EU godkender lov om omstridt telelogning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.


De europæiske teleselskaber skal fremover lagre oplysninger om tele- og datatrafik imellem et halvt år og to år. EU-Parlamentet mener, at lagringen vil fremme terror-
bekæmpelsen i Europa.
™sikkerhed

Af Dan Jensen, online
Fremover skal alle de europæiske teleselskaber gemme data fra al tele- og internettrafik.
Sådan lyder den klare besked fra EU-Parlamentet, der har godkendt en EU-lov, der skal tvinge teleselskaberne til at gemme data fra telefonopkald og internettrafik i mellem seks måneder og to år.
Det drejer sig om oplysninger om tid og sted samt om modtager og afsender men ikke selve indholdet af samtalen.
Ideen er, at lagringen af oplysningerne kan være med til at begrænse terrorisme.

Vedtagelsen af den særdeles omstridte lov har været undervejs i længere tid, og menneskerettighedsorganisationer og it- og telebranchen har tidligere protesteret højlydt mod planerne og har indsamlet mange tusinder underskrifter.
Vedtagelsen af EU-loven har imidlertid reelt været en formalitet, idet der i et stykke tid ikke har været større uenighed om beslutningen.
Ifølge loven har de enkelte regeringer mulighed for at kompensere teleselskaberne for de ekstraudgifter, som lagringen medfører.
Det har især været terror-bomberne i London 7. juli, der har fået de 25 EU-lande op af stolene med det nuværende britiske formandskab i spidsen.
EU-politikerne mener, at øget overvågning og registrering af data kan føre til, at terror-angreb opklares, inden de bliver udført.

Sammenslutningen af europæiske teleoperatører mener, at perioden med lagring af oplysninger bør være væsentligt kortere end to år.
Desuden er sammenslutningen meget bekymret over bestemmelserne over lagring af internettrafik og e-mail.
- Operatørerne vil være nødt til at rekonfigurere deres netværk markant, siger talsmand Thierry Dieu til nyhedstjenesten Bloomberg.
EU-planerne kommer parallelt med den danske regerings terrorpakke, der lægger op en markant skærpelse af blandt andet tele-overvågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere