iPod'en alle har råd til
Shuffle er den mindste og billigste iPod. Men selv om den skiller sig ud fra familien ved hverken at have skærm, klikhjul eller sølvblank bagside, så er den stadig umiskendeligt en iPod.
Modellen fås nu i fem fikse farver, og du kan frit vælge din yndlingskulør, for farven er eneste forskel.
Alle varianter rummer en enkelt gigabyte, og selv om det ikke lyder af meget, rækker det til op mod 240 sange.
Den praktiske klemme-form gør det let at fastgøre afspilleren til sin jakke eller løbedragt. Skulle du tabe afspilleren, mens du løber, sker der sandsynligvis intet, for den vejer så lidt, at den bliver hængende i ørerne!
Den nydeligt afrundede metalskal er kølig og lækker at røre ved, og hvis du køber din Shuffle i Apples net-biks, får du som vanligt en gratis indgravering (for eksempel dit navn) med på bagsiden.
Det berømmede klikhjul er afløst af en ring med fire knapper: frem, tilbage, afspil/pause samt lydstyrke op og ned. I bunden sidder et par bittesmå metalliske skydeknapper, der dels tænder og slukker afspilleren - dels styrer den shuffle-funktion, som har lagt navn til apparatet.
Betjeningen virker gennemtænkt
Denne mulighed for at høre sangene i vilkårlig rækkefølge har været standard siden firsernes cd-afspillere, men her er den altså ophøjet til selve afspillerens identitet og eksistensberettigelse.
Og det er faktisk ret godt set. For godt nok kan man springe mellem spillelister (tryk tre gange på afspil-knappen), men uden skærmmenuer er det nemmere at lade tilfældet råde. Når man fylder ny musik i afspilleren, kan man få iTunes til at vælge tilfældige numre fra samlingen.
Her er også mulighed for at favorisere sine yndlingssange - hvis man da er typen, der fordriver tiden med at uddele stjerner til sin egen musik.
I sagens natur har Shuffle ikke voldsomt mange funktioner. Men betjeningen virker gennemtænkt - og er samtidig så enkel, at hele manualen er kogt ned til et lille skema i visitkort-format.
En diode blinker, når afspilleren er i pause, så man undgår at dræne batteriet unødigt. Dioden viser også batteriets spændingsniveau, idet den kortvarigt lyser grønt, orange eller rødt, hver gang man tænder apparatet.
Knaplåsen aktiveres nemt ved at holde afspil-knappen nede. Og når man tænder apparatet og trykker afspil, fortsætter musikken fra der, hvor man slukkede.
Det er også smart, at pc-forbindelsen går gennem øretelefonstikket, så man undgår at skæmme den helstøbte form med et ekstra stik.
Prisen gør Shuffle interessant
På værste iPod-maner skal alt omkring iTunes. Det er selvfølgelig en spændetrøje, men netop i dette tilfælde virker problemet mindre end med de andre iPod-modeller.
Muligheden for at hente tilfældig musik fra samlingen er svær at undvære, og i sagens natur er her ingen grund til at nørkle med fotos og videoklip.
I det hele taget betyder afspillerens pris og størrelse, at man lettere tilgiver de kendte iPod-svagheder, som Apple altid får på puklen for:
Vist kan batteriet ikke skiftes - men en udskiftning ville sikkert blive dyrere end at købe en ny afspiller.
Vist kan lagerpladsen ikke udvides - men for en gangs skyld er det svært at finde plads til en sprække til hukommelseskort.
Vist er lydkvaliteten et stykke under de bedste afspillere fra blandt andet Creative og Sony, og vist er her ingen FM-radio. Men disse ting havde formentlig bragt prisen op i et leje, hvor de andre svagheder - ikke mindst den manglende skærm - havde begyndt at presse sig på.
Og ud over størrelsen er det netop prisen, der gør Shuffle interessant - som garanten for, at alle har råd til en iPod.
