Internettet er et forholdsvis nyt territorium, og som så mange gange før i menneskehedens historie giver opdagelsen af et nyt territorium anledning til kampe om magten om hvordan det skal bruges, og hvem der skal bestemme over det. Internettet er ingen undtagelse.
Internettet giver større frihed for den enkelte til at kommunikere med folk over hele verdenen, samtidig med at kommunikationen bliver stadig lettere at overvåge. Grænsen mellem frihed og ufrihed bliver stadig utydeligere og, advarer Guisnel, frihed og ufrihed er to sider af samme sag, når det gælder Internettet. Der sker en gradvis undergravning af individets frihed, når systemerne bliver stadig mere automatiserede, integrerede og når små, adskilte systemer, som hver især synes harmløse, bliver forbundet til hinanden, og mange forskellige informationer koblet til den enkelte bliver tilgængelige.
Cyberkrig handler, som al anden krig, om modstridende interesser. Lidt forenklet kan man sige, at kampen om Internettet står mellem på den ene side individet og dets kamp for retten til at færdes frit på nettet, og på den anden side myndighedernes overvågning og registrering af færden og gøren og de enkelte staters varetagelse af egne magt- og kontrolinteresser, herunder registrering og regulering af den enkelte borgers brug af Internettet.
I bogen "Cyberwars - Espionage on the Internet" ridser Jean Guisnel, der er journalist og ekspert i forsvarsspørgsmål, de mange konfliktområder på Internettet op.
Stadig flere data cirkulerer på Internettet og lagres på databaser verden over. Data, som det er mere eller mindre nemt at skaffe sig adgang til. Borgerne vil gerne beskyttes mod utidig indblanding i deres affærer, og verdens regeringer og efterretningstjenester vil gerne have lov til at overvåge og registrere den enkeltes færden - for en sikkerheds skyld.
Kampen om cyberspace står ikke kun mellem regeringer og borgerne, men også mellem de forskellige landes regeringer, der kæmper for at bevare eller tilkæmpe sig magten over egne og andres informationer.
Problemet med Internettet er at det er relativt nemt og i forhold til mange andre måder at kommunikere på relativt billigt at overvåge. Informationerne strømmer rundt i telefonnettet, og det er bare at aflytte alt hvad der strømmer igennem telefonnettet, lagre det på computere og så lade avancerede computerprogrammer søge efter de oplysninger som man har brug for i den store mængde af indkommende data.
Samtidig med at det er blevet nemmere at overvåge og indsamle data, er der blevet udviklet stadig flere redskaber til at beskytte individets privatliv, bl.a. diverse former for kryptering. Det sker til stor irritation for verdenens regeringer, der gerne vil bruge krypteringen til at beskytte egne følsomme informationer, men nødigt vil se de samme krypteringsprogrammer i hænderne på landets borgere eller andre landes efterretningstjenester.
I bogen får vi historien om Phil Zimmerman, manden bag krypteringsprogrammet PGP (Pretty Good Privacy), og de amerikanske myndigheders forfølgelse af ham, efter at han har programmeret krypteringsværktøjet og lagt det på en BBS, hvor alle kunne hente det gratis.
Hackerne spiller deres helt egen rolle i kampen om Internettet, og er som regel altid god for en historie eller to. For uanset hvor kriminelt det som de laver er, så er det svært ikke nogen gange at se det sjove i at unge knægte trækker magtfulde og kapitalstærke organisationer og virksomheder rundt ved næsen alene med deres computeradgang og en masse kunnen. Deres ugerninger veksler fra harmløse jokes, der kun sårer folk, virksomheder eller organisationers stolthed til alvorlige indbrud i datasystemer, tyverier og salg af data til ødelæggelse af folks data.
Med udgangspunkt i kampen mod hackere opstod en ny type politifolk: Cybercops, der også langsomt udvidede deres arbejdsområde til andre områder såsom kampen mod børneporno og ulovlig kopiering og brug af ulovlig software.
Kampen har stået og står fortsat om hvad man må lægge ud på Internettet, hvad man må skrive om i diverse newsgroups m.m. Kort sagt står kampen mellem ytringsfrihed og censur, og hvis der skal være censur, hvem der så skal bestemme hvad der skal censureres. Det er en lang og indædt kamp der har stået på i USA i flere år.
På arbejdet tilbringes det meste af dagen foran computeren. Dagens e-mails og arbejde kan som oftest følges fra et fjernt kontor, hvor chefen via det interne net kan følge med i hvad der bliver lavet på computeren, telefonopkaldene kan overvåges. Hvem har man ringet til, hvornår, og hvor længe har man talt ...
Traditionel krigsførelse afspejler den teknologiske udvikling, og hvor man tidligere frygtede atombomber, frygter man i dag i lige så høj grad et angreb på landes teknologiske infrastruktur. Et vel anbragt angreb på centrale computersystemer kan lægge lande hen i mørke, frakoble kommunikationen og ødelægge nationers økonomi.
Krigen udkæmpes om informationerne, som er vor tids kilde til magt. Alle vil have informationerne om andre og skjule informationerne om sig selv. I disse år bølger krigen frem og tilbage i det nye territorium der kæmpes om. Endnu kender ingen hele landskabet, men det afdækkes bid for bid. Her er Jean Guinels bog et væsentligt bidrag.
Bogen er værd at læse. Den giver et godt overblik over de mange konfliktområder der tegner kampen om Internettet, og bogen er fyldt med mange gode, konkrete eksempler og mange vinkler på de nye og gamle konflikter som Internettet giver anledning til. Der er både historier man ikke har hørt om, og historierne bag historierne.
Fronterne rykker sig hele tiden og nye konfliktområder opstår. Hvor det næste bliver kan kun fremtiden vise. Men en ting er sikker, krigen om informationerne fortsætter.
Jean Guisnel "Cyberwars - Espionage on the Internet". Plenum Trade 1997.
