Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. august 2003.
En af årsagerne til spændingen om FESD-projektet er den nødvendige konsolidering blandt leverandører af ESDH-systemer. FESD vil spille ind, men der er usikkerhed og uenighed om, hvor stor gevinsten for vinderne egentlig er.
Hvem overlever
Et tocifret antal leverandører slås om det beskedne marked for ESDH-systemer.
Markedet er under konsolidering, mener Henrik Zangenberg, som er direktør for Gartner Group i Danmark.
- Markedet er for småt i forhold til antallet af selskaber, der søger at gøre sig gældende. Derfor forudser vi, at der kommer en konsolidering og koncentration. Der er så mange, der ikke tjener penge på ESDH-markedet. Det store spørgsmål er, hvem der overlever, siger han. Priserne er presset, lyder det bekræftende flere steder fra. At købe ind i læ af FESD-udbudet anses ikke for nogen dårlig ide. Det vil være meget svært at bortforklare, at man ikke blev valgt, lyder en kommentar. Vragede FESD-deltagere har god brug for at markere sig med reelle handler. Roskilde og Frederiksberg kommuner er blandt dem, der er tæt på at underskrive købskontrakter med ESDH-leverandører.
Ifølge nogle iagttagere kan FESD få en betydelig indflydelse på, hvem der hænger på, og hvem der må opgive det offentlige ESDH-marked. Andre siger, at der ikke er noget særligt at hente ved at vinde.
Blandt leverandørerne udtrykkes vidt forskellige forventninger til FESD-udbudet. Hvorfor deltage i så dyr en proces, når der ingen købetvang og dermed ingen garanterede handler er, spørger nogle. Potentialet afskrives som ubetydeligt eller tegnes som anseeligt - afhængigt af hvem man spørger.
Fra PA Consulting Group siger analytiker Ole Luntang, at der simpelthen mangler en undersøgelse af volumen i markedet. Vi mangler talmateriale, siger han.
To milliarder kroner
FESD-gruppens projektleder, Lars Frelle-Petersen, anslår potentialet for de rammeaftaler, der vil blive indgået, til mellem 100.000 og 200.000 arbejdspladser inden for fem-seks år til en pris på 5.000-10.000 kr. pr. licens. Altså i bedste fald op mod to milliarder kroner, hvilket vil falde på et tørt sted i en it-sektor, der tørster efter investeringer og sætter deres lid til det offentlige i den sammenhæng.
Noget af det trods alt tilgængelige materiale om markedssituationen kommer fra Danmarks Statistik. I slutningen af januar offentliggjorde DS en opgørelse af det offentliges brug af it. Her hedder det, at elektronisk dokumenthåndtering findes hos 46 pct. af de statslige myndigheder, 67 pct. af amterne og 61 pct. af kommunerne.
En egentlig elektronisk sagsstyring, altså hvor selve sagsforløbet understøttes elektronisk, findes hos færre: Nemlig 18 pct. i staten, 58 pct. af amterne og 38 pct. af kommunerne. Kun 17 pct. af amterne og 13 pct. af kommunerne anvender elektronisk sagsstyring i alle forvaltninger.
Boks:
KMD kører dobbelt-løb
KMD er langt i udviklingen af KMD Sag. KMD Sag er en videreudvikling af S&A system, som er rullet ud i samtlige kommuner. En ny version vil inkorporere dokument- og journalstyring, oplyser underdirektør i KMD Jon Johnsen. Den nye version ventes næste forår. Arbejdet med KMD Sag har kørt parallelt med FESD-udbudet. FESD-konsortiepartnerne Dansk Internet Selskab og Microsoft er ikke involveret i det. KMD er ellers mest kendt for deres DocsOpen ESDH-system. Det vil de ifølge Jon Johnsen køre med nogle år endnu, men en afløser er altså på vej.
Hvad udkommet af FESD-udbudet angår, siger Jon Johnsen: Vi vil korrigere vores strategi, så den passer til markedets behov.
