Fallout er tilbage - En legende krydser sit spor

En af de mest respekterede spilserier er nået til sit tredje afsnit, der udkommer i morgen til overvældende anmeldelser. Vi ser tilbage på de spil, der gik forud, og den verden, der er fastlåst i forfalden uskyld.

I går blev tavsheden brudt. Efter års ventetid begyndte spilsites overalt på nettet at overbyde hinanden i gennemgangen af et af efterårets mest ventede spil. Fallout 3 var fantastisk, fortalte anmelderne. Det var næsten alt, hvad man have turdet håbe på. Et stilistisk og stemningsfyldt mesterværk med en tung arv at løfte. I morgen kan spillet købes i danske butikker, og netop nu står det som titlen blandt efterårets tilsyneladende endeløse kaskade af spilkunst.

Mens de unge anmeldere på sites rundt omkring, så Fallout 3 i en nutidig optik, en optik uden historie, så trak de ældre anmeldere tråde tilbage til slutningen af sidste årtusinde. Enkelte endda endnu længere. Til en tid der nu synes glemt. En tid hvor computernes sprog var en blinkende curser i DOS' mørke af muligheder.

Apokalypsen fra 98

Det var her Fallout startede. I 1985 udgav Electronic Arts det atypiske rollespil Wasteland til Apple II og Commodore 64. I spillet slog diplomatiet fejl i skæbneåret 1998 og det udløste en atomkrig, der skabte en radioaktiv ødemark, et Wasteland, hvor muterede overlevere kæmpede gennem tilværelsen.

Fallout serien er ikke direkte efterfølgere til Wasteland, men også i Fallout 3 foregår spillet i det område, der bliver kaldt Wasteland. Med andre ord: Uden et Wasteland, intet Fallout.

Tiden efter tiden

Mens resten af klassikerne i rollespilsgenren for det meste foregår blandt drager og dværge, så placerer Fallout-serien, der begyndte i 1997, spilleren i en genkendelig virkelighed. I Fallout synes verden fastlåst i de atomkraft begejstrede 1950'ere før verden mistede sin uskyld og antiautoritative beats og flippere begyndte revolutionen med Dylan, Beatles og Stones som baggrundmusik. I Fallout er baggrundsmusikken sødmefyldte top-40 hits fra før verden gik af lave, i en verden der forlængst er gået af lave. For den verden, der er fastlåst i en evig tilstand af 1950, er også en ødelagt verden. En verden, hvor knapheden på olie fra 2021 begyndte en lang og udmarvende krig, der i sidste ende betød at enten Kina eller USA smed den første bombe.

Fallout serien foregår i eftertiden. Tiden efter civilisationerne har udslettet hinanden. Tilbage er kun overleverne fra de sociologiske eksperimenter i de underjordiske Vaults. Og den historie der nu er nået til sit tredje afsnit starter med noget så simpelt som en ung mand, der skal finde et tandhjul til en vandpumpe, for at vandet ikke rinder ud. Med kapsler som penge og en PIPBoy2000 begiver han sig ud af vaulten, ud i Wasteland.

Beslutningerne i horisonten

Som sidste års Bioshock, så er den verden vores helt færdes i en forfalden verden med rester af storhed. I Fallout 3, der foregår i Washington, er der rester af regeringsbygninger i baggrunden, som en konstant påmindelse om de beslutninger, de politikere, der førte verden ud i altudslettende ødelæggelse.

Det er detaljer som den, der sikrer Fallout-serien en særlig plads i spilhistorien. Det er den reflekterede spillers spil. Et spil for dem, der læser og lever og forlængst har mistet for første gang.

Nu er serien tilbage. Netop nu begynder ekspedienterne i spilforretninger landet over at rydde hylderne for at få plads til titlen blandt efterårets tilsyneladende endeløse kaskade af spilkunst.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos