54.000 kroner for to dages mobil-brug

En dansker modtog en regning på 54.487 kroner, fordi telefonen slog over på et andet netværk i Sverige. Teleankenævnet har nu afgjort, at forbruget skal afregnes til dansk pris, da teleselskabet ikke informerede kunden ordentligt.

Det kan blive en dyr fornøjelse at bruge sin telefon til dataoverførsel i udlandet, hvis man ikke er opmærksom på hvilket net, mobiltelefonen bruger. Det måtte en dansk studerende sande, da teleselskabet 3 præsenterede ham for en mobilregning på 54.487 kroner.

Forbrugeren skulle studere i Stockholm og oprettede derfor et abonnement hos 3, hvor prisen for brug af mobiltelefonen var ens, uanset om han brugte den i Danmark eller Sverige. Få måneder senere blev abonnementet spærret af teleselskabet, da regningen havde hobet sig op på 54.487 kroner. Knap 54.000 kroner var blevet brugt i løbet af blot to dage.

Kunden klagede herefter til 3, som fastholdt regningens beløb, da de mente, at de allerede havde informeret ham om, at det er eget ansvar at holde øje med, om mobilen skifter netværk og roamer til et andet udenlandsk af slagsen.

»Denne sag viser med al tydelighed, at regningen kan blive uhyre høj, når mobilen roamer, det vil sige bruger et udenlandsk teleselskab til at ringe hjem. Bare en tur op af Strandvejen kan blive en dyr fornøjelse, hvis telefonen hopper på svensk netværk. Derfor er det vigtigt, at man i mobiltelefonens display holder øje med netværket«, siger Forbrugerrådets jurist, Anette Høyrup, i en pressemeddelelse.

Sagen er nu blevet behandlet af Teleankenævnet, som har valgt at give forbrugeren delvis medhold. Det betyder, at mobilforbruget skal betales, men til dansk pris i stedet for de 54.487 kroner. Teleankenævnets begrundelse er, at regningens størrelse er helt urimelig stor, og at selskabet burde have oplyst forbrugeren om udenlandspriser og roaming, da han kontaktede dem og ikke kun henvise til abonnementsvilkårene.

»I den konkrete sag var beløbet så ekstremt højt, at teleselskabet blev ansvarlig for, at de ikke har givet tilstrækkelig klar information om, at forbrugeren kunne risikere, at telefonen hoppede på et andet net. Hvis der er nogen som helst tvivl om prisen, inden man rejser ud, skal man sørge for at få informationen klar og tydeligt på skrift. Så risikerer man ikke at få enorme regninger som denne«, siger Anette Høyrup.

Afgørelsen understreger, at teleselskabet skal give grundig skriftlig information, når telefonregningen potentielt kan blive meget høj.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse