Her er cookie-kravene til danske hjemmesider

Brugerne skal give samtykke og kunne afvise cookies - ellers vanker der bøde, viser udkast.

Om tre måneder skal alle danske hjemmesider - og webapplikationer - indhente samtykke fra deres brugere, når de vil overvåge dem med cookies og andre sporingsteknologier. Brugerne skal desuden kunne "afslå samtykke" eller "tilbagekalde samtykke", når de nye regler træder i kraft.

Hvis hjemmeside-ejerne bryder reglerne, risikerer de en bøde.

Dét fremgår af et udkast til en cookie-bekendtgørelse, som netop er sendt i høring. Reglerne skal efter planen træde i kraft den 25. maj og rammer primært online medier og webannoncører , der ønsker at vide, hvem deres kunder er. De kommende regler betyder, at et utal af danske hjemmeside-administratorer i de næste måneder skal nærlæse cookie-reglerne for at finde ud af, hvordan de undgår bødestraf.

 

Kringlet cookie-krav

Definitionen på et samtykke er en smule kringlet:

"Ved samtykke, jf. stk. 1, forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved slutbrugeren indvilliger i, at der lagres oplysninger eller opnås adgang til allerede lagrede oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr."

Definitionen ovenfor betyder, at hjemmeside-ejerne skal indhente "viljestilkendegivelse". Det behøver dog ikke være i form af, at man sætter et hak i en boks, hvor man siger ja til overvågningen. En viljestilkendegivelse kan også være, at man surfer videre på siden, efter at man er blevet opmærksom på reglerne. Det forklarer kontorchef, Kresten Bay fra IT- og Telestyrelsen.

"Vi fastlægger nogle grundprincipper i bekendtgørelsen, og så må branchen finde ud af, hvordan de præcis vil leve op til dem. Det er vigtigt, at branchen selv kommer på banen med løsninger, og vi står selvfølgelig til rådighed i den forbindelse og er allerede i dialog med branchen," siger Kresten Bay.

"Om det er via browser-løsning eller en indbygget funktion i hjemmesiden - der synes jeg, at vi skal vente og se, hvilke gode løsninger branchen finder på," siger kontorchefen.

Flere software-firmaer har efter politisk pres - specielt fra Tyskland - lanceret deres egne løsninger til, hvordan net-surfere kan blokere for overvågning. Google har tilbudt en browser-plugin til blokering af Google Analytics. Mozilla har foreslået et koncept, hvor Firefox-browseren fortæller til hjemmesiden, at den pågældende bruger ikke vil overvåges. Google har siden lanceret en lignende løsning til deres Chrome-browser.

 

Hjemmeside-ejere har travlt

Bekendtgørelsen er blot et udkast. IT- og Telestyrelsen er villig til at justere reglerne, inden de træder i kraft.

"Det er er et nyt og meget komplekst område at regulere. Så det er klart, at vi formentlig ikke har kunnet rumme alle nuancer i udkastet. Derfor afventer vi branchens og alle øvrige interessenters svar på høringen, og så vil vi naturligvis finpudse reglerne, hvis det bliver nødvendigt," siger Kresten Bay.

De nye regler træder i kraft om tre måneder. Forventer I, at alle danske hjemmesider kan nå at have en løsning klar til den tid?

"Nej, det gør vi ikke. Vi ved godt, at det er et paradigme, der skal ændres. Det er ikke blot en dims, der skal være på en hjemmeside. Hvis dette skal være effektivt og brugervenligt og give en reel privatlivsbeskyttelse for borgerne, så skal det være gennemtænkt. Det må meget gerne være en løsning på fælleseuropæisk plan. Vi vil måske se samme løsning implementeret i hele branchen. Og det tager tid at udvikle," siger Kresten Bay.

"Der er mange gode bud på, hvordan dette kan gøres, når man kigger på hjemmesider i hele verden," siger Kresten Bay.

Kan du give nogle eksempler?

"Nej, det vil jeg helst ikke. For jeg vil ikke begynde at udstikke eksempler, som nogle måske vil tro er blåstempling af nogle specifikke løsninger," siger Kresten Bay.

 

Uklart hvem der kan få bøder

Det er i realiteten jer, der skal håndhæve regler og eventuelt give hjemmesider en bøde. Hvordan vil I gøre det?

"Vi vil tage afsæt i grundkravene i bekendtgørelsen, og så vil vi foretage en konkret vurdering. Men jeg kan ikke sige på stående fod præcist, hvordan vi vil gøre det," svarer Kresten Bay.

De nye regler dækker meget bredt. Udover hjemmesider skal også web-applikationer leve op til reglerne. Det er hjemmesider og tjenester, som er målrettet det danske marked, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Udenlandske firmaer med hjemmesider målrettet det danske marked skal også leve op til reglerne. Det kan være parametre som sprog og valuta på siden, der afgør om hjemmesiden er rettet mod danske brugere.

Den danske cookie-bekendtgørelse er implementeringen af Artikel 5, stk. 3 i et nyt EU-direktiv (2009/136/EF).

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Teknisk assistent til dokumentation af kritisk infrastruktur

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Uspecificeret arbejdssted

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job