Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.
Der er blevet plads til seks kvinder i videnskabsministerens nye IKT-råd på 15 personer. Rådet skal være med til at sætte den it-politiske dagsorden i Danmark.
De er få. Kvinderne i det danske it-landskab. Men nu kommer der flere frem i de forreste linjer.
Med videnskabsminister Helge Sanders (V) nye råd for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er der udvalgt seks prominente kvinder, der sammen med ni mænd skal støtte og sparre med ministeren i udviklingen og anvendelsen af it i Danmark. Alle medlemmer er håndplukket af Helge Sander.
- Det er regeringens politik, at dens råd skal afspejle en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Og det er jo vigtigt, at rådet også får kvinders syn på informations- og kommunikationsteknologi, siger kontorchef Adam Lebech fra IT- og Telestyrelsens. Styrelsen er ansvarlig for it-udviklingen i Danmark. Sanders IKT-råd skal samles et par gange af året og formålet er simpelt: At gøre Danmark til et bedre it-land.
De seks kvinder kommer fra forskellige grene af it-Danmark. Både erhvervslivet, uddannelsessektoren og offentlige forvaltninger er repræsenteret på kvindesiden i IKT-rådet. Og mange af kvinderne har erfaring fra flere forskellige områder.
Computerworld har talt med de seks kvinder om, hvordan de hver især vil bidrage til IKT-rådet som erfarne it-meningsdannere i udviklingen af it-Danmark med blandt andet en mere kvindelig profil.
Gitte Møldrup Nielsen, Direktør for it-vest
It-udvikling og -anvendelse i samfundet og i virksomheder er med til at tegne fremtiden. Og det skal kvinderne naturligvis være med til. Sammensætningen i IKT-rådet er derfor interessant. Mænd er jo traditionelt mere fokuseret på teknologien, hvorimod kvinder generelt er mere fokuseret på anvendelsen. Og i udviklingen af it-Danmark skal vi, virksomhederne og samfundet jo trække på alle de it-kompetencer, som vi har. Udviklingen af it-systemer er jo en kreativ proces, som skal gennemarbejdes i et dynamisk samspil mellem alle parter.
Min force i IKT-rådet er, at jeg har en bred baggrund. Jeg er uddannet datalog og har haft en ledelsesmæssig karriere i Danske Bank, Alexandra Instituttet og nu it-vest. Jeg har således stor erfaring fra spændingsfeltet mellem erhvervsliv, it-forskning og it-uddannelse - og har både en praktisk og teoretisk indgangsvinkel til, hvordan it hænger sammen i et strategisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Pia Sadolin, rektor på Brøndby Gymnasium
Vi står reelt over for en udfordring, hvor it skal være den fjerde kompetence efter at læse, skrive og regne. Det er derfor vigtigt for mig, som den eneste repræsentant fra ungdomsuddannelserne i IKT-rådet, at argumentere for opnåelsen af en form for standard-
viden mellem de forskellige uddannelsestrin. Der skal for eksempel være meget større lighed mellem, hvad man kan forvente af it-minimumskompetencer fra elevernes side fra folkeskolen til gymnasiet og videre til universitetet. Det er dog svært at sige, hvilket konkret niveau eleverne skal være på, når de bliver studenter. Og her kan IKT-rådet spille en stor rolle som sparringspartnere, da de videregående uddannelser og erhvervslivet er repræsenteret der.
Allerede fra folkeskolen skal eleverne dog være rutinerede i tekstbehandling, regneark samt beherske præsentationsprogrammer. Men i gymnasiet skal it generelt indlejres meget bedre i hverdagen således, at når eleven har pakket sin laptop ned, så er skoletasken pakket. Disse tiltag stiller samtidig også krav til udvikling af nye undervisningsformer.
Dorte Stigaard, direktør for regional udvikling, it og kommunikation i Region Nordjylland
IKT-rådet skal gerne være mere end interne og interessante diskussioner. Jeg vil i rådet meget gerne arbejde for, at vi får iværksat konkrete strategiske satsninger. Indtil videre har der været mange gode tiltag på forskellige områder for at integrere it, men i rådet skulle vi gerne få en større sammenhæng i disse initiativer, hvor nøgleordene er synergi og helhed.
