Taget fra DK-host..
DNS forklaring
Navne-systemet på Internet
På Internet identificerer computere hinanden v.h.a. IP-numre. Når computer A skal i kontakt med computer B på nettet, fx når brugeren vil sende en E-mail, anvender computerne hinandens IP-numre som afsender- og modtager-adresse. IP-numrene består af grupper af tal, adskilt fra hinanden v.h.a. punktum: fx 129.142.69.64.
Ud fra et teknisk synspunkt opfylder IP-numrene deres adresserings-formål fuldt ud, men brugervenlige er de ikke. IP-adressen 129.142.6.64 er svær at huske, og den rummer ikke megen information for almindelige mennesker. Derfor indførte man allerede i starten af 80’erne, lang tid før Internet blev \"samfundsnet\", en navne-overbygning der skulle gøre det nemmere for brugerne at navigere på nettet.
Hvad bruges navne-overbygningen til?
Navne-overbygningen hedder DNS (Domain Name System) og anvendes i øjeblikket til to ting:
Navngivning af maskiner (fx web-servere).
Adressering af post (E-mail).
Adresserne opbygges i begge tilfælde på grundlag af det domænenavn virksomheden får tildelt, når den kobles på Internet. Domænenavnet kan sammenlignes med det efternavn enhver dansk familie er forsynet med. Efternavnet identificerer familien og er fælles for hvert medlem af den. V.h.a. et fornavn identificeres det enkelte familiemedlem. Domænenavnet er virksomhedens ‘efternavn’ på Internet. Det indgår som fælles-element i alle maskin-navne og alle post-adresser. For at identificere den enkelte maskine eller den enkelte postadresse, skal der imidlertid et ‘fornavn’ til. Har virksomheden fået tildelt domænet firma.dk, kan den fx give sin webserver fornavnet www. Webserverens fulde navn (på Internet-sjargon:hostnavnet) vil være:
www.firma.dk På lignende vis bruges domænenavnet som ‘efternavn’ i postkasse-adresseringer, blot med en lidt anden syntaks. Postkassen olsen identificeres ved det fulde navn: olsen@firma.dk Punktum (‘.’) eller snabel-a (‘@’) mellem ‘fornavn’ og ‘efternavn’ afgør således om der er tale om en maskinadresse eller en mail-adresse.
Internets navneservere
Med navneoverbygningen/DNS får maskinerne altså pludselig to navne: et IP-nummer der fortrinsvis anvendes af maskinerne selv og et DNS-navn der anvendes af brugerne. Forbindelsen mellem de to adresse-systemer varetages af Internets navneservere . Navneserveren er en selvstændig maskine der rummer et kartotek over DNS-navne og tilhørende IP-numre. Når brugeren beder sin WEB-browser om fx at kontakte
www.firma.dk, vil brugerens PC indlede med at sende en forespørgsel til navneserveren, og bede den finde IP-nummeret for
www.firma.dk. Navneserveren slår op i sin database og returnerer resultatet til PC’en, der nu, v.h.a. det fundne IP-nummer, kan komme i kontakt med
www.firma.dk. Til navneserverens ansvars-område hører også E-mail. På Internet sendes og afhentes post til/fra post-servere. Når en bruger sender post til olsen@firma.dk, beder hans E-mail program først navneserveren oplyse, hvilken post-server der modtager post for firma.dk. Navneserveren returnerer et IP-nummer, hvorefter mail-programmet bliver i stand til at aflevere posten til firma.dk’s post-server, der afslutter transporten ved at lægge brevet i den postkasse der hedder \"olsen\". I øvrigt kan samme computer sagtens have mere end et DNS-navn. Ved opsætning i navneserveren, kan man fx navngive en webserver, så den på een og samme tid kommer til at hedde
www.strawberry.dk,
www.gandalf.se, e.l. På lignende vis kan man lade samme postserver modtage post fra fx domænerne: firma.dk, nic.dk, firma.com, etc. Som regel er navneserveren placeret hos Internet-udbyderen der tilbyder navne-administration som en del af sin kunde-service, men virksomheden kan udmærket køre navne-administration selv. Behovet skal dog være stort, før fordelene ved sidstnævnte løsning retfærdiggør omkostningerne.
DNS: Et hierarki af navne
Forudsætningen for adresserings-systemets succes er, at hver uddelt adresse er unik . Det gælder IP-numrene, og det gælder DNS-navnene. For DNS-navnenes vedkommende sikres identiteten ved det navne-hierarki man indførte allerede i 80’erne. Et domænenavn opbygges hierarkisk af et topdomæne (TLD: Top Level Domain) suppleret med et eller flere underdomæner (1., 2., 3.-ordens-domæner). Punktum (‘.’) adskiller de enkelte niveauer i hierarkiet. firma.dk består således af top-domænet dk og 2.ordensdomænet firma.
Ny bruger
Nybegynder
Opret
Preview
