, hvilket kommer af, at selve billedsensoren er så lille. Den er ofte ikke mere end to millimeter i diagonal, hvilket er omkring halv størrelse af de allermindste sensorer i digitalkameraer.
Det bliver ikke bedre af, at belysningen af billedet i høj grad styres ved at ændre forstærkningen af billedet fra billedsensoren. Derved forstærkes støjen også.
Billederne skal ud af telefonen
Næste udfordring er at få billederne ud af telefonen og gemt på en computer. Her er der flere muligheder. Den nemmeste er, hvis telefonen understøtter hukommelseskort.
Og det allernemmeste er, hvis hukommelseskortet er tilgængeligt, uden at telefonen skal splittes ad. Uheldigvis gælder dette de færreste kameratelefoner. Her har specielt Nokia været slem til at gemme hukommelseskortene langt inde i telefonerne.
Men kan man få hukommelseskortet ud, kan billederne let overføres til en computer via en læser til hukommelseskort. Nogle telefoner anvender hukommelseskort i halv størrelse, men normalt medfølger der en adapter, så kortet kan sættes i en normal læser til hukommelseskort.
Giver telefonen ikke mulighed for, at man kan tage hukommelseskortet ud, er der tre andre muligheder. Infrarød, Bluetooth eller kabel kommunikation.
Infrarød kommunikation er mest velegnet til overførsel til bærbare pc’er, da teknologien ikke er standard i stationære pc’er.
Windows XP har indbygget drivere for infrarød kommunikation, og filoverførsel er ret simpel.
Bluetooth kommunikation kræver, at der er installeret en profil for filoverførsel på begge enheder.
Det er der for alle de Bluetooth adaptere, som kan købes til en pc. Men det er ikke sikkert, at alle telefoner har denne profil. Hvis det ikke er tilfældet, er man nødt til at bruge kabel kommunikation.
Det er bedst at lade telefonen styre Bluetooth overførslen af billederne i modsætning til at lade computeren hente dem fra telefonen.
Det betyder, at man vælger billedet eller billederne på telefonen, hvorefter man vælger at sende dem via Bluetooth.
Hvis computeren starter kommunikationen, skal telefonen være i stand til at overføre informationer om dens filsystem. Ikke alle telefoner kan håndtere dette, men de kan alle sende en billedfil.
Designet til MMS
I nogle tilfælde har telefonens medfølgende software indbygget mulighed for overførsel af billeder. Er det tilfældet, bliver opgaven nemmere.
I nogle tilfælde dukker telefonen op som et diskdrev i Windows, når den forbindes, og så er overførslen nem.
Årsagen til denne let håbløse tilstand er, at telefonfabrikanterne har troet, at telefonernes kameraer kun skulle bruges til at danne billeder til MMS’er.
Visionen var, at vi alle skulle tage billeder med vores kameratelefon og derefter generere MMS trafik for de forskellige teleoperatører. Og så var der jo ingen grund til at give mulighed for at kunne gemme billederne på en computer.
Derfor er telefonerne ofte som standard sat op til at producere billeder, der er mindre end 64 kilobyte, hvilket er den maksimale størrelse på en MMS besked. Til seriøs billedbrug er det dog alt for beskedent, og derfor skal man lige tjekke telefonens opsætning, så den tager billeder med mindst mulig komprimering i størst mulige størrelse.
Udfordrende udskrivning
Heller ikke kameratelefonernes print funktioner er særligt avancerede. I dag har selv de billigste digitalkameraer printerfunktioner indbygget.
Teknologien kaldes PictBridge, og en printer med denne funktion kan forstå udskrivning fra et kamera med PictBridge funktioner. Man kan vælge billeder, rotere billeder korrekt i forhold til papirets format og flere andre ting.
Så langt er dagens kameratelefoner ikke kommet. Her foregår udskrivning ved at vælge et eller flere billeder og sende det til printeren via Bluetooth eller infrarød overførsel.
Det går muligvis godt, men succesen afhænger af den aktuelle kombination af printer og kameratelefon.
Det er her bedst, hvis telefonen har mulighed for en form for billedbehandling, så billedernes lysstyrke og kontrast kan justeres.
I modsætning til digitalkameraer er der normalt ikke knyttet en farveprofil til billederne fra en kameratelefon.
Det betyder, at billederne kan se fornuftige ud på telefonens skærm, men ikke når de printes ud. Her er det bedst at overføre dem til en pc og bruge et billedbehandlingsprogram til at skrive dem ud med.
Alternativt kan man bruge telefonens indbyggede billedbehandling til at rette dem til, så udskriften ser fornuftig ud på den aktuelle printer.
Men i alle tilfælde er kameratelefonerne kommet for at blive, og telefonfabrikanterne bliver stadig bedre til at få styr på billedfunktionerne.
De fem gode billedråd
1. Maksimer belysningen
Kameratelefoner er på ét punkt helt lig almindelige digitale kameraer: Jo mere lys, de har at arbejde med, jo mindre støj er der i billederne. Og de kan ikke lide store kontraster. Det betyder alt sammen, at man skal holde sig fra modlysbilleder, og har man nogen mulighed for det, bør man arrangere motivet således, at der er mest mulig lys på motivet. Det kunne for eksempel ske ved at flytte de personer, man vil tage et billede af, hen til en vindue.
2. Brug ikke zoom
Brug aldrig kameratelefonens zoom funktion. Den digitale zoomfunktion, som alle kameratelefoner anvender, forstørrer simpelthen midten af billedet op rent elektronisk. Det vil sige, at en kameratelefon med to megapixel, der er sat til to gange zoom, ta
ger en megapixel midt i billedet og forstørrer til to megapixel. Alt uden om den centrale megapixel smides væk. Anvendelsen af digital zoom betyder, at der smides billedinformationer væk. Derfor er det bedre at gå tæt på end at zoome.
3. Pas på objektivet
Objektivet på en kameratelefon er normalt ubeskyttet og dermed modtagelig for snavs og fingerfedt. Tjek for lommeuld på linsen og giv den en kærlig afpudsning, inden billedet tages. Og tjek billedet, så der eventuelt kan tages et nyt billede med det sam
me. Har kameratelefonen mulighed for at zoome under fremvisning af billedet, er det en god måde at tjekke billedet for skarphed.
4. Hold en rolig baggrund
Prøv at finde så enkel en baggrund for motivet som muligt. Kameratelefonen har begrænset opløsning, og derfor løber detaljerne sammen, hvis baggrunden er for rodet.
5. Hold telefonen stille
Vi har allerede skrevet det, men det er vigtigt, at kameratelefonen holdes så stille som overhovedet muligt. Det betyder, at man bør bruge begge hænder til at støtte telefonen med.
