Avatar billede Marc Juniormester
07. november 2016 - 12:52 Der er 9 kommentarer og
3 løsninger

Findes der en metode/funktion, der kan bruges som HVIS.PLADS?

Hej,

Jeg er interesseret i at kombinere PLADS-funktionen med en betingelse.

Lad os antage, at jeg har et datasæt med 30 skoler, hvoraf 15 af dem er private og 15 er folkeskoler. Jeg vil nu gerne rangere privatskolerne fra 1 til 15 på et givent parameter. Hvordan kan jeg gøre dette, hvis vi antager, at data er stillet op som nedenfor?


Skole    Type    Parameter
1            Off            45
2            Pri            70
3            Off            100
4            Off            69
5            Pri            40
6            Off            23
7            Pri            67

På forhånd tak! :)
Avatar billede ebea Ekspert
07. november 2016 - 13:36 #1
Som opstillet i kolonner A, B, og C, er én mulighed, at indsætte denne formel i D1, og kopiere ned. I eks. her, ned til række 10.
Den vil dog rangere med begge skole typer (pri og off). Men du kan kombinere formlerne, så du får begge type rangering, ved at Bytte ordet i Formlen.
=HVIS($B1="pri";PLADS($C1;$C$1:$C$10))
Avatar billede ebea Ekspert
07. november 2016 - 13:39 #2
Hvis du vil undgå ordet Falsk, der hvor ordet i formlen ikke "rammer", så brug denne.
=HVIS($B1="pri";PLADS($C1;$C$1:$C$10);"")
Avatar billede Marc Juniormester
07. november 2016 - 13:52 #3
Jeg vil gerne vide, hvilken placering den enkelte privatskole har blandt privatskolerne. Det kan ovenstående vist ikke hjælpe mig med, vel? :)
Avatar billede ebea Ekspert
07. november 2016 - 14:21 #4
Jo, det kan den godt! Hvorfor ikke, mener du?
Avatar billede Marc Juniormester
07. november 2016 - 14:39 #5
Fordi den rangerer privatskolerne i forhold til samtlige skoler (både offentlige og private)? :) Eller er det bare mig, der ikke forstår formlen?
Avatar billede ebea Ekspert
07. november 2016 - 14:57 #6
Måske jeg så ikke forstår dit spørgsmål?
Vil du rangere som du har angivet i spørgsmålet, med kun privatskoler?
Eller skal du rangere begge? Og hvis begge, skal de så håndteres enkeltvis i dit datasæt, og fra 1 - 15, så begge skoler tæller fra samme interval i dit parameter.
Med Formlen jeg satte som eks. vil du få en rangering på private i din parameter opsætning, og hvis du indsætter samme formel i en kolonne ved siden af, og bytter ordet i formlen til "off", vil du få en rangering på den, men med samme parameter tal.
Men som skrevet, så var det én mulighed, ud af flere, fordi dine oplysninger var ikke helt dækkende ;-)
Avatar billede Marc Juniormester
07. november 2016 - 15:11 #7
Jeg har nok ikke beskrevet det helt præcist, nej :) Det er også lidt forvirrende.

Jeg vil gerne lave en rangering af skoler, der opfylder et kriterium, så jeg udelukkende får en rangering blandt de skoler, som eksempelvis er privatskoler.

Så hvis jeg har 15 skoler i alt, hvoraf 8 er privatskoler og 7 er folkeskoler, vil jeg gerne have rangeret privatskolerne fra 1-8 og folkeskolerne fra 1-7, sådan at rangeringen udelukkende foretages blandt sammenlignelige skoler. Giver det mening?

Hvis jeg bruger din formel, får jeg en samlet rangering for de enkelte privatskoler, hvor de rangeres i forhold til samtlige skoler (både offentlige og private), men jeg kunne godt tænke mig, at rangeringen udelukkende skete i forhold til privatskolerne.

Jeg tænker, at det er samme logik, som ligger bag HVIS.MIDDEL-funktionen, men der findes vist ikke rigtig en lignende funktion for PLADS.

Beklager forvirringen! :)
Avatar billede ebea Ekspert
07. november 2016 - 15:49 #8
Jeg har lavet et lille eks. her, hvor den første Formel er, og så en anden Formel, hvor jeg har markeret med Rødt for privat skoler, hvor der rangeres på dem begge.
prøv og se, om det var i den retning du tænkte.

https://www.dropbox.com/s/g961zg8js4mjrqi/rangering-hvis.xlsx?dl=0
Avatar billede jkrons Professor
07. november 2016 - 16:15 #9
Prøv med denne formel:

=SUMPRODUKT(--(B$2:B$10=B2)*(C2<C$2:C$10))+1 i c2 og kopier ned.
Avatar billede jkrons Professor
07. november 2016 - 16:16 #10
I D2 naturligvis, ikke C2
Avatar billede Marc Juniormester
08. november 2016 - 10:02 #11
Mange tak for hjælpen ebea og jkrons! :)

Det virker perfekt. Jeg skulle lige fatte, hvad det var, I mente.

Kan jeg eventuelt gøre rangeringen stigende/faldende, så jeg rangerer dem med lavest værdi højest?
Avatar billede ebea Ekspert
08. november 2016 - 12:11 #12
Hvis du vil ændre på rangeringen, til at være modsat, så vend tegnet > i Formlen, til at være modsat <  -  i tilfældet her, ved C2, som vist i formlen herunder.

=SUMPRODUKT(($B$2:$B$16="pri")*(C2>$C$2:$C$16))+1
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester