Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. maj 2005.
Fri udveksling af data mellem myndigheder og ringere mulighed for aktindsigt er blandt konsekvenserne af et nyt lovforslag, mener Teknologirådet. Også politikere er kritiske.
Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal hive overbevisende politiske argumenter op ad posen, hvis et lovforslag om digital forvaltning og kommunale borgerservicecentre skal godkendes i sin nuværende form. Både De Konservative og Dansk Folkeparti er skeptiske over for forslaget, efter en arbejdsgruppe i Teknologirådet har påpeget, at det kan blive en farlig cocktail.
Arbejdsgruppen gjorde i en delrapport tidligere på året opmærksom på, at lovforslaget vil svække borgernes rettigheder, og i tirsdags afholdt Teknologirådet en høring om emnet for Folketingets Retsudvalg. Det påvirkede blandt andre Tom Behnke, der er retsordfører for Det Konservative Folkeparti:
- Vi har et behov for at tale med ministeren, dels om aktindsigt og dels om samtykke. Jeg ser ingen interesse i at ændre på de muligheder, borgerne har for aktindsigt i dag, og hvis lovforslaget gør det, så skal det ændres, siger han.
Intentionen bag lovforslaget er at skabe servicecentre i de nye kommuner, så borgerne kun behøver at henvende sig ét sted, ligegyldigt hvilket ærinde de har hos kommunen. Servicecentrene skal udføre opgaver for alle forvaltningsmyndigheder i kommunen, og borgerne skal kun afgive deres data én gang, hvilket vil give en mere effektiv sagsbehandling.
Teknologirådet peger på det problem, at den nye lov giver de myndigheder, som servicecentret varetager opgaver for, lov til at udveksle data uden samtykke fra borgeren, og samtidig fratager borgerne retten til aktindsigt i en lang række sager. Sidstnævnte skyldes, at interne dokumenter som udgangspunkt er fritaget for aktindsigt, og de nye regler vil bevirke, at langt flere dokumenter end i dag kan betegnes som interne.
Samtidig får sagsbehandlerne adgang til at se alle registrerede oplysninger om borgeren, lige meget hvilken type sag de skal behandle.
- Intentionen er jo at skabe et fleksibelt system, hvor man lige kan hente en manglende oplysning hos en anden myndighed. Men hvis fleksibiliteten åbner for en ladeport af information, går man videre end det politiske ønske. Høringen har rokket ved min entydige holdning til, at ministerens forslag er godt. Men nu skal vi lige diskutere det, for det kan jo godt være, at der bliver overdrevet lidt her for at fremme forståelsen, siger Tom Behnke.
Ringsted er en af de kommuner, der i en årrække har haft et borgerservicecenter. Afdelingsleder Per Prehn sad i panelet ved høringen og kunne fortælle, hvordan borgerne forventer, at de kun behøver afgive deres oplysninger en gang. Men Ringsted er samtidig et eksempel på, at det kan lade sig gøre at indføre borgerservicecentre og effektivisere forvaltningen med de regler, der gælder i dag. I hvert fald var der ikke nogen, der fik Per Prehn til at sige, at indhentning af samtykke fra borgerne til udveksling af oplysninger udgjorde et problem i det daglige arbejde.
Både fra panelet og fra salen blev der sat spørgsmålstegn ved, om lovforslaget overhovedet er nødvendigt for at indføre de nye borgerservicecentre. Desværre var der ingen repræsentanter til stede fra Indenrigsministeriet til at besvare spørgsmålet, selvom Retsudvalget havde forsøgt at få dem til at deltage.
Nødvendigheden af lovforslaget er der opbakning til fra Retsudvalgets formand, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Men om det skal være i sin nuværende form, er heller ikke han sikker på.
- Vi vil drøfte de ting, der er kommet frem her i dag, for det er aldrig heldigt, hvis aktindsigten bliver begrænset, siger han.
Boks:
Hvorfor aktivt samtykke?
Som borgere giver vi aktivt samtykke stort set hver gang, vi udfylder en blanket til det offentlige. Det står som regel med småt og er ofte nødvendigt, for at vi får den ydelse, vi søger om. Alligevel er fremtrædende jurister og Teknologirådet bekymrede over, at lovforslaget om borgerservicecentre fjerner det aktive samtykke. De mener, det er en af de få garanter for, at borgerne selv har kontrol over, hvilke oplysninger der florerer om dem.
Boks:
Konsekvenser af lovforslaget
Hvis Folketinget vedtager lovforslaget om borgerservicecentre i sin nuværende form, skal centrene forvalte på vegne af en række myndigheder. Centrene får samtidig lov til at udveksle informationer med alle disse myndigheder, uden at borgerne behøver at give deres samtykke. Hvis en borger eksempelvis henvender sig for at få tilladelse til at bygge en carport, vil sagsbehandleren - efter at have indtastet borgerens cpr.-nummer - også få adgang til at se alle andre oplysninger om borgeren, såsom meget personlige sager fra socialforvaltningen. Loven fratager også borgerne retten til aktindsigt i en lang række sager, da langt flere dokumenter fremover vil blive regnet som "interne dokumenter", der som udgangspunkt er fritaget for aktindsigt.
Billedtekst:
Ingen ændringer - Jeg ser ingen interesse i at ændre på de muligheder, borgerne har for aktindsigt i dag, og hvis lovforslaget gør det, så skal det ændres, siger De Konservatives retsordfører, Tom Behnke.
Billedtekst:
Uheldig begrænsning - Det er aldrig heldigt, hvis aktindsigten bliver begrænset, siger Retsudvalgets formand, Peter Skaarup (DF), der ikke er sikker på, at han kan støtte forslaget, som det står nu.
