Direkte net-tv er piraternes nye slaraffenland

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. juni 2007.


Private direkte tv-kanaler på nettet har intet filter, der hindrer udsendelse af
materiale beskyttet af ophavsret. Omfanget af et eventuelt misbrug er uoverskueligt, lyder det fra juridisk ekspert.

Der vil med garanti blive disket op med en stor variation af indhold, når flere internetbrugere over hele verden i de kommende måneder slippes løs på deres egne direkte
tv-kanaler via fænomenet selfcast. Allerede nu kan nysgerrige seere få syn for sagerne på direkte brugerdrevne tv-stationer som selfcasttv.com, ustream.tv og stickam.com. Her bliver vist alt fra unge menneskers klagesange over livet hjemme på teenageværelset til mere professionelt producerede udsendelser, som det også kendes fra videotjenester som YouTube.
En af de væsentligste forskelle er dog, at der ikke på forhånd er noget censur i indholdet i live-udsendelserne på brugernes tv-stationer. Det er først, når udsendelsen har været i cyberspace, at udbydere, rettighedshavere og politiet kan skride til handling mod den enkelte selfcaster.
"Der er intet filter på disse udsendelser, og derfor kan man i realiteten sende alt, også selv om det er ulovligt," udtaler advokat Kasper Heine fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, som har specialiseret sig inden for it-ret.
Fordi alle med internetopkoblinger kan begynde at selfcaste, udgør alene det potentielle millionantal selfcastere væsentlige juridiske problemstillinger med hensyn til den direkte transmission, forklarer han. Det drejer sig i første omgang om ulovligt indhold som eksempelvis børnepornografi, ophavsretligt beskyttet materiale uden samtykke fra rettighedshaverne eller personfølsomme oplysninger.
"Hvis der kommer flere millioner brugere, som vi har set med videodelingshjemmesiderne, og som udbyderne selv regner med, er sandsynligheden for at spore selfcast-­lovbrydere begrænset," lyder det fra Kasper Heine.
Forum for ulovligheder
Han hæfter sig ved, at kvaliteten på de mange direkte tv-­kanaler ikke er noget at prale af. På mange selfcast-sites er der nemlig faste rammer for størrelsen af de streamede videoer. Kvaliteten gør at man i nogle tilfælde snarere må knibe øjnene sammen frem for at knibe sig selv i armen i beundring over den æstetiske kaliber.
"Selve kvaliteten gør det formentlig mindre attraktivt for selfcasterne at sende rettighedsbelagte film. Omvendt har vi jo set mange eksempler på teknologisk udvikling, som hastigt medfører bedre kvalitet, og så står vi muligvis med et nyt forum for distribution af ulovlige filer," forklarer Kasper Heine.
Også antipiratgruppens juridiske repræsentant, Joachim Kundert, sætter lighedstegn mellem de klassiske peer-to-peer-fildelinger, som for eksempel BitTorrent og Kazaa, og de ulovligheder, der kan forekomme på de direkte net-tv-kanaler.
Han påpeger dog, at der rent juridisk kan være visse forskelle i downloads og streaming af ulovligt materiale.
"Når man lægger noget ud til download, medvirker man direkte til eksemplarfremstilling. Det gør man i mindre grad ved streaming, selv om brugerne bare kan optage, hvad der bliver sendt. Men begge dele er lige ulovligt, fordi man bruger sin digitale kopi til andet end personligt brug," forklarer Joachim Kundert.
Ikke udbydernes ansvar
På et streamingsite som You­Tube og Metacafe.com, hvor filerne ligger på lokale databaser, bliver eksempelvis pornografisk materiale filtreret fra, når brugerne uploader deres film. Men på trods af den sikkerhedsventil, slipper der en masse filmklip igennem, som er beskyttet af ophavsrettigheder. Viacom lagde i foråret sag an mod YouTube, og krævede seks milliarder kroner i erstatning for brud på ophavsretten. Tidligere har fildelingstjenesten Napster indvilliget i at betale musikbranchen omkring otte milliarder kroner for at slippe for truende sagsanlæg.
Noget lignende skal man ifølge Joachim Kundert ikke umiddelbart forvente med internet-udbyderne af selfcast. Derimod kan den enkelte selfcaster forvente sagsanlæg, hvis vedkommende sender og bliver opdaget i fuskeri med ophavsretsligt beskyttet indhold.
"Det er klart, at det er selfcasteren, hvilket vil sige den enkelte tv-station, der krænker loven og kan retsforfølges. Men hvis formålet med udbyderens internettjeneste er åbenlyst ulovlig som i tilfældet med Kazaa og Napster, vil der også kunne rettes sagsanlæg med udbyderen," forklarer han.
Det kan altså komme til at koste udbyderne dyrt, hvis millionvis af Hollywood-film bliver vist igennem deres egne direkte tv-services.

Billedtekst:
Det kan være svært
at spore visning af film
som Perfect Stranger,
der har dansk premiere
i dag, over de direkte
tv-stationer på nettet.
Men bliver det opdaget, kan det koste både ud­byder og tv-station dyrt.

OriginalModTime: 21-06-2007 15:12:23




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere