Artikel top billede

Mistanke om CSC-fusk: Her kan motivet ligge

Der kan ligge forskellige motiver bag for sent eller for tidlig bogføring af indtægter og udgifter, forklarer professor. Læs hans mistanker her.

Foreløbig står det klart, at 430 millioner kroner er bogført forkert hos CSC.

Samtidig kaster CSC-ledelsen i USA en grim mistanke mod tidligere ansatte hos danske datterselskaber, som amerikanerne skriver har begået "forsætlige tjenesteforseelser".

Et ordvalg, der ifølge professor og centerleder Claus Holm fra Erhvervsøkonomisk Institut på Aarhus Universitet, ligger i den hårde ende af skalaen i revisor-jargon.

"Man kan tale om, at it-systemer eller andet har medført nogle fejl, som måske er blevet rettet. Men forsætlig betyder i denne sammenhæng, at man bevidst og med overlæg har gjort nogle ting imod reglerne," siger han.

Konkret er der sket det hos CSC, at man har overdrevet indtægterne eller underdrevet omkostninger, forklarer professoren, der har kigget på CSC´s børsmeddelelser for Computerworld.

Motiv-analyse

Det fremgår imidlertid ikke, hvad motivet har været. Professoren forklarer, at man generelt kan forestille sig to motiver:

"Der kan enten være tale om regnskabsmanipulation, som simpelthen får selskabets tal til at se bedre ud."

"Hvis en afdeling af en udenlandsk koncern er blevet presset hårdt på at nå nogle bestemte mål eller vende en udvikling kan man pynte på tingene," siger Claus Holm.

Det andet - og mere alvorlige motiv - kan bunde i egen vinding.

"Her kan man måske have pyntet på regnskabstallene for at få udbetalt en bonus."

"Det kan eksempelvis være bonus for at vende en udvikling, opnå en bestemt omsætning eller lignende," siger professoren.

Claus Holm understreger, at han ikke kender til CSC's specifikke forhold eller forholdet mellem de danske CSC-ledere og den amerikanske koncern.

Forencis kan lede til politianmeldelse

Reglerne foreskriver - afhængig af produkttype - hvornår de tidsmæssigt skal bogføres. Så man kan altså ikke frit bogføre ting, når det passer en. 

Nu er der iværksat en såkaldt forencis-undersøgelse, hvor revisorer vil kulegrave og endevende selskabets tal og papirer.

Claus Holm forklarer, at en forensic-undersøgelse typisk skal afklare for bestyrelsen, om man vil skride til en politianmeldelse, klare problemerne internt eller om der slet ikke er noget om mistanken.

"CSC har altså valgt at dykke ned i det her," siger han.

På samme måde har det amerikanske børstilsyn iværksat deres egen selvstændige efterforskning af sagen.

Claus Holm fortæller, at de 430 millioner kroner måske er store i dansk sammenhæng, men forsvindende lille i amerikansk målestok og for moderkoncernen.

Grunden til det alligevel er medtaget i børsmeddelelserne, og topchefen ligefrem har været inde over sagen er, at der kan være tale om overtrædelser af reglerne.

"Derfor vælger man i USA efter Enron-skandalen (stor svindel-sag i USA, red.), at være mere åbne omkring tingene. I stedet for at det hele eksploderer i hovedet på en," siger Claus Holm.
Deloitte må vente
Professoren med speciale i revision vurderer i øvrigt, at det er for tidligt at sige noget om den rolle, CSC's revisor har spillet. Burde Deloitte, der reviderer både danske og amerikanske CSC-selskaber, have opdaget fejlene?

"En revisor skal være opmærksomme på visse ting. Men det er for tidligt at sige, om revisor i den konkrete sag har handlet korrekt," siger Claus Holm.

Han peger på, at en revisor bør være særligt vågen ved selskaber med stort underskud.

"Da risikoen for svig kan være stor her," forklarer Claus Holm.

CSC i Danmark har igennem flere år kørt med store millionunderskud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere