Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

25 tips & tricks om alt

Her er tips & tricks til trådløst netværk, backup, Windows Vista, 3D-grafik, gratis onlinespil, Messenger og om, hvordan du gør Stifinder mere personlig og holder din pc opdateret. Læs artiklen, lær noget nyt og få mere ud af din computer.

25 tips & tricks om alt

Vi kan alle blive klogere og lære nyt, og det gælder både om stort og småt.

PC World bringer mange tips og tricks, for at læserne kan spare tid, foretage en handling nemmere og, i det hele taget, lære noget nyt.

Det kan være et lille tip, som for eksempel hvordan du fjerner pilene i genvejsikonerne i Vista, eller et større tip, som hvordan du tager back-up af din harddisk.

På de følgende sider bringer vi 25 tips & tricks om alt fra trådløst netværk til thumbnails.

Tips & tricks 1-5

1. 3D uden penge eller problemer

Som med så mange andre ting på nettet behøver man ikke at hive kreditkortet frem for at fremstille 3D-grafik. Der er masser af gratis software, gratis modeller og gratis værktøjer, der bare venter på at blive downloadet. Du finder dem lige her.

2. Gem hurtigere en fil det rette sted

Med programmet Filebox eXtender, der tilføjer fire nye knapper til Windows Stifinder-vinduerne, kan du gemme billeder, dokumenter og andre filer hurtigere og nemmere på harddisken.

3. Få vist billeder i dine thumbnails

Det er ikke altid, at ikonet på en billedfil viser det pågældende billede. Men med et lille program kan du sørge for, at det bliver ændret, så du for eksempel på skrivebordet kan se et ikon med det pågældende billede og dermed hurtigt opdage, om det er det, du skal bruge. Find programmet her.

4. Gør Vista tavs

Vil du gerne slippe af med de irriterende "Er du sikker?"-bokse i Vista? Du finder en metode her, så du kan spare de unødvendige klik.

5. Tre veje til backup af dine data

Du ved, du burde tage backup, for mens du læser dette, kan din harddisk gennemleve dens allersidste funktionelle minutter - eller din bærbare pc, som du efterlod derhjemme, kan være på vej til et nyt hjem i Albanien. Heldigvis er det ikke så svært at komme i gang med en backup - vi viser tre veje til den nemme backup.

Tips & tricks 6-10

6. Bliv ikke afsløret når du surfer på nettet

Hvis du vil tjekke fodbold-resultater, uden at chefen skal komme forbi og tage dig på fersk gerning, eller du ikke vil fanges af en kollega på Helmut Lottis fanside - så prøv programmet ZHider. Det giver dig mulighed for hurtigt at skjule et vindue, så du ikke bliver afsløret i det, du surfer. Find det her.

7. Få thumbnails når du minimerer vinduer

I stedet for at et vindue bare kryber ned i proceslinjen, når du minimerer det, kan du med ThumbWin lave det til en thumbnail på skrivebordet. Det giver et bedre visuelt overblik over det, du har gang i. Prøv det her.

8. Flyt luk-knappen i Stifinder

Hvis du er konverteret fra en Mac-computer til en pc for nylig, eller hvis du har en Mac derhjemme og en pc på arbejdet (eller omvendt), så kan de tre minimer-, maksimer- og luk-knapper i øverste højre hjørne af Stifinder-vinduet være drilske. Men her kan du finde et program, der flytter knapperne fra højre til venstre side af vinduet.

9. Her er de gratis kontorpakker

Det vrimler med gratis kontorpakker, både online og offline, og selv Microsoft titter forsigtigt ind i gratisjunglen med en reklamefinansieret udgave af Works. Læs mere om pakkerne og snup en gratis udgave her.

10. Sådan ser du hurtigt størrelsen på dine mapper

Få Stifinder til automatisk at vise hvor meget en mappe fylder, så får du hurtigt et overblik over, hvilke mapper der æder al din plads. Hent programmet, der viser mappernes størrelser, her, hvor du også kan læse mere om det.

Tips & tricks 11-15

11. Sådan får du hurtigere markering af filer i Vista

I Windows Vista kan du slippe for at holde CTRL-knappen nede, når du skal vælge flere filer i en mappe. I stedet kan du få små afkrydsningsbokse ved hver enkelt fil, hvilket gør det hurtigt at krydse de relevante filer af til for eksempel kopiering, flytning eller sletning. En ekstra boks giver dig mulighed for at vælge alle filer med et enkelt klik. Se her hvordan du får muligheden på din pc.

12. Hurtig backup via din mailkonto

Gmail giver flere gigabyte plads, og Yahoo! Mail tilbyder ligefrem ubegrænset plads, så derfor er det oplagt at bruge sin webmail som backup af mindre filer. Programmet Backup To EMail gør det nemt at sende en fil/gemme en fil på din webmail. Når programmet er installeret, skal du konfigurere det med din mailkonto, det er lidt som at konfigurere en mail-klient. Læs mere om hvordan du gør og hent programmet her.

13. 9 tips til dit trådløse netværk

Et trådløst netværk gør brugen af din pc mere fleksibel rent fysisk, og det bliver nemmere for flere computere at gå online i hjemmet. Men prisen kan være ustabile forbindelser og svage signaler - og så er der selvfølgelig også den sikkerhedsmæssige del af det. Men hvis du vil optimere dit trådløse netværk derhjemme, så er der her ni tips, der kan være værd at tage med.

14. Ti gratis og fede onlinespil

Du behøver ikke betale en krone for at spille gode spil på nettet, for i dag findes der nemlig massevis af sjove, skræmmende og ikke mindst underholdende spil, der kører direkte i din browser. Var det noget med at gå på zombiejagt bevæbnet med en pistol? Det kan du her, hvor du også finder de andre gratis spil.

15. Gem dine huskesedler online

Hvorfor lave ønskesedlen til fødselsdag på en lap papir, der alligevel bliver væk på et eller andet tidspunkt? Lav den, og alle mulige andre noter og huskesedler, online - for eksempel på Mojonote. Prøv det her og slip for huskesedler på skrivebordet.

Tips & tricks 16-20

16. Defragmenter din harddisk hurtigt

Er din pc begyndt at virke langsom i opstarten? Tager det lang tid at åbne et dokument eller et program? Så kan det være fordi, du ikke har defragmenteret din computer i lang tid. Det er en god ide at få ryddet op på hardisken i ny og næ, og det kan du gøre med AusLogics defragmenteringsprogram, som ikke sætter verden i stå, mens det kører, men måske heller ikke når helt i dybden. Men det er bedre end slet ikke at få gjort noget. Find det her.

17. Gem links online på fem smarte måder

Hvis du gemmer links under foretrukne i din browser, er du bundet til computeren, hvis du skal bruge et af dem. Men der findes et væld af online bookmarking websider, hvor du kan gemme de links, du finder, og bagefter se dem fra en hvilken som helst computer med adgang til nettet. Her er
fem forslag.

18. Messenger uden reklamer

Reklamer i Windows Live Messenger er irriterende, men så kan man jo bare fjerne dem, hvis man da ikke vælger at skrotte programmet helt til fordel for en mere fleksibel IM-klient. Vi viser hvordan her.

19. Fire nemme måder at holde din pc opdateret

Både af hensyn til sikkerhed og funktionalitet er det en god ide at opdatere sine programmer på pc'en. Nogle programmer kan automatisk hente opdateringer, men du kan også få andre gratis programmer, der scanner din computer og finder ud af, hvilke af dine applikationer der ikke er helt up-to-date. Programmerne kan tjekke, om du har de nyeste versioner installeret og ellers finde dem til dig. Og du skal næsten ikke røre en finger. Her er fire fikse hjælpere til at ajourføre din harddisk.

20. Slet nemt programmer fra pc’en

Hvis du skal slette et program fra din computer, er det oplagt at bruge Windows’ indbyggede Tilføj/fjern-funktion. Men du kan også prøve ZSoft Uninstaller, der er et alternativ til Windows-funktionen. ZSoft sletter programmer, men kan samtidig en del mere. Læs mere om det her, hvor du også kan downloade programmet.

Tips & tricks 21-25

21. Slet filerne helt med SuperShredder

Man hører om det fra tid til anden: Nogen har skilt sig af med en pc, og andre har efterfølgende fundet data på harddisken, som de så har offentliggjort eller misbrugt på en eller anden måde. Selv om pc'ens ejer har slettet alle følsomme oplysninger, er disse altså blevet gravet frem af en teknisk begavelse, som egentlig ikke havde noget at gøre med disse data. Hvad pokker skal man gøre? Man skal ødelægge og overskrive filerne, før man kan føle sig helt sikker. Se her hvordan du gør.

22. Program kan zoome og tegne/skrive

Hvis du ofte viser præsentationer frem, så er ZoomIt måske et redskab til dig. Det lille(141 kilobyte) program bruges til at zoome med, men er udvidet med en tegne/skrive-funktion. Programmet virker i Explorer, Firefox, Word, PowerPoint, Windows Media Player, Adobe Photoshop... you name it, og du finder det her.

23. Hurtig hjemmeside uden teknik

Måske har du aldrig redet med på hjemmesidebølgen og lært dig alle de teknikker, der skal til for at smede en hjemmegjort webside. Eller måske har du håndkodet websider siden midten af 1990'erne og er blevet lidt træt af hele processen? I så fald har vi noget til dig her, for der er mange muligheder for at få en webside på nettet, der med peg-og-klik kan oprettes og indrettes på ganske få minutter uden særlig teknisk viden.

24. Brug en midlertidig mailadresse og få mindre spam

Man skal efterhånden være heldig, hvis man skal løbe ind i en webtjeneste eller service, der IKKE kræver, at man registrerer sig. Så oftest er det frem med mail-adressen og så bare håbe på ikke at få uønskede mails bagefter. Men du kan også vælge at sende mails fra en midlertidig adresse. Se hvordan her.

25. Tre tips til PDF’er og andre dokumenter

PDF-filer er nemme at læse, men knap så nemme at ændre. Her er nogle tips til hvordan, du kan lave din PDF om til et Word-dokument, søge efter bestemte filtyper online eller prøve en alternativ og hurtig PDF-læser. Bliv klogere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere