Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. januar 2006.
Danske soldater befinder sig i stort omfang i verdens brændpunkter og med større sikkerhedsrisiko end tidligere. På forskellige kontinenter opererer de i områder og i konflikter, hvor risiko for tab af liv eller nedsat førlighed er overhængende vilkår for deres indsats.
Ved de fleste af de internationale operationer er der enighed blandt det store flertal i befolkningen om, at Danmark på den måde bidrager til at sikre freden. Det er vi stolte af.
Derimod er vi generelt ikke så ivrige efter at glædes over vores hjemlige forsvarsindustri. Vi vælger at overse den, tåler den højest og fnyser ofte olmt ad våbenindustrien. På den indre skærm glider væmmelige billeder af død og ødelæggelse, som uløseligt knyttet til den militære metier. At nogen tjener til sit brød ved at fremstille maskiner, der skal dræbe andre, er svært at acceptere.
Herhjemme burde vi imidlertid tale om en forsvarsindustri - om firmaer, der udvikler teknologier, som kan hjælpe med at beskytte de soldater, som vi udstationerer for fredens skyld eller som designer software, der muliggør bedre kommunikation mellem de samme soldater i felten.
Måske der var grund til at interessere sig mere for de danske virksomheders positive bidrag til militær konfliktløsning og dermed være med til at skubbe til en udvikling, der prioriterer forsvar højere end angreb. En sådan udvikling handler om mere forskning og etablering af videnstunge arbejdspladser, men også om en retning, der vil medføre færre tab af liv i de uundgåelige konflikter, som menneskeheden altid vil komme til at lide under.
Men selv om potentialet måske er stort, er udgangspunktet på nær et par prominente undtagelser noget beskedent.
Kigger man på selskabernes brancheforening under Dansk Industri, Defense & Aerospace Industries in Denmark (www.fad.di.dk), er der ikke mange medlemmer at holde styr på. Og dem der er, er mestensdels små og hjemmehørende i den nordre del af Jylland. Der er Composhield fra Hobro, som fremstiller materialer, der er svære at gennembryde med ballistiske våben. Der er Thomsen Bioscience i Nørresundby med avanceret detekteringsudstyr, der kan spore angreb med biologiske våben, og der er frem for alt Århus-virksomhederne Systematic og Terma, som i sidste uge gik sammen om at udvikle kommunikationsløsninger til et dansk forsvar, der i fremtiden skal kunne fungere i et mere fleksibelt samarbejde med andre nationers styrker på tværs af vand-, land- og luftstyrker.
Systematic har i årevis været et ikon for dansk softwarekvalitet, ja europæisk sågar, med dets CMMI-certificering på øverste niveau. Man kan kun håbe at et tætte samarbejde med Terma, kan løfte hele branchen, når de to ledestjerner arbejder sammen.
Der er behov for et opgør med berøringsangsten over for de virksomheder, der arbejder med militære problemstillinger fra et defensivt perspektiv. Der er behov for en anerkendelse af, at de danske traditioner peger andre veje end allehånde kanonfabrikanter hinsidan.
Sådan må konsekvensen være, når nationens borgere sætter livet på spil for verdens nationer.
