Hvilken type mobil medarbejder er du?

Er du en wannabe, individualist eller disciplineret bruger af mobile værktøjer til forretningsbrug?

Artikel top billede

En ny rapport fra analysevirksomheden Forrester identificerer fire forskellige slags mobile medarbejdertyper. Se her, om du kan genkende dig selv eller dine kollegaer.

Mobile informationsmedarbejdere

Mobile informationsmedarbejdere er som regel konsulenter, rådgivere og analytikere, som rejser meget, men har behov for at være i kontakt med kontoret via mail og samarbejdsværktøjer. De bruger meget tid ude af kontoret, hvor de analyserer information og arbejder sammen med partnere og klienter.

Se eksempelvis Business Centers artikel om strategirådgivningsvirksomheden Pinpointers.

Ifølge Forrester var 24 procent af alle medarbejdere mobile informationsmedarbejdere i 2010, og Forrester forventer, at den procentdel er vokset til 30 procent i 2015.

De mobile informationsmedarbejdere anvender et bredt udvalg af mobile enheder og apps. De foretrækker at anvende mobile enheder stillet til rådighed af virksomheden og anvender dem til at tilgå data, der er nødvendige i deres arbejde.

Mobile opgavemedarbejdere

De mobile opgavemedarbejdere håndterer specifikke opgaver og er som regel serviceteknikere, håndværkere, transportmedarbejdere og sælgere som ikke arbejder ved et skrivebord. Deres arbejde består af fysiske opgaver, og de anvender jævnligt mobile enheder som led i deres daglige opgaver. Et eksempel er levering af pakkepost, hvor kunden kan kvittere for modtagelse af en pakke ved at signere på en håndholdt pc.

Sidste år var 11 procent af ansatte mobile medarbejdere og Forrester forventer, at 13 procent af ansatte vil være mobile opgavemedarbejdere i 2015.

De mobile opgavemedarbejdere anvender specialiserede, industrispecifikke applikationer. De mobile enheder er som regel robuste enheder, der kan klare lidt af hvert uden at gå i stykker. Se eksempelvis Business Centers artikler om mobiltelefonen til rigtige mænd og tablet-pc'en med gorilla-skærm.
 
Applikationerne er som regel installeret på enheden og håndterer specifikke aktiviteter som kvittering for pakkemodtagelse.

Mobile Wannabes

De mobile wannabes er det hurtigst voksende segment ifølge Forrester. Mobile wannabe er i midten af 20'erne og arbejder på et kontor. Det kan være som sekretær, kundeservicerepræsentant og administrativt personale.

De mobile wannabees har som regel deres egen mobile enhed i form af en iPhone, Android-mobil eller en BlackBerry med på arbejde som deres egen personlige mobil.

Sammenlignet med de tre andre typer er de mobile wannabes mest fortrolige med at anvende smartphones. De bruger mange apps til personlige aktiviteter som social networking, men vil også gerne bruge deres smartphones til arbejde som mail og adgang til intranet.

Mobile wannabes udgjorde ifølge Forrester 16 procent af de ansatte i 2010, men i 2015 vil de udgøre 30 procent globalt set.

Mobile individualister

En mobil individualist vælger og køber selv sin mobile enhed til arbejdsbrug. Individualisterne er typisk mænd og er ofte på forretningsrejse ude af kontoret. Typisk er de i lederroller.

Ifølge Forrester udgjorde de mobile individualister 2010 kun 6 procent af ansatte, men Forrester forventer at den procentdel vil være mere end fordoblet i 2015. Ifølge Forrester vil virksomheder tilskynde de ansatte til at tage deres egen smartphones med på arbejde for på den måde at holde omkostninger under kontrol.

De mobile individualister anvender en smartphone en eller to timer om dagen til arbejdsrelaterede aktiviteter. Ifølge amerikanske Forrester er det ofte en BlackBerry, som anvendes af de mobile individualister, der opfatter smartphones som absolut nødvendige for at være produktive.

Individualisterne anvender ikke kun smartphones til mail og intra/internet-brug, men anvender mobile apps som samarbejds- og konference-apps i samarbejdet med kollegaer. 

De mobile individualister køber gerne en arbejdsrelateret app for egne penge, hvis det kan gøre dem mere produktive og effektive. Det sker uden at involvere it-folk eller andre.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job