Af Poul Hilbert
Underdirektør i IBM og tidligere formand for Danmarks største erhverv i IT-Brancheforeningen, Kim Østrup har fødselsdag i dag. Hvis han da ellers husker at holde den. Han fyldte 56 år, men det er bestemt ikke alderen, som trykker ham. Han kører for fuld fart døgnet rundt med en arbejdsuge på langt over 60 timer.
I weekenden var IT-pioneren Østrup på arrangementet Future Camp. En arbejdslejr hvor unge IT-iværksættere sparkede ideer af sig. Kim Østrup havde dog fået fri i et par timer, mens han var inde til IT-Brancheforeningens gallamiddag fredag aften for at modtage IT-Prisen fra IDG.
- Jeg troede, at der ville blive mere fritid efter jeg gik af som formand for IT-Brancheforeningen sidste år og blev afløst af Michael Mathiesen. Men sådan er det ikke gået, siger Kim Østrup ? underdirektør i IBM, viceformand i IT-Brancheforeningen og medlem af en lang række bestyrelser, råd og kommitter i virksomheder og det offentlige.
Født før IT
Det stod ikke skrevet nogen steder, at den i dag 193 centimeter lange cand. polit. skulle blive en af Danmarks største ideologer ud i IT, da han få dage efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev født i København den 21. maj 1945. Som søn af direktør Ejvind Østrup (Bates Gruppen) og hustruen Ruth (født Nielsen) var verdens første computer dengang endnu ikke skruet sammen i USA (ENIAC) eller på Danmarks Tekniske Universitet med DASK i 1958.
Han voksede op på Frederiksberg, Thorvaldsensvej. Gik i Krebs?s Skole og Østersøgades Gymnasium. Da forældrene blev skilt flyttede han med moderen til Bellahøj. Hun blev gift med en skuespiller. Faderen flyttede til Nærum og blev gift med en læge.
- Det gav mig to gode hjem med spændvidde og interesser i en masse ting. En stor og bred søskendeflok med bl.a. en stedsøster som filmmanuskriptforfatter og en stedbroder som landmand, fortæller Kim Østrup.
Han blev student i 1964 og startede samme år med at læse cand. polit. på universitetet. Værnepligten blev klaret med en måned i Civilforsvaret i sommeren 1964 og endnu en måned i 1970. Studierne blev finansieret med et professionelt job som golf-caddy i Cambridge i somrene 1965-67, studiejob hos IBM fra 1967 og et studielån på 60.000 kroner.
Jobbet som caddy i golf tog han lige så meget for at lære engelsk. Det var et mål han havde sat sig. Som han også satte stadig flere grankviste på pisten, når han var på ski med forældrene i Norge i 1950erne. Familien var på langrendsski med stålkanter, men Kim opdagede hurtigt, at de også kunne bruges til alpint med slalom på bakken med grankviste stukket ned i sneen. Kvistene blev placeret tættere og tættere og det var ikke så meget en konkurrence som at nå målet med at lave stadig krappere sving på banen. Den målrettede stil han stadig bruger som lobbyist.
Som han i dag argumenterer IT-politiske synspunkter var han allerede i skolen let på fødderne og hurtig i hovedet, når han gik på banen med fodbold, basket og senere tennis. Han var holdkaptajn for SISU, som i 1966 blev Danmarksmester i basketball.
Paris maj 68
Som den nysgerrige sjæl han er, skulle han også ned og se på studenteroprøret i maj 1968 i Paris. Sammen med nogle polit-venner gik de ind til Pitzner og fik job med at køre udlejningsvogne retur til Paris og blaffe hjem.
- Det gjaldt om at være med hvor det skete. Men det blev en forfærdelig oplevelse. Studenteroprøret var en borgerkrig mellem politi og studenterledere, som gik helt over gevind, siger Kim Østrup.
IBM-ansat på et hulkort
Efter golfen skulle der tjenes nye penge til polit-studiet i 1967. Efter et forgæves besøg hos Spies på Gl. Kongevej cyklede Kim Østrup forbi det daværende IBM-hovedkvarter i hjørnebygningen ved Vesterport Station. Hvorfor ikke!
Som studerende havde han netop designet et hulkort til en folkeoptælling, og den ide fik han præsenteret så overbevisende hos IBM, at han straks blev ansat. I et studenterjob med titel af salgsassistentelev, hvor han lærte at programmere og lave systemløsninger. De to første IBM?er han så den dag var den senere administrerende IBM-direktør Frank Petersen og underdirektør Søren Højberg, folk han senere arbejdede tæt sammen med.
Kim Østrup?s første chef var afdelingsleder Søren Højberg (IBM offentlig forvaltning), som efter et par år skubbede ham tilbage til studierne for at blive færdig som cand. polit. Det blev han i januar 1971, og umiddelbart efter sad han i Højbergs afdeling (1971-80).
Arbejdsløse akademikere
De kommende to år, 1980-82 var han leder af IBM?s interne uddannelse af trainee-uddannelsen på IBM-skolen NEC i Stockholm. Tilbage til IBM Danmark som salgschef i handel & industri, og dernæst ene mand chef for IBM?s interne lederudviklingsprogram.
Det førte til jobbet som projektchef for et meget omdiskuteret program med arbejdsløse akademikere under IBM?s daværende administrerende direktør Frank Petersen. IBM havde taget 27 arbejdsløse akademikere ind til omskoling for at få dem i job. Noget der i 80erne blev kritiseret af mange for at lade overkvalificerede pressede andre faggrupper ud.
Men projektet lykkedes for Kim Østrup. Alle 27 arbejdsløse fik job, ikke direkte hos IBM, men i andre virksomheder og IBM-kunder. Et omskolingsprojekt som siden er kørt videre med succes med bl.a. Handelsbanken og Kommunedata.
Lobbyist
Det blev startskuddet for det job, som Kim Østrup siden har haft hos IBM. Et job som man i dag ville kalde lobbyist eller spinn-doctor i en meget bred forstand for at pleje IBM?s stakeholderinteresser og samtidig det danske samfunds anvendelse af IT.
En ægget og hønen-proces: Går det godt for Danmark i IT-samfundet, så går det også godt for IBM ? og omvendt. Fordi IBM og IT er så tidligt og dybt integreret i private danske og offentlige virksomheder.
Med titel af underdirektør er Kim Østrup IBM?s chefideolog og har fået vasket det tidligere skældsord ?multinational virksomhed? af IBM. I dag er IBM imagemæssigt en respekteret virksomhed i AP Møller-klasse. En IT-virksomhed, der betaler skat, eksporterer og arbejder for Danmark.
Der er i ligeså høj grad lykkedes den IBM-lønnede Kim Østrup at blive hele Danmarks IT-ideolog. Han har et netværk uden lige i ministerier, styrelser, organisationer og erhvervsliv. Via bl.a. bestyrelser i IT-Brancheforeningen (formand 1996-2000), ITEK (Dansk Industri) og VL-gruppe 16 har han fået IT på dagsordenen hos alle. Også hos almindelige forbrugere og studerende.
Han har endnu ikke fået flyttet Silicon Valley til Danmark. Men der er kommet IT-højskole, Øresundsregionen er på vej, rapporter fra Dybkjær, Det Digitale Danmark og IT-erhvervsplanen .21dk er skrevet og har født statsministerens ambitiøse budskab om Danmark som verdens førende IT-nation. Det havde selv en politiker ikke haft modet til for 10 år siden.
