”Its never been done before. And its really cool engineering.” Sådan præsenterede Steve Jobs metalrammen på den nye iPhone, da telefonen forleden blev vist frem for den undrende verden. Rammen fungerer som telefonens antenne.
Men faktisk er princippet bag iPhone 4-antenne-systemet langt fra nyt. Og muligvis er det endda så problematisk, at det vil nedsætte telefonens effektivitet.
En af de førende eksperter, når det gælder mobiltelefonantenner, er professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer.
Han står i spidsen for et internationalt forskningsteam, der forleden fik millionstøtte fra Højteknologifonden til udviklingen af en mere effektiv mobilantenne, og har i mange år studereret antenneteknologi på mobilfronten.
Adspurgt om Apples præsentation af iPhone 4, svarer han, at konstruktionen med antennen som en del af telefonens ramme er en gammel nyhed, som er set mange gange før. Stort set alle mobiltelefonantenner på markedet bruger telefonens metaldele som antenne.
Men på iPhone 4 ser det endvidere ud til, at denne antenne-kontruktion kan give særlige problemer, fordi en del af antennen uundgåeligt vil blive berørt af brugerens hånd.
”Selve printkortet virker som en del af antennen og metalrammen rundt om kobler signalet ind til den. Men det betyder, at brugeren ikke kan undgå at forstyrre antenne-systemet med sin berøring,” siger Gert Frølund Pedersen til ComON.
Men kan designerne ikke kompensere for berøringen i software, sådan at de ophæves eller ligefrem bruges som en fordel?
”Jamen det menneskelige væv vil under alle omstændigheder have en hæmmende virkning på antennen. Berøringen betyder, at en større del af antennens energi bliver til varme og går tabt. Dermed bliver antennen mindre effektiv til at sende og modtage radiosignalet,” siger Gert Frølund Pedersen.
Forskere på Ålborg Universitet har tidligere demonstreret, at hånden reducer mobilens antenneeffektivtet i meget stor grad. Antenne-effekten kan blive nedsat med mere end 90 procent, hvis man holder stramt om mobilen, hvor antennen er placeret.
Men dertil kommer de elektriske forstyrrelser, som en fysisk kontakt mellem hudens væv og antennens metal vil medføre.
Da Steve Jobs forleden skulle demonstrere en online-funktion på den nye telefon, kunne han i første omgang ikke koble vidunderapparatet på nogle af de tilstedeværende WiFi-net. Men skyldes det eklatante koks i den ellers så kontrollerede præsentation en dårligt designet antenne?
”Det er nok andre forhold, der gør, at man ikke kan komme på sådan et sted. Men måske har antennen været en medvirkende årsag. De apparater, der har det svageste signal, bliver jo smidt først af,” siger Gert Frølund Pedersen.
Han peger på, at en mere effektiv antennekonstruktion i en smartphone ville være et system med to forskellige antenner, som kan overtage fra hinanden afhængigt af, hvor man holder sin hånd.
Netop sådan en antenne-model, der kan fungere mere optimalt og energivenligt i fremtidens avancerede smartphones, har man sat sig for at udvikle i det nordjyske forskningsteam.
