Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. april 2006.
For få måneder siden afviste finansminister Thor Pedersen (V) at sælge statens aktiepost i Københavns Lufthavne til den australske storaktionær Macquarie med den begrundelse, at lufthavnen i Kastrup er en vital del af den danske infrastruktur.
Endnu mere vitale dele af den danske infrastruktur må siges at være CPR-registret, politiets it-systemer, Skats ditto - og alt det andet, amerikanske CSC fik kontrollen med driften af, da tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) uden politiske sværdslag befordrede salget af det statslige it-monopol, Datacentralen, i 1996.
Om den politiske slingrekurs på privatiseringsfronten skyldes, at lufthavnen er mere til at tage og føle på for en finansminister end uhåndgribelige data, henstår i det uvisse.
Til gengæld er det ganske vist, at det nu - ti år efter privatiseringen af Datacentralen - trækker op til et videresalg og dermed en status: Privatiseringen har ført udvikling med sig. Og staten skal stadig have indflydelse på landets vitale infrastruktur - men ved at stille krav til leverandørerne, helst med et konkurrencebetonet marked i ryggen.
Alt det har det nogle gange knebet med på it-fronten. Typisk af to årsager: Manglende styr på tingene internt hos myndighederne, og en systemmæssig afhængighed der bunder i, at ingen andre end det gamle monopol kan hitte ud af de komplekse - ofte forældede - systemer, hvilket effektivt holder konkurrenter fra døren.
En sådan afhængighed kan være svær at bryde, trods uhensigtsmæssige konsekvenser. Som da statsrevisorerne for et par år siden konstaterede, at CSC systematisk plukkede ToldSkat, der betalte op til 30 millioner kroner for meget årligt for driften af etatens forældede og dybt komplekse systemer. Siden har man i ToldSkat arbejdet på at kæmpe sig fri af den historiske arv og forberedt sig på åben konkurrence.
CSC er også i vælten hos politiet, hvis utidssvarende it-systemer, baseret på forældet databasesoftware, havde et alvorligt nedbrud med datatab til følge sidste sommer. CSC måtte betale en anseelig bod. I denne uge var den gal igen hos politiet, som dog denne gang frikender CSC for ansvar.
Problemet er ikke rent dansk. I USA, hvor CSC også sidder på en stor del af den statslige it, har den lokale rigsrevision netop rettet alvorlig kritik af blandt andre CSC for et mislykket forsøg på at opgradere forbundspolitiet FBI's stærkt forældede computersystemer - herunder et sagsstyringssystem. Løbske omkostninger og tekniske problemer. Man tænker på politiets pensionsmodne Polsas og bliver forstemt.
Men problemet er ikke, at Datacentralen blev solgt til CSC. Det er snarere, at staten har ladet den vitale it-infrastruktur forælde og ikke altid er dygtig nok til leverandørstyring.
I staten er det de store leverandører, der kommer til fadet. Men der er trods alt flere af dem - endnu da - og der er åbnet for konkurrence. I Beskæftigelsesministeriet deles driften mellem IBM, KMD og CSC. Forsvaret valgte hverken kerneleverandøren CSC eller IBM, der havde udviklet DeMars systemet, da der skulle outsources, men derimod Siemens Business Service. Og beholdt i øvrigt driften af den forsvarsministerielle koncern-it indenhus.
Konklusionen rækker fra det banale til det kontroversielle. Konkurrence er godt. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der køber CSC. En konsolidering blandt de allerstørste it-leverandører vil være skidt. Ligesom statsejet it-monopolvirksomhed er det - eller kommunal ditto for den sags skyld.
OriginalModTime: 06-04-2006 14:55:39
