Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. oktober 2005.
Produktiviteten i den offentlige sektor skal op, uden at skatter og afgifter hæves. Staten skal være mere effektiv, og første forudsætning er, at produktiviteten kan måles. Et af midlerne til at sikre, at finansministerens hammer ikke rammer tilfældigt er indførelsen af aktivitetsbaserede omkostningsmodeller, ABC.
I 2007 skal alle statens institutioner overgå til omkostningsbaserede budget- og økonomiprincipper. Det er et led i regeringens plan om at øge effektiviteten i den offentlige sektor.
Forudsætningen for at øge effektiviteten er imidlertid, at produktiviteten måles, hvilket der ikke har været tradition for i det offentlige. Men med indførelsen af activity-based costing (ABC) i blandt andet Udlændingestyrelsen, sygehusene i hovedstadsområdet og Kolding og Helsingør Kommune begynder en række offentlige instanser at kende deres enhedspriser og få overblik over, hvor produktiviteten kan sættes i vejret.
Per Nikolaj Bukh er professor ved Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik på Handelshøjskolen i Århus og er en af dem, der følger udviklingen tæt. Ifølge ham er der ikke den store forskel på at indføre ABC i det offentlige og det private.
- De fleste offentlige virksomheder har en form for pendant i det private. Udlændingestyrelsen fungerer for eksempel på samme måde som et forsikringsselskab, hvor der kommer nogle sager ind, de bliver behandlet, og der træffes en afgørelse, som meddeles til kunden, siger han.
Den manglende konkurrence for en række offentlige instanser lægger til gengæld op til, at ABC-modellerne skal udføres grundigere end i det private erhvervsliv. Ikke mindst hvis en instans som udlændingestyrelsen skal formå at gøre sig selv til en attraktiv arbejdsplads og få politisk indflydelse.
- I en almindelig privat virksomhed behøver man ikke udpensle aktiviteterne helt så nøje som i det offentlige. Hvis man ikke er effektiv slår det igennem på bundlinjen med det samme. Penge er en målestok for succes. Den målestok er der i det private erhvervsliv, men ikke i det offentlige, og derfor bliver offentlige instanser ofte udsat for mistanke om, at de er ineffektive. Derfor er de nødt til at have mere nøjagtige målinger, så de kan bevise, at de bliver bedre, siger Per Nikolaj Bukh.
Han forudser også, at mange kommuner vil kunne have meget glæde af at indføre ABC efter kommunalreformen. Ved at kende den nøjagtige pris på for eksempel hjemmepleje og social- og psykiatriområdet, når de selv forestår opgaverne, vil de have et vigtigt grundlag for at vide, hvornår det kan betale sig at udlicitere.
Boks:
ABC for begyndere
Activity-based costing (ABC) er et regnskabsprincip, der baserer sig på fuld fordeling af alle omkostninger. Omkostninger opfattes som en følge af, at der udføres aktiviteter (produktionsplanlægning, produktion, lagerhåndtering, kundeadministration etc.). Alle omkostninger fordeles først til aktiviteter og herefter til omkostningsobjekter på baggrund af deres træk af virksomhedens aktiviteter.
Et kendetegn ved aktivitetsbaserede regnskabssystemer er desuden anvendelsen af fordelingsnøgler, såkaldte cost drivers, til at fordele aktivitetsomkostningerne til omkostningsobjekter proportionalt med trækket på aktiviteterne.
Kilde: Per Nikolaj Bukh / Den Store Danske Encyklopædi
Boks:
Det siger
Budgetredegørelsen 2005
I 2004 vedtog Folketingets Finansudvalg at gennemføre en budget- og regnskabsreform i staten, der indebærer en overgang til brug af omkostningsprincipper i statens budget- og regnskabssystem. De omkostningsbaserede bevillinger og regnskaber synliggør de reelle omkostninger og det fulde ressourceforbrug i de offentlige institutioners opgaveløsning, hvorved mulighederne for at måle og vurdere produktivitetsudviklingen forbedres. Mere sammenlignelige omkostninger vil desuden understøtte etableringen af indirekte konkurrence i den offentlige sektor.
Moderne digital teknologi er et centralt redskab i bestræbelserne på at effektivisere den offentlige sektor. Digitalisering giver nye muligheder for kommunikation, samarbejde og effektive arbejdsgange. Desuden kan teknologien hjælpe med til at forbedre den offentlige service. De fulde effektiviseringsgevinster realiseres imidlertid kun, når arbejdsprocesser revurderes og ændres i forbindelse med øget digitalisering.
Boks:
Regnearket er den største konkurrent
For SAS Institute går det godt med at udrulle it-værktøjet SAS/ABM, som er SAS Institutes forretningsløsning til brug for activity-based costing. M'et står for management, og hentyder til at bruge ABC i ledelsen. Systemet bruges af de fleste amter til brug for takststyring på sygehuse, og flere kommuner er også begyndt at bruge det til beregning af de såkaldte fritvalgspriser.
- Vores største konkurrent er faktisk regnearket. Hvis du bare skal gøre det her en gang, kan du også lige så godt købe en konsulent, som kan bruge 200 timer på at taste dine aktiviteter ind i et regneark og beregne omkostningerne, siger Ole Dalsgaard, salgsdirektør i SAS Institute.
Styrken ved systemet fra SAS er, at det automatisk kan hente data fra virksomhedens finansielle systemer, og med et integreret rapporteringsmodul kan det bruges aktivt i ledelsens løbende indsats. For eksempel kan systemet grafisk præsentere omkostninger på enkeltprodukter i et omkostningshierarki. På et sygehus kan det være operationer, hvor det kan vise den specifikke omkostningsfordeling på hver type operation. Variabiliteten af omkostningerne indgår også i systemet, så man ved hjælp af det indbyggede simulationsmodul kan se, hvordan udgifterne bliver påvirket, hvis der bliver færre operationer, som for eksempel betyder færre blodprøver og mindre portørhjælp, mens lokaleomkostningerne er de samme.