Jeg savner en bedre og mere fokuseret integration af IKT med de andre områder, som staten sidder på. Vi skal derfor arbejde hen imod, at eksempelvis uddannelsessystemet bliver bedre integreret, så eksempelvis uddannelserne til lærer og sygeplejerske vil kunne trække flere kvinder til computerne. Kvinder fascineres jo ikke af teknologien i sig selv, men af den konkrete anvendelse og nytteværdi.
Den mere ligelige sammensætning af mænd og kvinder i det nye råd gør måske, at vi får en større chance for at opnå noget konkret. Kvinder er tit bedre til at åbne sig i en diskussion og spille ting på banen uden det store behov for at positionere sig i gruppen.
Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet
Min opgave i IKT-rådet er at tale forbrugernes sag. Jeg er ikke nogen it-haj, men alligevel meget teknologibegejstret. For IKT-området åbner jo en masse fantastiske muligheder for slutbrugerne. Men i takt med, at e-handelen stiger støt, og vi bruger it på flere områder i vores liv, så ser jeg som min fornemmeste opgave i rådet at rejse diskussioner om digitale rettigheder, sikkerhed og brugervenlighed i borgernes kontakt med såvel private virksomheder som det offentlige.
Alt, hvad der handler om forbruger-it, skal integreres bedre i hverdagen, og det bør ikke være en verden adskilt fra rammerne i den analoge handel. Vi skal derfor have udformet fælles regler for begge områder. Især rettighedsdiskussionen synes jeg er interessant, da den for slutbrugerne kan være ret uigennemsigtig. Som det er nu, er der forskel på, hvad man køber over nettet, og hvad man køber i en butik. På det område burde vi være mere teknologi-neutrale. Men sikkerhedsspørgsmålet har også høj prioritet for mig.
Når der efterhånden kommer it i alle varer, så stiller det en masse spørgsmål om, hvilke digitale spor der bliver efterladt og ikke mindst, hvem der har adgang til disse spor.
Anne Gerdes, institutleder ved Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet
Vi skal have en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i it-branchen. Som repræsentant fra uddannelsesområdet vil jeg derfor i IKT-rådet gerne arbejde for, at vi får flere piger ind på it-uddannelserne. Hvis kvinderne ikke er med i projekter, hvor vi udvikler it-systemer, så får de heller ikke sat deres præg på de endelige produkter. Nu tilbyder vi en studieretning, der hedder datalogi og samfund. Og på den måde håber vi på at få flere unge piger ind i it-studiemiljøet. På længere sigt skal vi jo have nogle veluddannede dataloger for at klare os i den globale konkurrence.
De fleste, som tager en it-uddannelse, sidder ofte med spændende job. Men mange unge tror, at it-folk sidder 45 centimeter fra skærmen dag ud og dag ind. Den tankegang vil jeg gerne være med til at vende til noget positivt i IKT-rådet ved at forklare de unge om, hvordan branchen fungerer.
Jette Aagaard Madsen, direktør for digital forvaltning hos CSC
IKT-rådet skal have udviklet nogle sammenhængende løsninger, så Danmark kan blive ved med at være førende på it-området. Og der skulle gerne være perspektiv i rådets tanker og idéudvikling, så vi ikke bare implementerer her-og-nu løsninger.
Personligt og gennem mit arbejde i CSC kommer jeg med en solid baggrund og forståelse for, hvordan den offentlige sektor skal serviceres, og den erfaring vil jeg selvfølgelig bidrage med i IKT-rådet.
Forskelligheden i rådet gør stærk. Og det gælder også med hensyn til kønsfordelingen.
Jeg tror dog ikke, at jeg er valgt, fordi jeg er kvinde. Det er for unuanceret. Derimod er vi seks kvinder i lighed med mændene valgt med udgangspunkt i vores faglige kompetencer og hele rådet er jo sammensat med folk fra forskellige steder i både den offentlige og private sektor. Og jeg synes derfor heller ikke, at udjævningen af kønsfordelingen bør stå øverst på IKT-rådets dagsorden.
OriginalModTime: 07-12-2006 15:00:58
