Artikel top billede

54 danske banker ramt af sikkerhedsbrist i NemID

54 danske banker med i alt op mod 400.000 kunder er ramt af sikkerhedsbrist i NemID.

54 danske pengeinstitutter med i alt op mod 400.000 danskere som kunder har en alvorlig brist i sikkerheden i forbindelse med anvendelsen af den nye fælles logon-løsning, NemID, skriver Politiken.

Bristen betyder, at man ikke logger ud af sin netbank, selv om man lukker det faneblad i browseren, som man har anvendt.

Ifølge direktør i Skandinavisk Data Center, Erik Jakobsen, anvender SDC den samme løsning i samtlige de 54 pengeinstitutter, som SDC driver netbank for.

Problemet er blevet opdaget af en kunde.

Han kunne efter besøg i netbanken og lukning af fanebladet alligevel logge ind med både NemID og sin gamle loginløsning - og det alene ved at åbne en ny fane og taste netbankens adresse uden kodeord.

»Jeg kan ikke afvise, at situationen kunne opstå. Men jeg vil ikke kalde det et sikkerhedshul, for man skal undlade at klikke på log-ud knappen for at uhensigtsmæssigheden dukker op, men kønt ser det da ikke ud. Så sent som for tre uger siden fik vi vores årlige rapport fra vores it-sikkerhedsfirma, og der var ikke registreret noget problem i den henseende«, siger Erik Jakobsen til Politiken.

Han tilføjer, at logon-proceduren er blevet anvendt i mange år, uden at SDC har hørt om, at kunder er blevet kompromiteret samt at fremmede ikke kan foretage transaktioner, hvis de på den pågældende måde får adgang til en konto.

Transaktioner vil nemlig kræve en kode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere