Artikel top billede

Microsoft bejler til Kinect-entusiasterne med SDK

Til foråret frigiver Microsoft Kinect til Windows SDK for at bejle til entusiasterne inden for motion-control.

Computerworld News Service: Mens Sony har travlt med at planlægge juridiske tiltag mod hackere af PS3, ser det ud til, at Microsoft bevæger sig i den helt anden retning og i stedet vil bejle til Kinect-entusiasterne.

Virksomheden oplyser at have planer om at frigive et ikke-kommercielt Kinect til Windows' software development-kit (SDK) til foråret.

Det er helt afgjort en kovending i forhold virksomhedens stejle standpunkt sidste november.

Denne nye tilgang er ifølge Microsoft del af udviklings-divisionens strategi for at favne applikations-udviklerne ved at "gøre det lettere for akademiske forskningsmiljøer samt entusiaster at skabe endnu rigere oplevelser ved hjælp af Kinect-teknologi."

Overrasket? Det skal du ikke være. Steve Ballmer har længe fastholdt, at virksomheden har planer om at bruge Kinect til Windows.

Kald bare det nye udviklingsværktøj "Kinect for Windows SDK", før det gør Microsoft selv, og det kommer fra Interactive Entertainment Business (IEB) og Microsoft Research (MSR), virksomhedens underafdeling til forskning og udvikling, der er "dedikeret til udførelse af både grundforskning og anvendt forskning inden for datalogi og softwareudvikling".

Naturligt bruger-interface

På MSR's website finder man en liste på over 800 forskere, der arbejder otte forskellige steder i verden heriblandt Asien, Indien og Egypten.

Af nogle af afdelingens projekter kan nævnes HD View (et kamera til nettet), Image Composite Editor (et værktøj, der gør det muligt at sammenflette fotografier til større panoramaer) samt Songsmith (et værktøj til at generere musikalsk akkompagnement, der passer til en sangers stemme). Alt i alt beskrives der her over 550 projekter.

Og hvad består SDK'et så af? Der er ifølge Microsoft tale om "adgang til dybe systemfunktioner fra Kinect såsom audio, system-API'er og direkte kontrol over sensoren". Virksomheden har planer om at følge op med en kommerciel version af SDK'et, men har endnu ikke oplyst hvornår.

Kinect for Windows SDK er tilsyneladende en del af Microsofts initiativ "Natural User Interfaces" (NUI), som også inkluderer Kinect for Xbox 360, Windows Phone 7, Microsoft Surface 2.0, Bing for Mobile og Office 2010 Mini Translator.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere