Her er Googles fem største fiaskoer

Google har de seneste år haft massevis af succesoplevelser, men søgegiganten er også stødt på modgang. Vi har fundet frem til de fem største fiaskoer.

Her er Googles fem største fiaskoer

I dag er begrebet "at google" synonym med at søge efter noget på nettet. Men for ti år siden havde Google slet ikke den dominerende position som søgemaskine, som det er tilfældet i dag.

Her på redaktionen kan vi huske, at vi engang brugte Jubii, Altavista og endda en som hed Northern Light til at finde frem til spændende og brugbare websider.

Men Google knuste alle modstandere med sin hurtige søgemaskine, som lige fra begyndelsen har været pakket ind i et hvidt, minimalistisk design. I dag er Googles største konkurrenter Microsofts Bing og Yahoo, som kæmper en næsten nytteløs kamp for at erobrere markedsandele fra søgegiganten.

Så Google har sejret i stor stil, når det gælder søgninger på nettet.

I takt med sin stigende popularitet har søgegiganten endda lanceret alverdens gratis webtjenester, men det er ikke alle, som brugerne har brudt sig om. Faktisk har nogle af Googles tiltag været gedigne fiaskoer.

Vi ser her på fem af Googles største bommerter.

1. Breaking the Google Wave

Det er mindre end et år siden, Google slog hårdt på sin pr-tromme for en revolutionerende ny webtjeneste, der kombinerede chat og mail, og det var Googles bud på fremtidens kommunikation online - intet mindre.

Faktisk var webtjenesten så avanceret og fremtidsskuende, at de fleste ikke helt kunne gemmemskue, hvad det egentlig skulle bruges til. Folk stod dog på venteliste for at få lov at prøve den første udgave af Google Wave, men begejstringen fik sig en ordentlig maveplasker.

- En web-app til kommunikation og samarbejde i realtid var måske at sætte barren lidt højt, for hvad der er muligt i en web-browser. Vi var ikke sikre på, hvordan brugerne ville reagere på denne radikalt anderledes måde at kommunikere på, forklarede vicepræsident i Google, Urs Hölzle, for nylig.

Google fik ganske enkelt ikke den bruger-deltagelse, som søgegiganten havde forventet. Derfor er udviklingen af Google Wave lukket ned, og webtjenesten bliver erklæret helt død ved årsskiftet.

Google Wave er i øvrigt skabt af to danske it-guldfugle, Lars og Jens Rasmussen. Og selv om deres storstilede bølge-projekt løb ud i sandet, kan de glæde sig over, at de tidligere har haft succes med Google Maps.

Her kan du læse et længere interview fra oktober 2009 med Lars Rasmussen, hvor han forklarer de oprindelige tanker bag Google Wave.

2. Du skal være social, NU!

Sociale medier har de seneste år været et buzzword, og måske valgte Google netop derfor at kalde sin nyeste sociale webtjeneste for Buzz.

Der var ingen tvivl om, at Google var inspireret af Facebook og gerne ville have del i de cirka to milliarder brugere, som sidder timevis foran skærmen og klikker rundt i vennernes statusopdateringer og billedgallerier.

Men Google begik en fodfejl, da søgegiganten hurtigt skulle hverve brugere til Buzz.

For millioner af Gmail-brugere blev fra den ene dag til den anden ufrivilligt en del af den sociale webtjeneste, og det gjorde dem rasende.

Ikke mindst fordi det var muligt at snage i vennernes kontaktpersoner. Flere følte, at Google krænkede deres privatliv, og i stedet for at få folk til at buzze af begejstring, blev webtjenesten lagt for had.

Brugerne havde ganske enkelt ikke lyst til at være sociale - selv om Google gerne ville have det.

I dag er Buzz fortsat synlig, når du åbner din indbakke i
Gmail, men det er nok et spørgsmål om tid, før Google slår tjenesten helt ihjel.

Nogen Facebook-killer bliver det i hvert fald aldrig.

Google har dog ikke helt opgivet at skabe et storstilet socialt medie, hvis man skal tro seneste nyt fra rygtebørsen. Her forlyder det, at Google er på vej med en social webtjeneste, der går under navnet Google Me.

3. If you can't beat them - buy them

Alle kender YouTube, der indeholder millioner af sjove, mærkelige, spændende og interessante videoklip.

I dag er det Google, der ejer YouTube, men sådan har det ikke altid været. Faktisk har Google sin egen videotjeneste, der meget passende hedder Google Video.

Den var en direkte konkurrent til YouTube, men den var mindre populær og havde derfor færre brugere.

Googles topchefer opgav i 2006 kampen mod YouTube ved at hive det helt store checkhæfte frem og købe websiden for 1,6 milliarder dollar.

YouTubes popularitet fortsatte, mens Google Video gik i glemmebogen. I dag er det ikke længere muligt at uploade klip via Google Video, men gamle videoer er faktisk stadig tilgængelige, og de kan ses her.

Det er også muligt at bruge Google Video til at søge efter videofiler på nettet.

4. Sikke et nummer

Nummer et eller rettere nummer sjok. Googles første mobiltelefon kom ud tidligere på året og blev døbt Nexus One, men den kunne ikke hamle op med iPhone og andre populære smartphones.

Nu kunne man fristes til at tro, at det også blot var den første i en serie af mobiler fra Google, men sådan blev det ikke. For få uger siden meddelte Google, at telefonen ikke længere kan købes, og at der ikke kommer flere telefoner fra
søgegiganten.

Analytikere vurderer, at salgstallene ganske enkelt ikke var gode nok, og det fik Google til at stoppe samlebåndet.

Det var kun muligt at købe telefonen online hos Google, hvis du boede i USA eller England, og det var der åbenbart ikke ret mange, som gad. Nexus One er produceret af HTC, og den minder uhyggeligt meget om HTC Desire, der er en af de mest populære mobiltelefoner fra den taiwanske producent.

Derfor er det noget af en lussing til Google, at Nexus One ikke blev noget hit. Måske indså Google samtidig, at det er en softwarevirksomhed og ikke en hardwarevirksomhed.

Søgegiganten kan dog stadig godte sig over den store succes, som virksomhedens mobile styresystem, Android, høster i øjeblikket.

Vi nåede at få fingre i Google Nexus One tidligere på året - og du kan læse en mini-anmeldelse af telefonen her.

5. Leksikonet du har aldrig har hørt om

Du har sikkert hørt om Wikipedia? Du ved, onlineleksikonet hvor det er muligt at slå alverdens ting op.

Hvis vi nu siger Knol, hvad siger du så? Mæh...Knol er Googles bud på en Wikipedia-killer, men webtjenesten er aldrig blevet noget hit.

Meningen var - ligesom på Wikipedia - at brugere kunne skrive artikler om ting, som de er eksperter i.

Google lokkede endda med, at brugerne kunne få del i annonceomsætningen på de sider, hvor deres artikler fremstod. Men det hjalp ikke meget.

Knol er aldrig blevet noget hit, og som konkurrent til Wikipedia er det nærmest en joke. Der findes flere indlæg på nettet, hvor folk beder Google om at aflive projektet...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere