Elselskabernes milliardinvestering i fibernet er i krise. Det tydeligste bevis er MidtVest Bredbånd, der i sidste uge gik i betalingsstandsning. Den direkte årsag var, at de seks elselskaber bag fibernettet smækkede kassen i. Noget tyder på, at konkurrencen fra almindeligt bredbånd er for stor.
"Jeg var for optimistisk. Jeg havde ikke regnet med, at prisen på teleselskabernes kobberbredbånd ville falde så drastisk," siger Flemming Poulsen, der er bestyrelsesformand for MidtVest Bredbånd.
Han mener, at de 14 elselskaber, der graver fibernet ned bliver nødt til at gå sammen, hvis de skal overleve.
"Der skal ske en konsolidering i branchen. Den køreplan, der blev lagt er ikke lykkedes, og elselskaberne bliver nødt til at gå sammen for at få udgifterne ned," siger Flemming Poulsen.
Hidtil har elselskaberne dog ikke haft lyst til at gå sammen, og de selskaber ComON har talt med afviser stadig tanken.
Da elselskaberne i 2004 fik lov at investere deres milliardoverskud, havde de store forventninger til fibernet. På det tidspunkt ringede en del af befolkningen sig stadig online med modemmer, og ADSL var kun så småt ved at afløse overgangsteknologien ISDN.
Nu kan man få 20 mbit bredbånd, fri telefoni og en digital tvpakke for en oprettelse på 599 kroner og 359 kroner om måneden. Til sammenligning koster 25/25 mbit fibernet fra MidtVest Bredbånd 3495 i oprettelse og mindst 560 kroner om måneden for samme pakke. Altså en forskel på 4102 kroner for det første halve år. Senest tilbyder TDC endda tesst-forbindelser på 50 mbit via YouSees kabelnet for 349 kroner om måneden.
"Bredbånd på kobber er blevet helt utroligt billigt, hvis teleselskabernes bredbånd stadig kostede det samme som for tre år siden, så havde vores gravemaskiner kørt nonstop, men nu er der ikke samme økonomi i det længere," siger Flemming Poulsen fra MidtVest Bredbånd.
Allerede i 2005 advarede elselskabernes brancheorganisation Dansk Energi om at lavere priser på kobberbredbånd ville underminere deres forretning.
Fornylig krævede en række internetudbydere som Fullrate, at TDC skulle sænke prisen på leje af kobberledningerne endnu mere. Det sendte chokbølger gennem elselskabernes brancheorganisation Danske Energi. Laverede leje vil føre til endnu lavere priser og endnu større konkurrence for fibernet. Derfor advarede de kraftigt mod en tvangssænkning af TDC's lejeindtægter, så kunderne kunne komme billigt online.
Professor Jan Damsgaard fra CBS Center for Applied Information and Communication Technology mener dybest set, at elselskaberne opførte sig dilettantisk, da de i sin tid besluttede fibernets investeringen.
"Vi har fået billig bredbånd på kobbernettet, fordi elselskaberne har investeret i fibernet," så klar er meldingen fra Jan Damsgaard.
Det er med andre ord elselskaberne selv, der har fjernet grundlaget under deres egen investering i fibernet.
"Nogle elselskaber forregnede sig, da de i sin tid regnede på investeringen ud fra datidens priser på bredbånd. De har glemt at medregne både den teknologiske udvikling på kobber, og prisudviklingen i den konkurrencesituation de selv skabte," siger Jan Damsgaard.
Han forventer, at almindelige kunder kan få en 500Mbit bredbåndsforbindelse over TDCs kobbernet om et par år. Den nuværende yderste grænse for en fiberforbindelse er med 200 Gbit langt større. Derfor ser han det også som positivt, at fiberen er ved at blive tilgængelig.
"Det kan godt være elselskaberne ikke tjener deres investering hjem, men fibernettet bliver ved med at ligge i jorden, så det vil komme os alle til gode på sigt," siger han.
Elselskabernes investering er længe blevet kritiseret. Elselskaberne er mere eller mindre forbrugerejede, og mange mener, at selskaberne i stedet skulle have sænket priserne på strøm. Indtil videre har fibernettet kostet 5,5 milliarder kroner, det tal ventes at blive mindst tredoblet inden fibernettet er færdigt.
Ifølge IT og Telestyrelsens seneste tal fra i dag tirsdag den 13. januar, så er 90.000 danskere koblet direkte på fibernet. Hertil kommer 85.000 på fiberLAN. Udbredelsen af fibernet er størst i landområder i Midt- og Sydjylland.
