Eyetracking-udstyr koster i dag i omegnen af 100.000 kroner. Men det er for meget, mener forskere på IT-Universitetet i Ørestaden. Derfor arbejder de nu med at få priserne på den bekostelige hardware og software ned.
»Vi vil gerne have teknologien ned under 5000 kroner, så alle kan bruge det,« fortæller lektor John Paulin Hansen fra IT-Universitetet.
Teknologien kan groft sagt bruges til to forskellige formål.
Den første og mest kendte er nok brugerundersøgelser. Annoncefolk kan for eksempel aflæse, hvor mange der rent faktisk lader øjnene glide hen over en reklame i et blad eller på en computerskærm. Eller journalister kan registrere, hvor mange der læser en artikel til ende.
Det andet hovedformål er langt større. Ved hjælp af software og ekstraudstyr kan øjnene flytte rundt med en markør, akkurat som en normal computermus gør det i dag.
Det gavner specielt handikappede, der pludseligt kan meget mere med en computer, end de hidtil har kunnet. Der er mange, der kan hjælpes med den nye teknologi.
»Der er en halv million med behov for alternative kommunikationsmidler alene i Europa,« beretter John Paulin Hansen.
Men det er ikke kun handikappede, der har gavn af den nye teknologi, hvor et kamera opfanger brugerens øjenbevægelser.
John Paulin forestiller sig, at eksempelvis en kondiløber vil kunne tjekke mail på sine digitale briller, der fungerer som en lille computer.
»Det viser sig, at mange af dem der bruger det her, slet ikke opdager, at deres øjne er blevet tracket,« beretter John Paulin Hansen.
Han fortæller at studerende på it-universitetet har lavet brugerundersøgelser, hvor folk har testet den nye teknologi.
Teknologien blev oprindeligt udviklet af militæret, beretter John Paulin Hansen. Teknologien skulle bruges til at styre missiler med øjnene, men initiativet gled lidt ud i sandet. Der var blandt andet problemer med, at solrefleksion i cockpittet på flyene.
Heldigvis kunne teknologien dog bruges af civile, både i USA, Asien og Europa.
»Vi er faktisk meget pænt fremme i Europa, takket være vores netværk, men det begyndte i USA,« fortæller John Paulin Hansen.
John Paulin Hansen vurderer, at de fleste forskningspenge bliver brugt på at undersøge brugervenlighed, men at andre brancher også følger godt med.
»Der er så mange potentielle anvendelser af den her teknologi, fordi øjet er så ekstremt hurtigt, og øjet bliver aldrig træt,« siger John Paulin Hansen.
(Opdateret)
ComON har talt med John Elvesjö, der er Executive Vice President hos svenske Tobii. De er en af de store spillere på markedet for eyetracking.
»Vi prøver altid at nedsætte produktionsomsætninger, men det er ikke let,« forklarer John Elvesjö.
Han fortæller, at Tobii har ti udviklere til at sidde og arbejde på et produkt, og de penge skal altså ind igen. Hardwaren koster ikke meget, men softwaren skal tjenes ind igen.
