Microsoft begraver gamle Windows versioner

Microsofts ophæver nu support til Windows 98, Windows 98 SE og Windows Millenium Edition. Godt 70 millioner Windowsbrugere bliver tvunget til at opgradere til XP, hvis de ønsker fortsatte sikkerhedsopdateringer.

Microsoft begraver nu en række ældre versioner af Windows. Fra 11. juli ophører al support til Windows 98, Windows 98 SE og Windows Millenium Edition.

Styresystemerne holder ikke op med at fungere af den grund, men brugere vil ikke længere have adgang til sikkerhedsopdateringer fra Microsoft, hvilket kan gøre dem mere sårbare over for virus og hackerangreb.

Brugerne af de antikke styresystemer kan dog trøste sig med, at der er tilsvarende få nye virus, der overhovedet kan fungere i de gamle windows-versioner. Windows 98 kom på gaden den 25. juni 1998.

Styresystemet var i store træk en opdatering af Windows 95. Windows 98 blev efterfulgt af opdateringeren Windows 98 SE og Windows Millenium Edition.

Alle tre systemer blev kritiseret af sikkerhedseksperter for at være fuld af huller, som hackere og virusprogrammører kunne udnytte.

Microsoft havde oprindeligt planlagt, at skrinlægge de ældre versioner allerede i starten af 2004, men valgte at udskyde dødsdommen, for at give kunder og virksomheder mere tid til at opgradere til en nyere version.

Analyseinstituttet IDC vurderer at godt 13 procent af verdens computere stadig har en ældre version af Windows installeret svarende til cirka 70 millioner brugere på verdensplan.

»Det tal er nok en smule lavere i Danmark. Danskerne opgraderer generelt lidt hurtigere, så det er næppe mere end 10 procent, svarende til cirka 400.000 brugere, det her kommer til at påvirke,« vurderer chefanalytiker Anders Elbak fra IDC.

Ifølge IDC er det især hos virksomheder og offentlige institutioner de ældre versioner stadig bruges.

»Det er meget få private, der ikke udskifter deres pc med få års mellemrum, men der er selvfølgelig nogle, der købte en pc med Windows98 installeret, og ikke har rørt den siden. Det er dog typisk i store offentlige virksomheder, hvor udskiftningen af it-udstyr er politiske projekter, at der kan gå mange år mellem opdateringer,« vurderer Anders Elbak.

Microsoft lancerede en forårs-kampagne med tilbud om opgradering til XP til halv pris, og et lignende tilbud bliver måske lanceret senere i år.

»Det er ikke utænkeligt, at der kommer endnu en kampagne. Men det er meget få mennesker, det drejer sig om. De fleste computere er blevet solgt med Windows XP i de sidste fem år, så hvis computeren er ældre, er spørgsmålet nærmere om den overhovedet kan køre Windows XP,« siger Microsofts produktchef Nis Bank Lorenzen.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job