Foreningen for Dansk Internet Handel, FDIH, protesterer nu mod den nye internationale aftale, der forpligter Danmark til at begrænse eksporten af kryptering. FDIH mener, at aftalen truer privatlivets fred på Internet og skader Internethandelen. Den danske regering underskrev den 3/12 1998 i Wien ændringerne til den såkaldte Wassenaar-aftale, hvorved tilgængeligheden af stærkt krypterings-programmel er blevet væsentligt begrænset.
Ifølge aftalen har Danmark sammen med 33 andre lande, herunder USA, England, Tyskland og de skandinaviske lande, forpligtet sig til at begrænse eksport af krypteringsteknologi, der muliggør kryptering af informationer med nøgler på mere end 64 bit. Ifølge internationale krypteringseksperter vil hackere med udstyr, der kan anskaffes for mindre end 15.000 kroner kunne bryde en 64 bit krypteringsnøgle på ca. tre timer.
Eksperter fra The Internet Architectur Board (IAB) og The Internet Engineering Steering Group (IESG), der er to internationale organisationer ansvarlige for den tekniske ledelse og standardisering af Internet, gjorde allerede i 1995 gældende, at minimum for sikker kommunikation for handel på Internet var kryptering med en 90 bit krypteringsnøgle. I dag er eksperter enige om, at sikker kryptering kræver nøgler på mindst 128 bit.
Wassenaaraftalen er oprindeligt etableret med henblik på at bidrage til regional og international sikkerhed og stabilitet ved at sikre gennemsigtighed og større ansvarlighed i forbindelse med eksport af konventionelle våben og de såkaldte dobbelt anvendelige produkter og teknologier. Krypteringsteknologi betragtes som et produkt med dobbelt anvendelighed, idet ikke blot private og kommercielle meddelelser kan krypteres, men også militære og ulovlige meddelelser.
Wassenaar aftalen indeholder ikke et absolut forbud mod eksport af krypteringsteknologi. Derimod skal eksport kontrolleres og tillades. Tidligere skulle tilladelse ikke indhentes for masseprodukter som f.eks. PGP. Der skal søges om tilladelse hver gang et produkt, som indeholder stærk kryptering, skal sælges til en bruger i et andet land. I henhold til de nuværende regler vil der endda skulle søges tilladelse ved overførsel mellem EU-lande, f.eks. hvis en dansk virksomhed ønsker at sælge et produkt til en kunde lige på den anden side af Øresund.
Desværre må det konstateres, at eksportkontrollen alene kommer til at ramme lovlydige brugere af Internet, herunder forbrugere og Internetbutikker i forbindelse med Internethandel, som har et fuldstændigt legitimt behov for at kommunikere sikkert, mener FDIH. Ligesom et generelt forbud mod kryptering ikke vil ramme de forbrydere, som forbuddet er rettet mod, men almindelige lovlydige borgere, vil det samme være tilfældet med Wassenaaraftalen.
Wassenaar aftalen betyder i praksis, at det ikke længere vil være muligt for privatpersoner at downloade software til sikker elektronisk handel og sikker privat kommunikation via Internettet, skriver FDIH. Hele fundamentet for den eksplosive udvikling af Internettet for private brugere - nemlig at man kan hente den nødvendige software, browsere, e-post programmer m.v. via nettet - vil dermed blive revet væk, og udviklingen af elektronisk handel for private brugere vil blive sat afgørende tilbage.
For virksomheder betyder ventetiden og det administrative bøvl i forbindelse med indhentning af eksporttilladelsen erfaringsmæssigt, at virksomhederne vælger nationale produkter frem for produkter fra udlandet. Markedet for produkter til elektronisk handel vil dermed blive fragmenteret, udbredelsen af disse produkter vil blive bremset og priserne blive kunstigt høje, hvilket samlet set vil bremse udviklingen af elektronisk handel mellem virksomhederne, ifølge FDIH.
Dette problem er særligt alvorligt for europæiske virksomheder, idet det europæiske marked for produkter til elektronisk handel vil blive ukonkurrencedygtigt i forhold det store og frie amerikanske marked. Med mindre eksportkontrollen mellem EU-landene fjernes, vil europæiske virksomheder, som ønsker at handle elektronisk dermed få afgørende konkurrencemæssige problemer i forhold til tilsvarende amerikanske virksomheder.
FDIH protesterer mod, at Danmark har tiltrådt Wassenaaraftalen uden, at dette er sket på en betrykkende demokratisk vis. Foreningen mener at Wassenaaraftalen udspringer af overvejelser omkring sikkerhedspolitik. Wassenaaraftalen har imidlertid alvorlige konsekvenser for sikring af privatlivet på Internet og af Internethandel, hvorfor den betegner det som uacceptabelt, at der i den danske regerings overvejelser ikke har været taget tilstrækkeligt hensyn til og tydeligvis har manglet indsigt i de erhvervspolitiske og menneskeretlige aspekter.
FDIH opfordrer den danske regering til at forsøge Wassenaaraftalen genforhandlet, og hvis dette ikke er muligt, til at forsøge at råde bod på skade ved at påvirke EU til i det mindste at tillade et indre marked for salg af stærke krypteringsværktøjer i Europa. Herved forsøges etablereret et dynamisk marked af en sådan størrelse, der i kan sikre, at europæiske borgere og virksomheder får stillet krypteringssoftware til rådighed på samme vilkår som i USA.
Foreningen fortæller videre, at den planlægger en elektronisk underskriftsindsamling, der skal koordineres med nandre skandinaviske organisationer.
