Microsoft åbner sin kildekode

Microsoft har for første gang frigivet kildekoden til et af sine programmer som open source.

Microsoft er kendt som en af de mest hårdnakkede kritikere af open-source-filosofien. Men nu har softwarefirmaet selv frigivet kildekoden til et af sine programmer under en open-source-licens.

Der er dog ikke tale om styresystemet Windows eller Office-pakken, men kun en mindre applikation, Windows Installer XML (WiX), som bruges til at bygge Windows-installationspakker fra XML-kildekode.

Kildekoden til WiX er frigivet under den såkaldte Common Public License (CPL), som oprindelig blev udviklet af IBM. Licensen tillader at koden frit kan ændres og anvendes i kommercielle projekter.

Jason Matusof, som er ansvarlig for Microsofts Shared Source program, fortæller at Microsoft fremover vil offentliggøre kildekode under forskellige open-source-licenser - dog ikke GNU General Public License, som Microsoft ofte har kritiseret.

»Vi vil fortsat være betydelig mere konservative med at dele kode fra produkter som WIndows, men denne slags programmer kræver en anden forretningsmodel,« siger Jason Matusof.

WiX-kildekoden er frigivet gennem SourceFourge.net, hvor man også kan hente værktøjet msi2xml, der bruges til at konvertere installationspakker til XML-filer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere