EU var sidste år meget tæt på at erklære internetadgang for en basal borgerret på linje med ytringsfriheden. Det skete gennem det såkaldte amendment 138 i EU's telecom-pakke. Teksten endte dog med at blive lettere udvandet, men rettighedsdiskussionen er langt fra død af den grund.
Ifølge BBC er FN i gang med at fremme sagen med et krav om ”universel internetadgang”. Og blandt verdens befolkninger er opfattelsen af internettet som en ret snarere end et gode blevet udbredt over alt.
En stor meningsmåling blandt 27.000 mennesker i 26 lande – Danmark var ikke med – viste ifølge BBC, at næsten fire ud af fem mennesker betegner internetadgang som en basal ret.
Undersøgelsen viste, at 87 procent af verdens internetbrugere ønsker, at nettet skal være en “fundamental ret for alle mennesker”. Blandt dem, der ikke er på nettet i dag, mente 70 procent, at de burde få adgangen. I alt lød det fra 79 procent af samtlige adspurgte i de 26 lande kloden over, at de enten var fuldstændig eller delvist enig i, at adgang til internettet bør være en fundamental ret for alle mennesker.
En sådan ret kommer i karambolage med rettighedshavernes ønske om indgreb mod piratkopiering på nettet. Takket være stærke lobbykampagner er det lykkedes film og musikbranchen at få fremmet forslaget om 3 strikes, hvor folks internetadgang lukkes eller reduceres, hvis de efter gentagne advarsler stadig foretager piratkopiering.
Frankrig har vedtaget en lov, der indfører 3 strikes, mens England er på vej til at gøre det, skriver BBC.
”Retten til at kommunikere kan ikke ignoreres. Internettet er den stærkeste potentielle kilde til oplysning, der nogensinde er skabt,” siger Hamadoun Toure, der er generalsekretær i den internationale telekommunikationsunion, ITU, til BBC.
Regeringer verden over bør ifølge ITU betragte internettet som en vigtig infrastruktur på linje med veje, vandforsyning og kloakker.
