It-virksomhed kaster håndtegn som Nik og Jay

Musikvideo fyldt med damer skal skabe 'street cred'.

Artikel top billede

"Vores branche bliver tit skudt ned som kedelig og tør, og det er overhovedet ikke tilfældet. Det ville vi bevise," forklarer Michael Aoun, administrerende direktør i it-virksomheden Enabling.

Derfor har han sammen med sine medarbejdere fået lavet musikvideoen "Enabling Bling".

Michael Aoun lægger desuden ikke skjul på, at videoen er et forsøg på kreativ markedsføring. Den er udtænkt og produceret af profesionelle fra musikbranchen, men har kostet langt mindre end nogle helsidersannoncer i et it-fagmedie, siger han.


Direktøren rapper

Direktøren er selv interesseret privat i musik og er derfor hovedrapper. Andre i virksomheden rapper også med, men spiller en mere nedtonet rolle.

"Da jeg præsenterede idéen internt, fik jeg med det samme kun positiv respons. Jeg kunne se, at folk synes, at det var spændende. Nogle var måske skræmte med det samme, men kom med på det," siger Michael Aoun.

"Det er et boost til vores selvfølelse," siger han.
 

Mandehørm og sexede damer

Videoen er en rapvideo. Det er en forholdsvis mandedomineret verden, hvor kvinder viser hud, mens mændene styrer det hele. Sådan er det også i Enabling Bling, hvor hyrede dansere ryster røv og viser hud.

Hvorfor har I ikke spurgt kvindelige ansatte, om de ville være med i videoen?

"Rigtig godt spørgsmål. Fordi vi ikke har dem på nuværende tidspunkt," siger Michael Aoun, som siger, at videoen måske ville se anderledes ud, hvis kvindelige ansatte var med i den.

Hvordan har du det med, at I bidrager til mandehørmen i branchen?

"Jeg synes seriøst ikke, at vi bidrager til mandehørmen. Når jeg kigger på den feedback, vi har fået, har det i lige så høj grad været kvinder, der melder tilbage og siger, at det er fint og nyskabende," svarer Michael Aoun.

Flere ting burde trække op for kvinder, der skulle overveje at søge job hos Enabling, mener han. Blandt andet valgte de en storbybil, en Fiat, frem for en toptunet mandebil.

"Så får de nogle rigtig seje fyre, der rapper i suits. Det burde ikke trække ned for pigerne," siger Michael Aoun.

Han er selv tilfreds med sangen, som han mener har en høj kvalitet.

Hvornår udgiver I et album?

"Vi har da leget med tanken om, at vi skal lave to sange om året. En op til sommer og en op til jul. Hvis nogen derude er interesseret i at udgive et album med Enabling, vil vi ikke afvise det," griner Michael Aoun.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    IT Forum Gruppen

    Senior Sales Manager hos ITF

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job