Sådan får du styr på fladskærms-volapyk
HDMI, HDCP, 1080p, FullHD, betragtningsvinkel og progressive scan. Og så videre.
Man kan snildt få et middelsvært migræneanfald af at holde styr på bare halvdelen af de begreber, der kommer i spil, når der skal købes et nyt fladskærms-tv til hjemmet.
Specielt hvis du læser en tilbudsannonce eller snakker med en entusiastisk sælger i den lokale elektronikshop, hvor begreberne anvendes i et væk.
Men hvad betyder de egenligt? Og har de betydning for dit køb at tv?
Her er muligheden for at finde svaret, når vi tager de 18 mest udbredte begreber fra en ende af - og ser på, hvad de egentlig betyder.
Betragtningsvinkel
Angiver, hvor mange grader, du kan bevæge dig fra frontal placering til en af siderne og stadig se billede på skærmen. På de fleste fladskærmsapparater angiver producenten en betragtningsvinkel på op mod 85 grader, men det er ikke helt retvisende.
Allerede ved 30-40 graders betragtningsvinkel vises farver nemlig ofte forvansket eller blegt på nogle LCD-skærme. På plasmaskærme ses derimod ofte, at tekster og billeder står "dobbelt", når du ser billedet lidt skråt for. Det skyldes, at der opstår interne refleksioner mellem skærmens lag.
Du kan selv kontrollere den reelle betragtningsvinkel ved at se skærmbilledet fra forskellige vinkler og vurdere, om betragtningsvinklen er tilfredsstillende i forhold til, hvor du (og fjernsynet) skal placeres i dit hjem.
Common Interface
Også kaldet CI. Gør det muligt at indsætte et kort fra programudbyderen, så du kan se kodede signaler via kabel eller antenneforbindelse. En del fjernsyn har CI-indgang i dag, men bestemt ikke alle.
Component (eller komponent-video)
En betegnelse for analoge videosignaler, hvor billedet overføres via flere "komponenter" eller dele, om man vil. I forbrugerelektronisk sammenhæng refererer det typisk til en forbindelse, hvor tre kabler overfører billedsignalet i sine røde, grønne og blå komponenter, også kaldet YPbPr-forbindelse.
Resultatet er typisk en bedre og mere rolig billedgengivelse end ved brug af SCART. Man kan dog også overføre komponentsignaler via eksempelvis et VGA-kabel, men det kræver naturligvis en adapter, hvis kun det ene af de to apparater har VGA-stik, mens det andet har komponent ind- eller udgang.
Digital tuner, Digitalt tv, DVI og FullHD
Digital tuner
Gør det muligt at modtage digitale tv-signaler. Der findes flere forskellige digitale tunere, nemlig:
Du kan ikke anvende hverken DVB-T, DVB-C eller DVB-S tuner til at se tv via bredbåndsforbindelse; her er altid behov for en ekstern boks.
Digitalt tv
Har mange fordele frem for de gamle analoge signaler fra antenne eller kabel. Først og fremmest bedre og mere stabil signalmodtagelse - såfremt modtageforholdene er gode nok! - samt indbygget elektronisk programguide.
De nuværende analoge sendenet slukkes 1. november 2009, og herefter er det nødvendigt med en digital tuner for at modtage tv. Allerede i dag kan du med antenne modtage DR1, DR2, TV2 og Tegnsprogskanalen digitalt, mens kabeludbyderne (også) sender næsten samtlige kanaler digitalt.
Bemærk, at digitale tv-signaler ikke nødvendigvis er det samme som HDTV, selv om HDTV også vil blive transmitteret digitalt.
DVI
Digital kabel- og forbindelsesstandard, står for " Digital Visual Interface". Har en lang række træk til fælles med HDMI, men kan kun overføre videosignaler, hvor HDMI også kan transmittere lyd.
De to standarder er indbyrdes kompatible, men det kræver naturligvis adapter at forbinde et DVI-kabel til et HDMI-stik (og omvendt). I dag ses det stadig sjældnere, at fladskærms-tv har DVI-indgang, mens langt de fleste har en eller flere HDMI-forbindelser.
Full HD
En marketingsbetegnelse (og logo), der indikerer at et tv-apparat eller en projektor kan vise samtlige High Definition-standarder - inklusive 1080p - ubeskåret. Et Full HD-mærket apparat er med andre ord HD ready og har en panelopløsning på mindst 1.920 x 1.080 pixels.
High Definition TV, HDCP, HDMI og HD ready
High Definition TV
Også kaldet High Definition, HD eller HDTV. En samlebetegnelse for video- og tv-signaler med flere billedpunkter (pixels) end den gammelkendte "standard definition", der er betegnelse for de tv-signaler, vi modtager i dag. Man taler om tre HD-standarder, nemlig:
Både HD-DVD- og Blu-ray-afspillere kan vise film i op til 1080p. Derimod ventes 1080i at blive fremtidens standard for udsendelse af HDTV i Danmark, da denne standard kræver langt mindre båndbredde end 720p og - navnlig - 1080p.
HDCP
Står for "High-bandwidth Digital Content Protection". En kopibeskyttelsesteknologi, der skal forhindre afspilning af piratkopieret video-materiale, typisk i High Definition.
Skal du afspille HDCP-beskyttet indhold, skal både signalgiver og -modtager (eksempelvis henholdsvis dvd-afspiller og tv) understøtte HDCP og være forbundet via en HDMI- eller DVI- forbindelse.
Dvd-afspillere og harddiskoptagere med HDMI-udgang samt HD ready tv-apparater understøtter HDCP. Det gør stadig flere pc-monitorer også, mens eksempelvis grafikkort ikke altid gør det. Derfor er det ofte umuligt at afspille HDCP-beskyttet indhold fra din pc.
HDMI
En digital kabel- og forbindelsesstandard. Står for "High-Definition Multimedia Interface" og kan - ligesom SCART, som HDMI hastigt er ved at afløse som de-facto standard på nyt AV-udstyr - overføre både lyd og billede. Er kompatibel med DVI. HDMI-forbindelsen er i dag standard på langt de fleste fladskærms-tv og kan blandt andet:
HD ready
Et mærke, elektronikindustrien har vedtaget for at indikere, at et tv-apparat eller en projektor er klar til at vise High Definition-indhold. Det er vigtigt at huske, at HD ready ikke er det samme som FullHD.
HD ready-mærkede apparater skal:
Kontrastforhold, LCD-tv og Plasma-tv
Kontrastforhold
Angiver skærmens evne til at vise forskelle mellem lys og mørke. Et stort spænd - på for eksempel 1:10.000 angiver ideelt set - at skærmen er bedre til at vise nuanceforskelle langt bedre end eksempelvis en skærm med et kontrastforhold på 1:1.000.
Netop kontrastforholdet er imidlertid dét tal, producenterne oftest forskønner ved at anvende forskellige målemetoder, og derfor kan du slet ikke regne med opgivelserne. Her er du nødt til at stole på dine øjne, for eksempel ved at observere om en given skærm er god til at vise film og billeder med meget lyse og/eller mørke billedpartier. Du kan også holde øje med, om nuancer "forsvinder" eller slås sammen i ensfarvede blokke.
LCD-tv
Virker ved, at elektronisk "filter" bestemmer, hvor meget lys, der slippes igennem fra apparatets bagbelysning og ud i rummet fra hvert enkelt billedpunkt. Omtrent som hvis du - groft forsimplet - holdt en si op foran en lampe og dannede billeder ved at blokere de enkelte huller med farvet glas.
Fordele er lavere pris og strømforbrug end plasma-apparater. Navnlig billigere LCD-apparater er imidlertid temmelig dårlige til at vise mørke nuancer - sort fremstår i nuancer af gråt - og lyse nuancer flyder også sammen. Høj responstid og ringe betragtningsvinkel er også blandt LCD-panelernes traditionelle svagheder.
Men de senere års udvikling har i høj grad elimineret børnesygdommene, og i dag skal man kigge nøje for at skelne kvalitetsforskellen mellem er et virkelig godt LCD-apparat og et ditto plasma-tv.
Plasma-tv
Fungerer ved, at hvert enkelt billedpunkt består af tre indeslutninger fyldt med ædelgas, der - når de tilføjes strøm - lyser op i den ønskede kombination af rød, grøn og blå.
Plasma-skærme er ofte en smule bedre end LCD-paneler til at vise helt sort, ligesom panelets responstid typisk er en smule lavere. Desuden viser plasma-apparater traditionelt farver og kontraster en smule bedre end LCD.
Omvendt bruger plasma-apparater typisk lidt mere strøm, koster mere (sammenlignet med LCD-paneler med samme opløsning) og er langt mere udsat for skader under transport. Derimod er risikoen for, at logoer og andre stationære elementer "brændes ind" mindre på nye moderne paneler end på ældre apparater.
Progressive scan, Responstid og SCART
Progressive scan
Betyder at hele skærmbilledet opdateres på én gang (deraf betegnelsen progressiv eller "fortløbende"). Det giver et mere roligt billede end den gammelkendte "interlaced" billedvisning, hvor kun hver anden vandrette billedlinje opdateres af gangen.
Både komponent- og HDMI/DVI-forbindelser kan transmittere progressive scan-signaler, mens SCART kun kan overføre interlaced billeder.
Responstid
Et mål for hvor hurtigt skærmens pixels skifter tilstand. Måles i millisekunder. Des højere responstid, des større er sandsynligheden for, at hurtige billedbevægelser trækker skygger over skærmen.
Som med andre specifikationer anvender fabrikanterne forskellige tricks for at få deres skærme til at se bedre ud på papiret, end de i virkeligheden er. Derfor kan man ikke altid regne med angivelsen eller sammenligne forskellige skærmes specifikationer indbyrdes.
Høj responstid er oftest et problem ved sportstransmissioner. Kontrollér selv om skærmen står godt nok til dit formål ved for eksempel ved at tage en optagelse af en fodboldkamp med i forretningen og bede dem vise optagelsen på den skærm, du har udset dig - og trækker bolden skygger, skal du nok vælge et andet apparat.
SCART
En analog kabel- og forbindelsesstandard. Forkortelsen står for det kringlede "Syndicat des Constructeurs d'Appareils Radiorécepteurs et Téléviseurs" og har i mange år været den foretrukne metode til at forbinde video- og tv-udstyr.
Kan overføre både lyd og billede. SCART kan kun overføre video i standard-definition og understøtter ikke progressive scan video-signaler. Er hastigt ved at blive fortrængt af især HDMI/DVI- og (i mindre omfang) komponent-video.
